Efter Riskærs regelbrud: Nu ændres indsamlingen af vælgererklæringer

Klaus Riskær Pedersen er et af de partier, der har omgået den såkaldte "eftertænksomhedsperiode". Det vil et flertal på Christiansborg nu stoppe.

Partier skal ikke kunne sno sig uden om reglerne for indsamling af vælgererklæringer, og derfor er det nødvendigt med en opstramning.

Det mener samtlige af Folketingets partier, der fredag har indgået en aftale om ny procedure for indsamling af vælgererklæringer.

Centralt i aftalen er, at partierne i deres jagt på vælgererklæringer frem over skal bruge en ny, fælles portal på internettet. Her kan danskerne logge ind via NemID og skrive under hos det parti, de ønsker.

- Det er nemt, enkelt og fuldstændig som vi kender det fra borgerforslagene, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA) til TV 2.

Må ikke vinde ved at fifle

Det kræver 20.109 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget til Folketinget. De kan efter henvendelse til partierne underskrives på nettet, men flere eksempler har vist, at det nuværende system ikke fungerer efter hensigten.

TV 2 og Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, at Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs i jagten på underskrifter har omgået en central regel i det nuværende system.

Den siger, at vælgerne - efter at have tilkendegivet deres støtte - skal have en "eftertænksomhedsperiode" på syv dage, før de endeligt kan skrive under med NemID.

Problemet har dog været, at blandt andre Klaus Riskær Pedersen ikke har ventet de lovpligtige syv dage med at sende linket til den endelige underskrivelse. Og derfor har politikerne besluttet at lave en ny offentlig portal, så det ikke er partierne selv, der skal sende linket ud.

- Det er vigtigt for mig, at de partier, som gerne vil være opstillingsberettigede, konkurrerer på lige vilkår, så det ikke er sådan, at dem, der overholder reglerne, er dårligere stillet end dem, der fifler, siger Simon Emil Ammitzbøl-Bille.

Han fortæller, at regeringen helst havde set "eftertænksomhedsperioden" afskaffet, men at der ikke har været flertal ved det.

Først klar om over et år

Der går imidlertid noget tid, før den nye offentlige portal er klar.

Først skal den vedtages som lov i Folketinget, og det bliver den først efter sommerferien. Dernæst skal portalen i EU-udbud, og derfor forventer økonomi- og indenrigsministeren først, at den er klar i slutningen af 2020.

Indtil da fortsætter den nuværende ordning.