Alle taler om tidligere pension: Her er mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet før tid

16x9
Tidlig pension til nedslidte danskere er blevet den helt varme kartoffel i dansk politik. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Mens politikerne lægger arm i forhandlingslokalet, giver TV 2 dig her et overblik over, hvad mulighederne for tidlig tilbagetrækning er i dag.

Det største bluffnummer i generationer eller topmålet af arrogance?

Allerede inden valgkampen er sparket i gang, har spørgsmålet om, hvornår nedslidte danskere skal have lov at forlade arbejdsmarkedet, fået det til at slå gnister mellem statsministerkandidaterne Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V).

For kan man med tre milliarder på lommen love de, som ikke kan mere, pension tre år før tid, som Socialdemokratiet påstår? Eller er det at stikke vælgerne blår i øjnene? Og hvor skal samfundet ellers gribe de nedslidte?

Mens politikerne på tredje måned lægger arm i Beskæftigelsesministeriet giver TV 2 dig her overblikket over, hvilke muligheder der allerede i dag er.

Rettighedsbestemte ordninger

Vi begynder med de ordninger, som alle danskere har ret til, hvis de opfylder en række betingelser.

square to 16x9

Hele diskussionen om tidligere tilbagetrækning er affødt af en bred politisk aftale fra 2006, hvor partierne blev enige om, at pensionsalderen fremover skal stige i takt med, at vi allesammen bliver ældre.

I dag er pensionsalderen 65,5 år, men når en ny generation om 20 år skal gå fra, er den helt oppe på 70. Når man når pensionsalderen, har man ret til folkepension.

square to 16x9

Seniorførtidspensionen er den ordning, der oprindeligt var tænkt som det sikkerhedsnet, som skulle gribe dem, der er så nedslidte, at de ikke kan arbejde, til de når pensionsalderen.

For at få seniorførtidspension skal man have maks fem år tilbage på arbejdsmarkedet og varigt have mistet sin arbejdsevne i forhold til de erhverv, man har kompetencer indenfor. Derudover skal man have haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I 2018 var 737 personer på seniorførtidpension.

square to 16x9

Hvis man har varig eller væsentlig nedsat arbejdsevne og derfor ikke kan varetage nogen form for arbejde, kan man få førtidspension. Der er ingen aldersgrænse for, hvornår man kan få ydelsen, men den er primært tiltænkt personer over 40 år.

1. januar i år var der 204.811 førtidspensionister i Danmark.

Selvfinansierede ordninger

Opfylder man ikke kravene til folkepension, seniorførtidspension eller almindelig førtidspension, er der stadig et par muligheder for at forlade arbejdsmarkedet permanent før tid.

square to 16x9

Hvis man er medlem af en a-kasse, har betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og er begyndt at betale senest som 30-årig, kan man komme på efterløn.

Efterlønsalderen stiger gradvist i takt med, at folkepensionsalderen stiger. Samtidig falder antallet af år, man kan være på efterløn fra fem til tre år. Det vil sige, at man i dag kan komme på efterløn, når man er 63 år.

I slutningen af 2018 var 48.591 personer på efterløn.

square to 16x9

Fleksjob er en ordning, vi kommer til længere nede, men hvis man er på den ordning, mister man samtidig retten til efterløn. I stedet kan man få fleksydelse, hvis man opfylder en række krav. Herunder at man har betalt til fleksydelsesordningen i minimum 30 år. Aldersgrænsen er den samme som ved efterløn.

I alt modtager cirka 7.000 personer fleksydelse.

Delvis tilbagetrækning

Det er muligt at bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig gå ned i tid. Her kan man blandt andet benytte sig af delpensionsordningen:

square to 16x9

Her får man en økonomisk kompensation for en kortere arbejdsuge. Det kræver, at man er født før 1959 og opfylder en række betingelser. Blandt andet skal man have arbejdet i gennemsnit 30 timer om ugen i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Hvilken ydelse, man får, afhænger af, hvor meget man går ned i tid. Ordningen udløber i 2025.

Midlertidige tilbagetrækning

Hvis man i en periode ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der dog er en forhåbning om, at man på et tidspunkt kan vende tilbage, er der en række ordninger, man kan benytte sig af.

square to 16x9

Hvis man er så syg, at man ikke kan arbejde, kan man få sygedagpenge. Det kræver, at man er berettiget til dagpenge, og at man er i arbejde. Man kan godt få sygedagpenge som ledig, men det kræver, at man har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.

I januar 2019 var 110.137 personer på sygedagpenge.

square to 16x9

Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at den enkeltes arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, vedkommende kan klare.

Man kan få ret til fleksjob, hvis man er under folkepensionsalderen, og hvis ens kommune vurderer, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat.

Der er i dag 76.469 personer i fleksjob.

square to 16x9

Jobafklaringsforløb er til personer, som ikke kan få sine sygedagpenge forlænget efter 22 uger, men fortsat er uarbejdsdygtige.

Jobafklaringsforløbet kan være vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud og mentor. Det løber i op til to år med mulighed for fornyelse.

Der var i januar 2019 20.947 personer i et jobafklaringsforløb.

square to 16x9

Hvis man har komplekse problemer ud over ledighed, som gør, at man er i risiko for at komme på førtidspension, kan man blive tilbudt et ressourceforløb.

Ressourceforløbet vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, og de bliver kombineret og koordineret på tværs.

Et ressourceforløb kan vare 1-5 år, og man kan blive tilbudt flere forløb, hvis det første ikke har ført til, at man har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

1. januar 2019 var 23.173 personer i et ressourceforløb

square to 16x9

Revalidering kan gives til personer, som har begrænsninger i arbejdsevnen, og som ikke modtager andre tilbud, der kan hjælpe en med at få tilknytning til arbejdsmarkedet.

Revalidering er både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. Aktiviteterne kan for eksempel være arbejdsprøvning eller uddannelse.

Der er i dag 4.084 personer på revalideringsordningen.

Det vil partierne

Således kom vi igennem ordningerne. Men vi mangler én ting. For hvad vil partierne så egentlig gøre for de personer, der bliver nedslidte før tid. Her er et overblik:

Tilbagetrækning: Det vil partierne