Paludan skovler vælgererklæringer ind - har indtil 15 dage før valget

16x9
Den racismedømte, islamkritiske stifter af Partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, demonstrerer tæt på Farum Midtpunkt 22. april 2019. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Partiet Stram Kurs får tusindvis af nye underskrifter efter den store opmærksomhed som følge af uroligheder på blandt andet Nørrebro.

Siden 1. april har partiet Stram Kurs med den yderligtgående islamkritiker Rasmus Paludan i spidsen mere end fordoblet antallet af vælgererklæringer.

For tre uger siden havde partiet 5526 vælgererklæringer. Tirsdag formiddag oplyser Indenrigs- og Økonomiministeriet til TV 2, at tallet nu er 12.174.

Det kræver 20.109 godkendte vælgererklæringer at komme på stemmesedlen ved folketingsvalget.

Vælgererklæringerne skal være i hus og et parti melde sig som opstillingsberettiget senest 15 dage inden valgdagen. Altså kan vælgererklæringer stadig indsamles, selvom valget er udskrevet, da valgkampe typisk varer mindst tre uger.

Næste folketingsvalg skal senest afholdes 17. juni 2019.

Ballade efter demonstrationer

Rasmus Paludan, der har en dom for at have overtrådt straffelovens såkaldte racismeparagraf, har vakt opsigt med en lang række demonstrationer rundt om i landet, hvor han blandt andet kaster med koranen og afbrænder den for muslimer hellige bog.

Paludan har flere gange forklaret, at de islamkritiske aktioner er beskyttet af hans grundlovsbeskyttede ret til at ytre sig og demonstrere.

Rasmus Paludan demonstrerer i Herning bag politiafspærring, mens en person fra Stram Kurs dokumenterer aktionen.
Rasmus Paludan demonstrerer i Herning bag politiafspærring, mens en person fra Stram Kurs dokumenterer aktionen. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Men vreden mod Stram Kurs og partiets stifter har været så stor, at politiet har vurderet det nødvendigt at afsætte store styrker for at forhindre uroligheder. Alene sidste år gennemførte Paludan 53 demonstrationer, hvilket har kostet et tocifret millionbeløb.

Trods stort opbud var politiet dog ikke i stand til at forhindre uroligheder, da Rasmus Paludan 14. april i år havde varslet demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro.

Her blev partistifteren angrebet, evakueret af politiet, og efterfølgende fortsatte urolighederne i bydelen, hvor blandt andet biler blev brændt af og en række personer anholdt.

Der er blandt andet kastet brosten mod politiet. Video: Sebastian Goos

Politikere fordømte "Paludans cirkus"

Urolighederne på Nørrebro fik efterfølgende politikere fra partier på tværs af Christiansborg til at fordømme både Rasmus Paludan og uromagerne.

Blandt andet kaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et tweet Rasmus Paludans aktioner for "meningsløse provokationer", mens justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kaldte det for et "cirkus".

I stedet opfordrede folketingsmedlemmer på stribe til, at Paludans modstandere enten møder ham med argumenter eller helt ignorerer ham.

Fik forbud mod demonstrationer

Stram Kurs forsøgte de efterfølgende dage at gennemføre nye demonstrationer i både København og på den københavnske vestegn.

Men politikredsene i begge områder nedlagde midlertidige forbud, da de vurderede, at demonstrationerne ville udgøre en fare for den offentlige fred, herunder for Rasmus Paludans sikkerhed.

I stedet har Stram Kurs den seneste uge gennemført nye demonstrationer i blandt andet Lyngby, Farum og Herning.

Rasmus Paludan kaster med koranen i Farum 22. april under stort politiopbud.
Rasmus Paludan kaster med koranen i Farum 22. april under stort politiopbud. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Søndag ophævede Københavns Politi forbuddet, og dagen efter blev fire personer anholdt i forbindelse med uroligheder ved en demonstration på Frederiksberg.

Stram Kurs ønsker ifølge sin hjemmeside blandt andet at forbyde religionen Islam, udtræde af internationale konventioner om flygtninge og udvise alle ikkevestlige personer, der har fået asyl.

Udnytter hul i loven

Overfor Berlingske bekræfter Rasmus Paludan, at han udnytter det samme hul i de nuværende regler for indsamling af vælgererklæringer, som Partiet Klaus Riskær Pedersen tidligere har været kritiseret for.

Begge partier ser stort på den såkaldte ”eftertænksomhedsperiode”. Økonomi- og Indenrigsministeriet påtalte i løbet af indsamlingen overfor Riskær, at han dermed ikke fulgte reglerne, men ministeriet havde ingen "hjemmel til at sanktionere Klaus Riskærs indsamlingspraksis, eksempelvis ved at standse hans indsamling". Riskærs opstilling er siden blevet endelig godkendt.

- Hvis vi gør det på samme måde som Klaus Riskær, har jeg ingen kvaler med det. Reglerne er gældende for alle, og reglerne er jo åbenbart, at der ikke er nogen konsekvens ved at gøre det på den effektive måde, siger Rasmus Paludan til Berlingske.