BLOG: Anders Vistisen tør, hvor andre tier

16x9
Peter Kofod Poulsen (O), spidskandidat til Europa-Parlamentet. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

BLOG: Peter Kofod (O) mener at Anders Vistisens bog fortjener en mere saglig debat end hvad medierne indtil nu har givet den.

Anders Vistisen, der er medlem af Europa Parlamentet for Dansk Folkeparti, har skrevet en bog om EU - og ikke mindst om dækningen af EU-stoffet i medierne. Jeg har haft mulighed for at læse bogen, inden den lander i postkasserne i stort omfang rundtomkring i Danmark.

Lad mig springe direkte til konklusionen: Det er en god bog, en spændende bog - og ikke mindst velskrevet, humoristisk bog. Du kan glæde dig til at læse den, hvis den pludselig ligger i din postkasse. Sproget er flydende og letlæseligt - det er (heldigvis!) ikke endnu en støvet bog om EU, men derimod en rap debatbog, hvor der er knald på fra start til slut. 

Efter at have læst bogen sad jeg tilbage med en spænding over, hvordan medierne ville forholde sig til bogen. Indholdet, der for en stor dels vedkommende er kritik af den måde danske medier vinkler EU-stoffet på, er naturligvis kontroversielt for mange; nok særligt for journalister. Og det er sådan set rimeligt nok. Men i et demokrati må vi også åbent kunne diskutere pressens rolle og betydning. 

Allerede på dag ét, hvor nyheden om bogen blev offentliggjort i Berlingske, blev jeg skuffet. En redaktør på avisen havde forfattet en klumme, hvori han gik stærkt i rette med Vistisen. Bogen var noget a la Trump, ligesom det risikerede at miskreditere medierne og tilliden til pressen, måtte man forstå. Ligeså vel som jeg forstår det menneskelige i at gå i forsvarsposition for sit arbejde(hvad ikke så sjældent også sker for politikere), så fortjener bogen nu alligevel en mere saglig debat end, hvad Berlingeren den dag havde at tilbyde. For det er vel ret beset ikke en fare for demokratiet, at nogen åbent og ærligt påpeger svagheder og tendentiøs mediedækning? Det er snarere en langt større fare for demokratiet, hvis det viser sig at være rigtigt, at medierne virkelig udviser disse tendenser. Så hvorfor går man dog ikke bogen igen en med en tættekam som mediechef for at finde frem til, om Vistisen har ret, frem for blot at afvise ham som en anden Trump(en i øvrigt letkøbt og dårlig sammenligning)? 

Hovedpointerne i bogen er værd at overveje. Kan man f.eks. være såkaldt “uvildig ekspert”, når man gang på gang illustrerer, at man har stærke holdninger til eksempelvis grænsekontrol og Brexit? Eller når man gentagne gange tager fejl i vurderinger og forudsigelser? Jeg spøger fra tid til anden med, at jeg i mit næste liv vil være uvildig ekspert. Så kan jeg ansvarsfrit sige de fleste (og mest mærkværdige) ting fra en rolle, hvor den høje troværdighed er en selvfølgelighed. Da jeg læste bogen, blev jeg kun bestyrket i dette syn på såkaldte eksperter og kommentatorer. EU-debatten er fyldt med forudsigelser og dommedagsprofetier, der om noget kan sættes spørgsmålstegn ved. F.eks. de vanvittige påstande, som ja-partierne spredte op til folkeafstemningen om hhv. euroen og retsforbeholdet. Danskerne risikerede både at gå fra hus og hjem eller ende med at Danmark ville blive de pædofiles paradis. Man kan jo i bakspejlets ulideligt klare lys konkludere, at det ikke holdt stik. Heldigvis. Og heldigvis hoppede flertallet af danskerne ikke på ja-partiernes skræmmekampagner. Men nok om det.  

I det hele taget har pressen overordnet skudt på budbringeren fremfor efterprøvet påstandene i bogen. Helt ærligt: Er det virkelig dén presse, danskerne har fortjent? 

Det gik helt amok for lederen i Vejle Amts Folkeblad(23. marts 2019), der nærmest frådende kastede sig over Vistisen(ja, du læste rigtigt - ikke over bogen, men afsenderen). Først belæres læseren af avisen om alle kommissær Vestagers fortræffeligheder og efterfølgende pilles Vistisen ellers ned. Hans indslag kaldes “pinligt”, igen nævnes Trump og begrebet “lügenpresse” fra Tyskland sniger sig ind. Er det ikke bare pragtfuldt? Vestager er en helt - Vistisen er en skurk og i øvrigt pinlig, er meldingen fra Vejle Amts Folkeblads lederskribent. Ikke ét eneste ord om selve bogen, dens indhold eller medierne. Gad vide, om skribenten af lederen overhovedet har gidet læse bogen? Næppe. Men hvorfor skulle avislederen dog forholde sig til dét, som det faktisk burde handle om? Utroligt, at en avisleder i dette pragtfulde land i et sådant omfang bekræfter bogens pointe - uden overhovedet at tænke over det. 

Jeg vil opfordre til, at man læser bogen, før man skyder dens pointer ned. Det er fair at være uenig i budskabet. Men uanset om man er enig eller ej, fortjener emnet reel debat.