Løkke og Venstre er helt alene med tanker om mindsteløn

Løn er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter, lyder det samstemmigt fra partier både i og uden for regeringen.

Lige så pludseligt Lars Løkke Rasmussen (V) åbnede diskussionen om indførelsen af mindsteløn, lige så hurtigt har venner og fjender pandet idéen ned igen.

Ingen partier i Folketinget er således klar til at bakke statsministerens tanker op – end ikke hans regeringspartnere:

- Vi er meget imod, siger finansordfører for Liberal Alliance Joachim B. Olsen til TV 2.

- Lønforhold er udelukkende et mellemværende mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Det er ikke noget, politikere skal blande sig i. Bare fordi det kan være svært at få overenskomst på et område, er det ikke det samme, som at staten skal gå ind og løse det problem.

K vil have arbejdsmarkedets parter indover

Samme toner lyder fra Konservative. Her påpeger beskæftigelsesordfører Anders Johansson, at det er partiets klare overbevisning, at løn og arbejdsvilkår både nu og i fremtiden er noget, der forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.

- Hvis det i drøftelserne om mindsteløn kan indgå i en dialog med arbejdsmarkedets parter, og det kan være en del af løsningen på at undgå, at nogen arbejder under horrible vilkår, kunne vi måske være positive overfor det. Men det er væsentligt for mig at understrege, at arbejdsmarkedets parter skal være inde over, siger han.

Vi kan konstatere, at der stadig kommer folk ind og arbejder på meget ringe lønninger

Claus Hjort Frederiksen (V), tidl. beskæftigelsesminister

Ødelæggende for den danske model

Ifølge regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, og i øvrigt også Socialdemokratiet og SF, vil det være direkte ødelæggende for den berømmede danske model at indføre lovgivningsbestemt mindsteløn:

Det her er et forsøg fra statsministeren på at adressere den utryghed, der er i lavtlønsgruppen overfor den udenlandske arbejdskraft, der kommer ind, og vise, at man tager den alvorligt.
Den model han skitserer, er der intet, der tyder på, at det bliver. Han skriver, at han gerne vil have en fordomsfri diskussion, men han er allerede ramt af vante forestillinger.
Men det var han formentlig også klar over på forhånd. Han vil bare sætte en debat i gang. 
 

- Løkke skulle hellere sørge for, at der var mere kontrol med, hvem der kommer ind i landet, og hvilken løn de arbejder til, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

Danmark er i dag et af blot seks lande i EU, som ikke har en lovbestemt mindsteløn. De øvrige er Sverige, Finland, Østrig, Cypern og Italien.

V foreslår 110 kroner

Hidtil har det været sådan, at en eventuel mindsteløn inden for en given branche skal nedskrives i overenskomsten efter forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Men ifølge Venstre er det nu på tide med et opgør med den del.

- Vi kan konstatere, at der stadig kommer folk ind og arbejder på meget ringe lønninger, siger tidligere beskæftigelsesminister og nuværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), i et interview til TV 2.

Han medgiver, at den danske arbejdsmarkedsmodel fungerer godt i de fleste henseende, men påpeger, at den på dette punkt ikke har formået at løse et voksende problem.

- Derfor rejser vi diskussionen om, hvorvidt det ikke er på tide, at vi fastsætter en statslig minimumsløn, så der er velregulerede forhold også for den gruppe, vi taler om her, fastslår Claus Hjort Frederiksen og tilføjer, at Venstre ser 110 kroner som et passende minimumsbeløb for en times arbejde.

Udvalg har forslag på vej

I november måned nedsatte regeringen som følge af TV 2 og 3F’s afsløringer af kummerlige arbejdsforhold for en gruppe filippinske chauffører i Padborg et udvalg blandt andet bestående af arbejdsmarkedets parter som skulle se nærmere på, hvordan man kunne løse udfordringerne med social dumping.

Ifølge formand for transportgruppen i 3F, Jan Villadsen, der har siddet med i udvalget, er udvalget inden for 24 timer klar til at præsentere sit bud, og det kommer ikke til at indeholde krav om mindsteløn:

- En lovgivningsmæssig mindsteløn betyder, at man stækker hele organiseringsdelen – både på arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden, og så kan vi jo ikke lave trepartsforhandlinger, hvis vi ikke har medlemmer på begge sider med. Så jeg tror ikke, at det er løsningen, siger han.

- På transportområdet har vi haft tradition for at løse på det danske arbejdsmarked ved at lovgive om de regler, de danske vognmænd skal køre efter, og vi mener, at det her kan løses ved at overføre denne model til de udenlandske også. Så vi har bare brug for lidt tålmodighed, så kan arbejdsmarkedsparter godt løse det her.

TV 2 har forsøgt at få Jan Villadsen til at uddybe indholdet af det såkaldte Padborg-udvalgs forslag, men det har han ikke ønsket.