Regeringen og DF indgår sundhedsaftale, men fagfolk frygter centralt aspekt

Genvinder blå blok ikke regeringsmagten, bliver aftalen efter alt at dømme skrottet.

Hvis blå blok vinder det folketingsvalg, der skal afholdes senest 17. juni, skal det danske sundhedsvæsen gennemgå en markant omstrukturering.

Det står klart, efter at Dansk Folkeparti og regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen tirsdag formiddag fremlagde deres bud på en sundhedsreform.

Centralt i reformen står, at de fem regionsråd nedlægges og erstattes af fem sundhedsforvaltninger. I stedet ønsker parterne at skabe en struktur, hvor 21 sundhedsfællesskaber bliver omdrejningspunkt.

Kort fortalt udgør 21 akutsygehuse med hver især 3-5 kommuner og cirka 150 læger sit eget sundhedsfælleskab. Sammen skal de arbejde for at skabe mere nærhed og koordinering for patienterne.

Men forslaget skaber ikke den tryghed, som det var planen, hvis man spørger Lægeforeningen:

- Det er rigtigt godt, at der er fokus på at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi mangler svar på de overordnede rammer for den struktur, som regeringen og Dansk Folkeparti lægger frem.

- Jeg er ikke overbevist om, at det er en forbedring, og jeg har svært ved at se, hvordan særligt sundhedsfællesskaberne i praksis skal løse opgaven med at skabe bedre sammenhæng i behandlingen for patienterne, siger Andres Rudkjøbing, formand i Lægeforeningen.

”Kan blive diskussionsfællesskaber”

Formålet med sundhedsfællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommune til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse.

Der er nogle gode intentioner i forhold til at løse de udfordringer, som mange patienter oplever i dag

Morten Freil, Danske Patienter.

Men også hos Danske Patienter er man usikre på, om dét projekt vil lykkes:

Danske Patienters Morten Freil er positiv for sundhedsfællesskaberne, men savner, at forslaget er mere konkret. Video: Kasper B. Andreasen

- Der er nogle gode intentioner i forhold til at løse de udfordringer, som mange patienter oplever i dag. Dels at man binder sektorerne bedre sammen, men også det, at man vil rykke mere behandling ud ved borgerne.

- Men det er ikke så konkret, og spørgsmålet er, om det i praksis vil lykkes at få skabt sammenhæng i patienternes forløb. Det er der nemlig brug for, siger Morten Freil, der er formand  for Danske Patienter.

square to 16x9

I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Morten Freil fremhæver, at der er mange patienter, som har forløb, der går på tværs af kommuner og almen praksis. Og det er her, at Danske Patienter gerne så, at man havde en ledelse, der skulle være med til at træffe beslutninger om den enkeltes tilstand.

- Spørgsmålet er, om det bliver mere diskussionsfællesskaber end reelle samarbejder. Det er gode intentioner, og det er et skridt i den rigtige retning, men spørgsmålet er, om det løser problemet reelt, siger Morten Freil.

Kan give handlingslammelse

Samme bekymring har Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom på Syddansk Universitet:

- Grundideen med sundhedsfællesskaber er god. Men den måde, man har valgt at udforme det på, kan godt føre til handlingslammelse.

Kjeld Møller Pedersen fremhæver, at det kan ende med, at den letteste løsning ofte vil vinde:

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen frygter, at det kan blive svært at blive enige i sundhedsfællesskaberne. Video: Kasper B. Andreasen

- Der er mange mennesker involveret. En administrativ gruppe skal planlægge, hvad der skal ske. Og så er der en politisk gruppe. Og det er relativt store grupper. Derfor kan det være svært at nå til enighed.

Dynamikken drukner i kravet om, at der skal være enighed

Kjeld Møller Pedersen,  sundhedsøkonom, Syddansk Universitet:

- Og skal der være enighed, er der også en tendens til, at det så bliver laveste fællesnævner. Og det er i virkeligheden den største trussel mod fællesskaberne. Dynamikken drukner i kravet om, at der skal være enighed, siger Kjeld Møller Pedersen.

Flere positive aspekter

Kjeld Møller Pedersen frygter, at konstruktionen giver mere bureaukrati, og derfor så han gerne, at man fandt en mere simpel metode til at styre dem på. Overordnet ser ideen dog god, mener han:

- Hvis det lykkes at få sundhedsfællesskaberne til at fungere, vil det være en forbedring. Vi kommer tættere på borgerne, og vi får samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og sygehuse til at fungere. Men spørgsmålet er, om forudsætningerne er der, siger han.

