Hvad mener Paludan egentlig om andre emner end udlændinge?

16x9
Rasmus Paludans parti Stram Kurs har vælgererklæringer nok til at kunne komme på stemmesedlen til Folketingsvalget. Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

Den kontroversielle partileder vil blandt andet give særligt uddannede personer tilladelse til at bære våben, ændre karakterskalaen og sænke skatten.

Islam skal forbydes. Personer med ikke-vestlig baggrund skal smides ud af landet. Og ”fremmede” skal som udgangspunkt have annulleret deres statsborgerskab.

Den yderligtgående islamkritiker Rasmus Paludan og hans parti, Stram Kurs, der netop er blevet opstilingsberettiget til det kommende folketingsvalg, har udlændinge som sin suverænt største mærkesag, men hvad mener han egentlig om andre emner?

TV 2 har taget en snak med ham for at finde ud, hvad der skal ske med blandt andet monarkiet, folkekirken, regionsrådene og antallet af værnepligtige, hvis han får magt. Vi har også spurgt, hvordan hans planer skal finansieres.

Svarene kan du læse her.

Kongehuset

Går du ind for monarkiet?

- Der er noget grundlæggende uretfærdigt i, at nogle bliver født ind i en stilling som monarkiet. Men vi anerkender også, at det er det, det danske folk indtil videre ønsker, og det er en demokratisk beslutning.

Men ønsker I noget andet?

- Vi er fint tilfredse med status quo.

Kongehuset er meget internationalt, er der nogen af dem, der skal smides ud?

- Nej.

Klima

Skal der indføres afgifter på fly og kød?

- Jeg er meget stor tilhænger af, at man opnår mest mulig lykke for danskerne. I forhold til kød er spørgsmålet, om man opnår mest mulig lykke ved at indføre en afgift eller ej. Indfører man en afgift, skaber det muligvis en forlænget levetid (undersøgelser peger på, at især rødt kød i for store mængder ikke er sundt, red.), men man skaber måske også mindre lykke, fordi det bliver dyrere. Derfor er vi tilhængere af, at man ikke indfører en afgift. Men vi kan godt være tilhængere af, at det bliver billigere at købe fisk eller fjerkræ, for det er sundere, men vi synes heller ikke, man skal straffe folk, der nyder en god, rød bøf.

Men hvad med i forhold til klimaet?

- Klimaet er et globalt problem, og der mener vi, at afgifter på kød i Danmark blot er en dråbe i havet. Vi er mere fokuserede på lokale miljøspørgsmål i det omfang, det kan lade sig gøre. Og frem for alt vil vi se på miljørigtige løsninger, som gavner danskernes lykke. For eksempel ved at mindske partikelforureningen og sørge for et mindre pesticidforurenet vandmiljø.

Beskæftigelse

Hvorfor vil du nedlægge jobcentrene?

- Jobcentre er meget klientgørende institutioner, og vi ønsker ikke, at frie danskere skal klientgøres. Vi har det udgangspunkt, at hvis man er dansker, så vil man gerne arbejde, og hvis man uddanner sig rigtigt fra start af og ikke bliver tvunget ud i pseudo-akademiske tåbeligheder og for eksempel får lov til at blive murer eller tømrer, hvis det er det, man egner sig bedst til, så er jobcentre overflødige. Det er dog klart, at der må være en form for myndighed, der hjælper dem, som ikke har evnerne uforskyldt på grund af eksempelvis handicap eller sygdom. Dem skal vi selvfølgelig tage os af.

Men skal der ikke være noget, der kontrollerer, om folk uden arbejde lever op til bestemte regler som rådighedsforpligtigelser?

- Vi mener, at man i stort omfang med det samme skal sættes ud i et arbejde, hvis man ikke selv har fundet et. Og der viser alle undersøgelser, at man har langt nemmere ved selv at skaffe sig et arbejde, hvis man allerede er i et arbejde.

Hvad kan det være for jobs, arbejdsløse bliver sendt ud i?

