BLOG: Her er fem spørgsmål, der er værd at stille, når Muellers rapport kommer

16x9
Muellers Ruslandsundersøgelse har været så omfangsrig, at den næppe kan kommenteres meningsfyldt inden for de beskedne rammer og med den hastighed, de sociale medier ønsker og tilbyder, mener Mirco Reimer-Elster. Foto: Joshua Roberts / Ritzau Scanpix

Grundighed er vigtigere end hurtighed - drag ikke forhastede konklusioner, når længe ventet rapport bliver offentliggjort.

Torsdag sker det endelig. Efter flere år med spekulationer om, hvad den særligt udpegede efterforsker Robert Mueller mon kom frem til i sin Ruslandsundersøgelse, offentliggør det amerikanske justitsministerium den redigerede udgave af rapporten.

Ja, du læste rigtigt: redigerede udgave.

Selvom dele af rapporten ikke bliver offentliggjort, burde Muellers omkring 400 sider lange rapport forhåbentlig gøre os klogere. Dermed ikke sagt, at den - nok forhastede - offentlige debat om rapportens angivelige indhold også kommer til at afspejle dette. Så er du advaret.

Her er fem spørgsmål, der er værd at have in mente, når rapporten bliver offentliggjort.

Er rapporten en ”total frifindelse”?

I kølvandet på justitsminister William Barrs referat i sidste måned var præsident Trump og hans støtter hurtigt ude at påstå, at der var tale om en ”fuldstændig frifindelse” (total exoneration) af præsidenten.

Denne udlægning er fejlbehæftet, om end den selvfølgelig er politisk opportun for Trump. I Barrs fire sider lange referat af de angivelige ”overordnede konklusioner” fremgår det tydeligt, at Mueller ”ikke frikender” præsidenten i spørgsmålet om obstruction of justice.

Det store spørgsmål, vi håber at blive klogere på torsdag, handler derfor netop om obstruction of justice. Hvorfor valgte Mueller ikke at drage en konklusion i dette spørgsmål, men bare at præsentere argumenter for og imod?

William Barr og hans stedfortræder Rod Rosenstein er begge udpeget af præsident Trump og bekræftet i et Senat med republikansk flertal. De to mænd vurderede Muellers argumenter og konkluderede, at der ikke skulle rejses tiltale for obstruction of justice.

Mon ikke at der er et hav af præsidentens politiske modstandere, der kommer til at drage en anden konklusion torsdag?

Var der grund til at være skeptisk over for Barrs konklusioner?

Vi kender Barrs overordnede referat af konklusionerne i Muellers rapport. Men der er god grund til at være skeptisk overfor justitsministerens udlægning. Særligt fordi Barr har en forhistorie på den front.

For tredive år siden påstod Barr at ”opsummere de vigtigste konklusioner” af en juridisk vurdering fra justitsministeriet om, hvorvidt forbundspolitiet FBI havde lov til at tage folk i forvaring i fremmede lande uden samtykke fra disse landes regeringer. To år senere viste det sig - efter Kongressen havde fået adgang til hele den juridiske redegørelse - at Barr havde udeladt flere betydningsfulde vurderinger i sin opsummering af de angiveligt ”vigtigste konklusioner”.

Fra på torsdag bliver det nu muligt selv at danne sig et bedre indtryk af, om Barrs konklusioner er mere retvisende i denne omgang.

Hvor meget får vi at se?

Det er op til den siddende justitsminister at vurdere, om rapporten skal offentliggøres og i så fald hvor meget af den. Med andre ord kan William Barr tilbageholde hele eller dele af rapporten. Det kan man være uenig i, også i folkeoplysningens navn, men sådan er reglerne altså på området.

Justitsministeriet har gjort det klart, at den offentlige udgave af Muellers rapport vil være redigeret. Der er altså (måske store) dele af rapporten, som bliver gjort ulæselig af hensyn til den nationale sikkerhed, kompromittering af efterretningstjenesternes kilder og metoder, igangværende undersøgelser, storjuryer med flere.

Ligeledes vil Barr hemmeligholde informationer om såkaldte ”perifere tredjeparter”; altså uflatterende oplysninger om folk, som Mueller undersøgte, men besluttede ikke at anklage for en forbrydelse.

Med andre ord bliver det spændende at se, hvor meget af rapporten vi faktisk kommer til at kunne se, når vi endelig får den at se.

Hvem vinder kampen om fortællingen?

I kølvandet på Barrs referat så vi en hård kamp om, hvad den store historie skulle være om Ruslandsundersøgelsen: en fuldstændig frikendelse af præsident Trump? Et partipolitisk forsøg på at forvrænge Muellers konklusioner? En mudret mellemvare?

Uanset Ruslandsrapportens indhold vil kampen om fortolkningen af rapporten være indædt. Som vi allerede så i kølvandet på offentliggørelsen af Barrs referat er det fascinerende, hvor modsigende konklusioner demokrater og republikanere kan drage fra det samme dokument. Vi må forvente, at det samme bliver tilfældet på torsdag. Denne gang bare på steroider.

Her bliver det især værd at hæfte sig ved, hvordan præsidenten og hans hold af advokater reagerer på rapporten. Vi ved allerede fra amerikanske medier, at der kommer mindst to separate (mod)svar til rapporten: et fra Det Hvide Hus` advokater og et fra Trumps eksterne advokater.

Den mest fremtrædende af dem, den tidligere New York City-guvernør Rudy Giuliani, har fortalt avisen Wall Street Journal, at hans hold arbejder på et cirka 50 sider langt modsvar, som primært kommer til at fokusere på netop obstruction of justice-spørgsmålet.

Der er altså rigeligt med godnatlæsning torsdag aften.

Kommer rapporten til at ændre det store?

Inden du sætter eller lægger dig for godt til rette på torsdag, så husk, at offentliggørelsen af Muellers Ruslandsrapport næppe ændrer det store i den folkelige opinion i USA. Dertil er fronterne allerede for skarpt trukket op, og de fleste amerikanere tillægger ikke Ruslandsundersøgelsen lige så meget værdi som politikere, professorer, medier og meningsmennesker gør. Det så vi allerede i kølvandet på William Barrs referat sidste måned.

Alligevel vil jeg gerne runde af med et fromt - og nok urealistisk - ønske til den danske debat: husk at sætte grundighed før hastighed.

Muellers Ruslandsundersøgelse har været så omfangsrig, at den næppe kan kommenteres meningsfyldt inden for de beskedne rammer og med den hastighed, de sociale medier ønsker og tilbyder. Det samme gør sig i øvrigt gældende for tv-branchen.

Måske tilhører jeg en uddødende art, der ønsker en sober diskussion og dissekering af en mere end 400-sider lang rapport. Af samme årsag skal du, kære læser, vente et par dage, før du får min vurdering af Muellers rapport. Til gengæld lover jeg dig, at gennemgangen bliver grundig.