Det er entydigt positivt, at man har øje for den meget store lægemangel, som vi har

Andres Rudkjøbing, formand Lægeforeningen.

I reformforslaget lyder det videre, at man vil øge antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin, så der kan komme flere praktiserende læger, samt øge antallet af sygeplejerskestuderende.

Og det glæder Lægeforeningen:

- Det er entydigt positivt, at man har øje for den meget store lægemangel, som vi har. Det er noget, som vi i flere år har arbejdet for, at regeringen og tidligere regeringer skulle tage alvorligt, siger Andreas Rudkjøbing.

Andreas Rudkjøbing og Morten Freil er dog ikke helt overbevist om, at det vil løse den udfordring, at der i løbet af den næste årrække vil komme markant flere patienter, fordi mange fra de store efterkrigstidsgenerationer er ved at blive ældre og har brug for pleje.

Derfor ser Andreas Rudkjøbing også gerne, at der sættes ind før:

- Det er ærgerligt, at forebyggelse ingenting fylder. Der bliver talt meget om, hvad der skal gøres, når patienterne skal behandles, men man glemmer at fokusere på, hvordan vi kan undgå, at de bliver syge i første omgang, siger han.

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er indgået så kort tid inden et valg, at den ikke når at blive vedtaget i Folketinget på denne side af et folketingsvalg.

Samtidig er der tale om en smal politisk aftale, som ingen af oppositionspartierne støtter. Dermed bliver det vælgerne, der inden længe afgør, om sundhedsreformen skal føres ud i livet.

Genvinder blå blok ikke regeringsmagten, bliver aftalen efter alt at dømme skrottet, da samtlige oppositionspartier er imod at lukke regionsrådene.

Her er blå bloks sundhedsaftale

Regionsrådene nedlægges

Aftalen indebærer, at regionsrådene nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021. Aftalen indebærer, at de nuværende regionsrådsmedlemmer får vederlag i 2021, selvom regionerne afskaffes inden. 
I de fem regionsråd sidder i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

Sundhedsvæsen Danmark

En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen Danmark og vil bestå blandt andet af repræsentanter fra sundhedsforvaltningerne og en patientforening.
Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.

Fem sundhedsforvaltninger

Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.

21 sundhedsfællesskaber

Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Milliarder til nærhedsfond

Aftalen indebærer, at der bliver afsat knap ni milliarder kroner frem mod 2025 i en såkaldt 'Nærhedsfond'.
De penge skal bruges på blandt andet at udbygge de nuværende sundhedshuse og på at udvikle kompetencer i det nære sundhedsvæsen.

Garanti til førstegangsfødende

Førstegangsfødende får ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel.
Denne del af udspillet skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem kort tid efter fødslen.

Flere sygeplejersker

Der er behov for flere sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. Derfor vil regeringen og DF med aftalen blandt andet øge optaget på sygeplejeuddannelsen, så der i perioden 2019-2022 vil kunne optages 2000 flere sygeplejersker end i perioden 2015-2018.
Samtidig skal det undersøges, om man kan få flere sygeplejersker, der i dag er på deltid, til at arbejde fuldtid.

Flere praktiserende læger

Aftalen betyder, at antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin øges. Reformen sikrer 160 ekstra hoveduddannelsesstillinger og opslag af op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin i 2019 og 2020.

Nyt telefonnummer

Der indføres et fælles, landsdækkende lægevagtnummer: 113. Det skal sikre, at patienterne altid ved, hvor de skal henvende sig, hvis der opstår en akut situation, uanset hvor i landet de befinder sig. Opkaldet viderestilles til et lokalt sundhedstilbud, som kender de lokale forhold. Det nye telefonnummer supplerer 112, som fortsat skal bruges, når der er akut livsfare.

Nye patient- og pårørenderåd

Der har været massiv kritik af regeringens planer om at skrotte det folkevalgte element i sundhedsvæsnet, regionsrådene. Som svar på den kritik lægger aftalen op til, at der oprettes særskilte patient- og pårørenderåd i forbindelse med hvert af de 21 sundhedsfællesskabers geografiske områder. Rådene får høringsret i forhold til større beslutninger. Medlemmerne vælges som enkeltpersoner.