- Vi har eksempelvis brug for at styrke dansk forsvar, så der er rig mulighed for at sende folk derind. Det er også meget karakterskabende, karakteropbyggende, og det styrker også den patriotiske sjæl. Det lægger vi stor vægt på.

Så du vil tvinge arbejdsløse til at arbejde i Forsvaret?

- Jeg vil tvinge nogle til at arbejde, såfremt de gerne vil have nogle penge, det giver sig selv. Det er ikke så meget anderledes end i dag, forskellen er bare, at man i dag også skal arbejdsprøves og sendes på kend-en-fugl-kurser, og det er meget besværligt. Vi synes, det er meget bedre at styrke folks selvværd, selvfølelse og evner ved, at de med det samme skal tage ansvar. Jeg vil ikke sige, at vi skal tvinge dem i Forsvaret, jeg nævner det som en mulighed, men der er heldigvis også andre.

Sundhed

Skal regionerne overleve?

- Nej, jeg synes, der skal være en god, høj kvalitet, uanset hvor man er. Det er selvfølgelig uretfærdigt, at man får en dårligere kvalitet i sundhedsplejen, hvis man er i én region frem for en anden. Men det er klart, at en national plan skal skrues sådan sammen, at man sikrer en ensartet, høj kvalitet og en meget stærk grad af kontrol. Og så må man prøve at opveje det manglende demokratiske mandat. Men som det er nu, mener jeg ikke, regionerne er en god løsning. Jeg er ikke overbevist om, at det styrker kvaliteten, at der er den her regionale demokratiske kontrol.

Pension

Skal tidligere pension til nedslidte være en ret eller vurderes individuelt?

- Der skal være en individuel vurdering. Er man nedslidt, går det ikke, at man fortsætter med at arbejde.

Er de nuværende regler gode nok?

- Nej. Er man nedslidt og går og tager piller, så går det jo ikke. Derfor må man lave en mere dynamisk tilgang og forbedre arbejdsmiljøet sådan, at man ikke bliver nedslidt. Men det er klart, at der er visse job, der er fysisk krævende, og som normalt vil medføre behovet for en tidligere pensionsalder end for eksempel landsdommere.

Medier

Skal Radio24syv have en DAB-kanal, som der forhandles om i øjeblikket?

- Det ved jeg sørme ikke. Sådan som de behandlede mig i morges, så skal de ud på Holmen (hvor Søværnet har en marinestation, red.)... Det var en joke!

- Jeg er ikke stor fan af Radio24syv, men det er også et problem, hvis man død og pine vil bruge skattepenge på medier, og det vil man jo åbenbart, så kan ræverøde DR ikke stå alene.

Uddannelse

Regeringen vil udvide den nuværende karakterskala med karakteren 12+, er det en god idé?

- Jeg mener, at syvtrinsskalaen er tåbelig. Og jeg synes, at 13-skalaen var meget bedre. Og det, at regeringen begynder at lappe på den nu, viser bare, at man ved, det er noget lort. Der er især gået inflation i 12-taller, og det virker på mig som om, at mange unge nu til dags får høje karakterer, uden de ved noget som helst. Og det baserer jeg på, at jeg har talt med dem. Man skal ikke styrke folks uvidenhed ved at præmiere dem med høje karakterer, så må man hellere motivere dem ved at give dem dårlige karakterer, så de bliver dygtigere.

Er dagene i folkeskolen blevet for lange?

- De er blevet for lange for nogle. Så længe vi har en folkeskole, så blander man skidt og kanel, og der kan man ikke lave en samlet betegnelse og samlet pakke. Hvis man er en dygtig og højt udviklet kognitivt begavet person, så kan det ikke være rigtigt, at man skal behandles på samme måde som en person, der er praktisk orienteret. Hvis man er færdig med sine lektier allerede klokken 14, så giver det ikke nogen mening, at man skal være der til klokken 16. Så er det bedre at bruge lærernes ressourcer på dem, der virkelig har et behov. De dygtige kan så have kortere skoledage.

