BLOG: Hizb-ut-Tahrir opfordrer stadig til drab på jøder

16x9
Hizb-ut-Tahrir burde være forbudt i Danmark, mener Pia Kjærsgaard. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

BLOG: Det er velkendt, at Hizb-ut-Tahrir opfordrer til vold og drab.

Den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir valgte sidste fredag at slå plat på den forfærdelige terrorhandling i New Zealand ved at afholde fredagsbøn foran Christiansborg. Eftersom en del foregik på arabisk, var ikke alle budskaber tilgængelige for danskerne, men i den danske del blev der talt meget om forsoning og fredelig sameksistens. Hvis det reelt var budskabet, må det undre, at Hizb-ut-Tahrir ikke har afholdt fredagsbøn for de mange kristne ofre for terrorangreb og IS-terror i Mellemøsten. Men deres liv har åbenbart ikke samme værdi som en muslims.

Jøders liv har heller ingen værdi for Hizb-ut-Tahrir. Faktisk har jøders liv så lidt værdi, at de alle bør dræbes, fordi det står i Koranen. Det var i hvert fald budskabet, da imam Masjid al-Faruq alias Monzer Abdullah fra talerstolen i Hizb-ut-Tahrirs moské på Nørrebro i 2017 citerede fra Koranen, at ”Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, således at muslimerne slår dem ihjel, og jøden vil skjule sig bag sten og træer”.

I sommeren 2018 blev imamen tiltalt for trusler mod jøder, og byretten i København skal her i marts tage stilling til sagen. Tilbage i 2003 blev en talsmand fra samme organisation idømt to måneders betinget fængsel for at have omdelt løbesedler med præcis samme budskab om jøder – en klokkeklar opfordring til vold.

Det er velkendt, at Hizb-ut-Tahrir opfordrer til vold og drab, og derfor bør det stadig diskuteres, hvorvidt Grundlovens paragraf om opløsning af foreninger, der virker ved – eller opfordrer til – vold bør tages i anvendelse. Imamen indvender, at tiltalen er det samme som en kriminalisering af islam og islamiske tekster. Det er for så vidt helt korrekt. Grænsen for religionsfrihed er nemlig også defineret i Grundloven.

Religionsfriheden gælder ”så længe intet læres eller foretages, som forbryder sig imod sædeligheden eller den offentlige orden” (§67). Når religiøse talsmænd således forkynder en opfordring til drab, må grænsen siges at være overskredet. Betyder det en kriminalisering af islam eller Koranen som sådan? Nej, naturligvis ikke. Der findes mængder af skrifter og litteratur, som er voldelig. Eller som opfordrer til vold og drab, uden at det er forbudt af den grund. Men når en imam vælger præcis de citater, som opfordrer til drab i en fredagsbøn, er grænsen overskredet.

Vi ved ikke, hvad der blev sagt på arabisk foran Christiansborg sidste fredag. Men vi ved, at indholdet i Hizb-ut-Tahrirs ideologi ikke har ændret sig en tøddel. Her opfordrer man stadig til drab på jøder, og alene af den grund burde Hizb-ut-Tahrir være forbudt i Danmark – nøjagtig som organisationen eksempelvis er det i Tyskland.