Aftale på plads: Sådan vil regeringen og DF ændre sundhedsvæsnet

Blå blok er enige om blandt andet at nedlægge regionerne. Men det bliver kun til noget, hvis de vinder valget.

Det danske sundhedsvæsen står overfor en markant omstrukturering, hvis blå blok vinder det kommende folketingsvalg. 

Det står klart, efter at regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag formiddag er nået til enighed om en sundhedsaftale efter forhandlinger de seneste uger.

- Jeg har arbejdet med sundhedspolitik siden 90'erne. Først som amtsborgmester, så som sundhedsminister og siden statsminister. I den periode har sundhedsvæsnet udviklet sig fra at være et af de dårligste i Europa til at være et af de bedste. Det skyldes først og fremmest den enorme indsats, som sundhedspersonalet yder hver dag, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Det vi fremlægger i dag skal styrke den udvikling.

Smal aftale

Centralt i aftalen står, at de fem regionsråd nedlægges. I stedet vil blå blok skabe en ny struktur, hvor 21 såkaldte sundhedsfællesskaber bliver kernen.

Aftalen er indgået så kort tid inden et valg, at den ikke når at blive vedtaget i Folketinget på denne side af et folketingsvalg. Samtidig er der tale om en smal politisk aftale, som ingen af oppositionspartierne støtter. Dermed bliver det vælgerne, der inden længe afgør, om sundhedsreformen skal føres ud i livet. Genvinder blå blok ikke regeringsmagten, bliver aftalen efter alt at dømme skrottet.

Her er et overblik over nogle af aftalens hovedelementer:

Her er blå bloks sundhedsaftale

Regionsrådene nedlægges

Aftalen indebærer, at regionsrådene nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021. Aftalen indebærer, at de nuværende regionsrådsmedlemmer får vederlag i 2021, selvom regionerne afskaffes inden. 
I de fem regionsråd sidder i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

Sundhedsvæsen Danmark

En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen Danmark og vil bestå blandt andet af repræsentanter fra sundhedsforvaltningerne og en patientforening.
Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.

Fem sundhedsforvaltninger

Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.

21 sundhedsfællesskaber

Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Milliarder til nærhedsfond

Aftalen indebærer, at der bliver afsat knap ni milliarder kroner frem mod 2025 i en såkaldt 'Nærhedsfond'.
De penge skal bruges på blandt andet at udbygge de nuværende sundhedshuse og på at udvikle kompetencer i det nære sundhedsvæsen.

Garanti til førstegangsfødende

Førstegangsfødende får ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel.
Denne del af udspillet skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem kort tid efter fødslen.

Flere sygeplejersker

Der er behov for flere sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. Derfor vil regeringen og DF med aftalen blandt andet øge optaget på sygeplejeuddannelsen, så der i perioden 2019-2022 vil kunne optages 2000 flere sygeplejersker end i perioden 2015-2018.
Samtidig skal det undersøges, om man kan få flere sygeplejersker, der i dag er på deltid, til at arbejde fuldtid.

Flere praktiserende læger

Aftalen betyder, at antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin øges. Reformen sikrer 160 ekstra hoveduddannelsesstillinger og opslag af op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin i 2019 og 2020.

Nyt telefonnummer

Der indføres et fælles, landsdækkende lægevagtnummer: 113. Det skal sikre, at patienterne altid ved, hvor de skal henvende sig, hvis der opstår en akut situation, uanset hvor i landet de befinder sig. Opkaldet viderestilles til et lokalt sundhedstilbud, som kender de lokale forhold. Det nye telefonnummer supplerer 112, som fortsat skal bruges, når der er akut livsfare.

Nye patient- og pårørenderåd

Der har været massiv kritik af regeringens planer om at skrotte det folkevalgte element i sundhedsvæsnet, regionsrådene. Som svar på den kritik lægger aftalen op til, at der oprettes særskilte patient- og pårørenderåd i forbindelse med hvert af de 21 sundhedsfællesskabers geografiske områder. Rådene får høringsret i forhold til større beslutninger. Medlemmerne vælges som enkeltpersoner.

Sådan vil blå blok organisere sundhedsvæsnet:

square to 16x9
square to 16x9
square to 16x9