Retsområdet

Du vil give nogle danskere lov til at bære våben i det fri - hvem?

- Det er i forvejen sådan, at man hvis man opfylder vandelskravet (uden belastende forhold i politiets kriminalregistre, red.) og har været aktiv medlem af en skytteforening i to år, så kan man have lov til at eje en pistol.

- Men det giver jo ikke ret til at gå rundt med en pistol ude i samfundet?

- Korrekt. Men hvis vi udbygger kravene med en af de mest avancerede skydeprøver – måske Forsvarets bronzemærke eller noget endnu skrappere – så synes jeg godt, man kan overveje, at de personer, som har en meget høj våbenuddannelse, kan få lov til at gå med det frit ude i samfundet.

Hvilke våben?

- Pistoler. Ikke Kalashnikov og bazooka.

Hvad skal det gøre godt for?

- Når politiet er så presset, som politiet er, og volden og våbenanvendelsen fra især kriminelle muslimer og bander stiger, så kan man sikre sig bedre ved, at gode lovlydige borgere har mulighed for at gribe ind og begå en nødværgehandling, hvis der sker overgreb på gaden.

Synes du, et land som USA, hvor det er tilladt i dag, er et godt eksempel?

- Nej, det synes jeg ikke. Det er et meget dårligt eksempel, og det er også fordi, der er nogle helt andre regler i USA. For det første er USA et meget mere multietnisk samfund end Danmark, som jo heldigvis er forholdsvist homogent stadigvæk. Og for det andet er der i USA stort set mulighed for, at enhver kan få et våben. Så jeg synes bestemt ikke, det er noget, man bare skal dele ud.

Skal straffene for økonomisk kriminalitet skærpes?

- Helt klart. Økonomisk kriminalitet er et angreb på hele samfundet og hver enkelt borger, og der er det utroligt, hvor let folk slipper for ting, som for det første næsten aldrig bliver opdaget, og for det andet får meget lave straffe, hvis de bliver taget.

Forsvar

Skal vi bruge flere penge på Forsvaret?

Trump vil have Nato-landene til at bruge flere penge på Forsvaret. Danmark forventes i 2023 at have udgifter svarende til 1,5 procent – er det nok?

- Nej, vi skal op på to procent. Jeg synes, det er meget bedre, at mange flere unge danske mænd og kvinder kommer i Forsvaret i en værnepligtsperiode. Jeg håber, det vil blive frivilligt, men på den anden side er behovet for at styrke det danske forsvar mod interne og eksterne fjender meget stort, og så må vi alle sammen give en hånd med. Og jeg ved også fra egen krop, at det kan være meget karakteropbyggende.

Skal der være flere værnepligtige?

- Ja.

I dag kommer langt de fleste ind på frivillig basis, er du klar til at tvinge flere ind?

- Ja, men det kan laves dynamisk, sådan at man ad frivillighedens vej får flere ind ved at have mange valgmuligheder. I dag er det lidt ensartet, men hvis man finder mulighed for at vælge sin passende hylde i Forsvaret, så tror jeg også, flere vil vælge frivillighedens vej.

Men vil du tvinge nogle ind, der ikke vil i Forsvaret?

- Det kan godt være, vi ender i det, men jeg håber det ikke. Men hvis jeg med mit engagement som den store pædagog ikke formår at omvende danske unge til frivilligt at vælge en periode i Forsvaret, så kan det godt være, vi ender der.

Udenrigspolitik

Skal Danmark fortsætte med at føre en aktivistisk udenrigspolitik?

- Nej, overhovedet ikke. Det er tåbeligt. Vi vil ikke have, at andre lande blander sig i vores forhold – for eksempel ved at sende alle deres uønskede personer til os, så de ødelægger vores land – og så skal vi også vise dem de samme hensyn. Irak, Libyen, Syrien og Afghanistan var store fejltagelser. De må selv finde ud af, hvordan de vil styre deres lande.

Men hvad skal vi så bruge flere værnepligtige og flere penge til Forsvaret til?

