I 2015 afviste Løkke at pege fingre – men omdiskuteret pressemøde er noget helt andet, siger han

Ifølge statsministeren er det helt fair at afkræve svar fra S inden valget. Mette Frederiksen lover, hun ikke vil lempe udlændingepolitikken.

Under folketingsvalgkampen i juni 2015 var budskabet fra den daværende oppositionsleder, Lars Løkke Rasmussen (V), klart.

- I stedet for at pege fingre ad politiske modstandere synes jeg, at vi skylder os selv, hinanden og ikke mindst danskerne at bruge tiden op til næste valg til en kamp på idéer, sagde han på Folkemødet i 2015.

Men da tre Venstre-ministre tirsdag formiddag holdt pressemøde, var der ingen nye idéer. I stedet handlede det over 20 minutter lange møde udelukkende om at kritisere Socialdemokratiet og så tvivl om troværdigheden af oppositionspartiets løfter på udlændingepolitikken.

Umiddelbart kan det godt se ud til, at pressemødet og Lars Løkke Rasmussens udtalelse fra 2015 står i kontrast til hinanden, men ifølge statsministeren selv lever Venstre fuldt ud op til, hvad han sagde dengang.

- 100 procent, og vi peger ikke fingre ad nogen, siger Lars Løkke Rasmussen tirsdag eftermiddag om pressemødet, hvor Venstre advarede om højere sociale ydelser til udlændinge, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister.

Løkke: Et helt fair spørgsmål

Venstres advarsel kommer, fordi de øvrige partier i rød blok ønsker at hæve ydelserne for nytilkomne flygtninge og fjerne kontanthjælpsloftet. Det vil de, fordi ydelserne ifølge dem skaber fattigdom.

Det var meget mystisk og en højst besynderlig måde at holde pressemøde på. Normalt fremlægger man sine egne forslag, men det her handlede udelukkende om at skælde ud på Socialdemokratiet og mistænke dem for, at kursen i udlændingepolitikken ikke ligger fast
Det virker desperat. Valget er ikke udskrevet, men det virker, som om Venstre gerne vil have, at valgkampen går i gang, og at der skal kastes noget mudder hen over midten i udlændingepolitikken.

Socialdemokratiet har ikke meldt klart ud, hvad der skal ske med eksempelvis kontanthjælpsloftet og hjemsendelsesydelsen, der tidligere hed integrationsydelse. Men partiet har tidligere sagt, at kontanthjælpsloftet ikke skal bestå i sin nuværende form, og at der skal flere penge til enlige forsørgere med høj husleje og til flygtningefamilier med børn.

Hvad der konkret skal ske, vil Socialdemokratiet lade en såkaldt ydelseskommission se på efter valget, og når svaret på nuværende tidspunkt er uklart, kan Lars Løkke Rasmussen ikke se noget problem i at afkræve oppositionspartiet svar.

- Det er fuldstændig fair at have det synspunkt, at folk på passiv overførselsindkomst skal have flere penge. Men det er ikke fair ikke at fortælle, hvor meget mere ydelserne skal sættes op. Derfor er det fair nok at stille det spørgsmål, siger Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksen afviser højere ydelser

På pressemødet tirsdag formiddag fremhævede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og udviklingsminister Ulla Tørnæs regeringens udlændingestramninger, som blandt andet omfatter indførsel af hjemsendelsesydelsen, kontanthjælpsloftet og krav om 225 timers arbejde for at få kontanthjælp.

Jeg kommer ikke til at danne en regering, der lemper udlændingepolitikken

Mette Frederiksen

Ifølge statsministeren vil en afskaffelse af de to sidstnævnte betyde, at en flygtningefamilie vil få 10.000 kroner mere om måneden, og det vil ifølge ham gøre Danmark mere populært for asylansøgere.

Derfor kræver han klart svar fra Mette Frederiksen, men onsdag siger Socialdemokratiets formand, at ydelserne for udlændinge ”som udgangspunkt” ikke vil blive hævet.

- Vi har sagt meget klart, at hvis man bare afskaffer ydelserne, som vi kender dem i dag, så vil en familie, der kommer til Danmark med tre børn, få mere end 100.000 kroner ekstra om året til rådighed efter skat. Det, synes jeg ikke, vil være rimeligt over for de mange danskere, der går på arbejde, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Hun nævner dog også, at der er børn, som er udfordret af, at ydelserne er blevet sat ned, og at der ikke skal være fattigdom blandt dem. Hun nævner, at eksempelvis huslejestøtte kan blive en mulighed, men at ydelseskommissionen skal komme med et bud efter valget.

Vil ikke danne regering, der lemper udlændingepolitikken

Mette Frederiksen garanterer, at hun som statsminister vil stå vagt om en stram udlændingepolitik, og derfor mener hun, at Venstre fører skræmmekampagne.

Lars Løkke Rasmussen afviser og forstår ikke, hvordan hun kan komme med den garanti.

Han henviser til, at Socialdemokratiet ifølge ham ikke vil give et klart svar på ydelsesniveauet, og så nævner han også, at Mette Frederiksens forventede støttepartier Enhedslisten, Radikale Venstre og SF vil have ydelserne sat op kombineret med andre lempelser på udlændingeområdet.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav
Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Senest har Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, truet med aktivt at forhindre Mette Frederiksen i at blive statsminister, hvis ikke hun ruller dele af det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken tilbage.

Det har Socialdemokratiet ellers stemt for sammen med regeringen og Dansk Folkeparti, og Mette Frederiksen lover, at hun ikke vil annullere det.

- Jeg kommer ikke til at danne en regering, der lemper udlændingepolitikken, siger hun.

Så du vil hellere undlade at danne en regering end at imødekomme ultimative krav på udlændingepolitikken?

- Ja. Jeg er af den klare overbevisning, at vi er nødt til at få strammet op på udlændingeområdet, ellers kan det her samfund ikke komme til at fungere i fremtiden.

Hun henviser til, at flertallet i både befolkningen og på Christiansborg ønsker en stram udlændingepolitik, og derfor mener hun ikke, at nogen skal kunne 'true' sig til lempelser.

Der skal senest være folketingsvalg 17. juni.