- Dem skal vi bruge til forsvaret af Danmark.

Folkekirken

Skal kirke og stat adskilles?

- Jeg synes, der er en fordel ved at adskille kirke og stat. Men det betyder ikke, at kirken ikke må beholde sin overhøjhed i forhold til andre religioner. Det er den luthersk-protestantiske tro, der er den generelle tro i Danmark.

Skat

Bør danskere i arbejde betale mindre i skat?

- Helt klart. Vi ønsker, at der skal ske en større beskatning af multinationale virksomheder, og at der skal ske store besparelser på udgifter til udlændinge, som så kan komme danske skatteborgere til gode. Og så ønsker vi en større grad af omfordeling, sådan at de aller fattigste bliver lidt mindre fattige.

Trafik

Skal det være billigere over Storebælt?

- Ja, det skal være gratis. Broen er jo betalt (den er efter planen først tilbagebetalt i 2032, red.). Nu er det bare en ekstra indtægt for statskassen, og det er jo at snyde folk. Så det skal finansieres ved, at man ikke længere tager nogle penge, man ikke længere har krav på.

Finansiering

Hvordan vil du finde penge til alt det her?

- Dem vil jeg finde gennem besparelser på udlændinge. Hvis man ikke er dansk statsborger, har man ikke krav på alle de her ydelser, så det er jo en enorm besparelse.

Men lige nu er de her mennesker jo i landet, og intet tyder på, at du får opbakning til at sende dem alle ud foreløbigt, så finansieringen kommer jo ikke til at holde?

- Det ved jeg nu ikke. Håbet er lysegrønt.

Men er det realistisk?

- Det ved jeg ikke. Der var ikke nogen, der mente, det var realistisk, at jeg kom på stemmesedlen til folketingsvalget for 14 dage siden. Min pointe er, at verden er uforanderlig og smuk.

Du vil spare penge ved at sende 500.000 herboende personer ud af landet, men det kommer jo til at tage rigtig lang tid?

- Jeg sagde i Radio24syv i morges, at det vil tage et år.

Hvad bygger du det på?

- Det er omkring 50.000 om måneden, og det kræver jo noget logistik, men det mener jeg er realistisk.

Det er næsten 1400 personer om dagen. Kræver det ikke enorme ressourcer og mange flere betjente at smide så mange ud, der sikkert ikke rejser frivilligt?

- Det kræver en del ressourcer, men man sparer jo også meget. Tænk på al den kontanthjælp, der ikke skal udbetales. Især på lang sigt overgår besparelserne udgifterne.

Hvordan ved du det, har du konkrete beregninger?

- Det kan man ikke lave konkrete beregninger på, fordi der er så mange ukendte faktorer. Men følgevirkningerne af at have et samfund i disharmoni er monstrøse omkostninger.

Så det er i bund og grund mavefornemmelser, det bygger på, når du siger, at det på lang sigt vil være en overskudsforretning?

- Nej, det er det ikke. Det giver sig selv, når der er en stor befolkningsgruppe på en halv million, som er en overvældende udgift. Det, jeg har nævnt, er transportudgifter og mere politi, og det er ikke noget, som nogensinde vil overstige den udgift, som de udlændinge, der sendes ud, giver. Ikke tilnærmelsesvist.

Det har du bare ikke nogle konkrete tal, der viser?

- Nej.

Men kan man ikke forvente, at du har det, når du foreslår det?

- Det synes jeg bestemt ikke. Men du kan jo skrive en artikel og redegøre for, hvorfor du mener, at jeg skal lave en beregning, mens jeg er under angreb fra terrorister, bliver angrebet, mens jeg demonstrerer, og skal deltage i alle mulige debatprogrammer med alle mulige ræverøde journalister. Det er ikke fordi, jeg ikke vil lave en beregning, men Rasmus Paludan har ikke helt vildt meget tid.

Hvornår kan vi forvente, at du har en beregning?

- Det ved jeg ikke.