DF’er angriber journalister i ny bog til 240.000 danskere

Anders Vistisen langer i bogen ud efter flere navngivne journalister. Han mener, mediernes EU-dækning er skæv, men det afviser flere forskere.

Den danske mediedækning har en politisk slagside til fordel for EU, og flere af journalisterne er alt for begejstrede for det europæiske samarbejde.

Sådan lyder budskabet i en ny bog fra Dansk Folkepartis europaparlamentsmedlem Anders Vistisen, der i begyndelsen af april bliver omdelt til 240.000 danske husstande.

Bogen har titlen ”Det store EU-bedrag”, og formålet er at skabe en folkelig debat om EU, forklarer forfatteren til TV 2.

- Jeg har haft en længerevarende frustration over, at jeg ikke synes, den journalistiske kvalitet i Bruxelles-dækningen har samme niveau som på Christiansborg, på lokalredaktionerne og i al mulig andet journalistik, siger Anders Vistisen til TV 2.

Bogen
Bogen "Det store EU-bedrag" udkommer i begyndelsen af april. Foto: TV 2

En farvet EU-dækning

Han mener, at EU-dækningen mangler den samme kritiske tilgang til parterne som enhver anden journalistik, og derudover ser DF’eren en klar overvægt af vinkler, der er positive over for EU.

Det er begyndelsen på et skråplan

Christian Kock, professoremeritus i retorik

Anders Vistisen siger også, der er et problem i forhold til brugen af eksperter, hvor mange ifølge ham er positive over for EU. Og så synes han ikke, at kilder som eksempelvis den ”proeuropæiske propagandamaskine" Tænketanken Europa bliver ordentlig varedeklareret.

I bogen går Anders Vistisen også til flere journalister. DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg bliver kaldt ”præsident for Bruxelles-boblen”, Berlingskes udenrigskorrespondent Poul Høi spiller ifølge Vistisen ”systematisk på et enstrenget instrument” i Brexit-dækningen, mens TV 2’s Svenning Dalgaard i kapitlet ”Dalgaaards Twitter-Tivoli” bliver kaldt ”EU-fanatisk” på de sociale medier.

Journalister har svært ved at være selvkritiske

Anders Vistisen
Bogen sendes ud til 240.000 husstande i udvalgte postnumre.
Bogen sendes ud til 240.000 husstande i udvalgte postnumre. Foto: Dansk Folkeparti

Ekspert: Begyndelsen på et skråplan

Retorikprofessor emeritus fra Københavns Universitet Christian Kock mener, at Anders Vistisen er med til afspore debatten ved at bruge sådanne udtryk om personer, han er uenig med.

- Det er begyndelsen på et skråplan i dansk politisk debat. Det her med at kalde hinanden øgenavne eller bruge ringeagtsytringer, det er ny tendens, som nødig skal gribe om sig, siger Christian Kock til TV 2.

Han drager parallel til USA, hvor USA’s præsident Donald Trump har brugt øgenavne om politiske modstandere.

- Det er udmærket, at Vistisen mener, han har en sag og kan argumentere for den så godt som muligt, men hvis han har gode argumenter, så behøver han ikke det der. Det gør kun skade på debatten og svækker hans egen sag, siger Christian Kock.

- Journalister mangler selvkritik

Anders Vistisen afviser sammenligningen med Donald Trump. Han mener faktisk, at han gør det modsatte.

DF’eren argumenterer for, at hans bog modsat Trumps påstande er gennemresearchet med kildehenvisninger. Og i forhold til øgenavne nævner han, at de er rettet mod journalister, som også selv kommer med holdningskommentarer.

- Journalister har svært ved at være selvkritiske. Jeg kan forstå, journalister mener, det her er meget grænseoverskridende, men jeg synes ærligt talt, at man skal passe på med, hvor overfølsom man er for at indgå i en frisk debat, siger Anders Vistisen.

Spørgsmålet er så, om Anders Vistisen har ret i sin kritik af en skæv EU-dækning i de danske medier? Over for Berlingske afviser DR’s nyhedschef kritikken, og det samme gør Berlingskes chefredaktør. TV 2’s nyhedsdirektør, Mikkel Hertz, er enig.

- Jeg kan ikke se, at der er belæg for at påstå, at der er en slagside i dækningen. Jeg synes både, vi og andre jævnt hen forholder os kritisk til de problemer, der er i det europæiske samarbejde, siger Mikkel Hertz.

Forskere afviser skæv dækning

Blandt forskere i journalistik er der også enighed om, at Anders Vistisens bog på ingen måde beviser, at der skulle være en slagside i EU-dækningen.

Man har fundet en hollandsk ekspert, der givetvis ikke taler dansk og derfor ikke har læst min bog

Anders Vistisen

Professor i journalistik Mark Ørsten fra Roskilde Universitetscenter, der selv har skrevet en ph.d-afhandling om dansk EU-journalistik, medgiver dog over for Berlingske, at Vistisen kan have en pointe i, at medierne ikke er gode nok til at varedeklarere eksempelvis EU-positive tænketanke.

Men i bogen fremhæver Vistisen primært de eksempler, han selv er utilfreds med, og det havde været lige så let at finde eksempler på en negativ EU-dækning, siger han.

Claes de Vreese, der er professor i politisk kommunikation ved Amsterdam Universitet, genkender heller ikke billedet.

Til Berlingske forklarer han, at langt størstedelen af EU-dækningen er neutral og kigges der nærmere på den ikke-neutrale del, er gennemsnittet mest negativt over for EU, lyder det.

- På den måde kan man sige, at hans hovedpointe ikke holder stik, hvis man ser på det systematisk og sammenligner dækningen over tid og med andre lande, siger Claes de Vreese til Berlingske.

Beskylder "hollandsk ekspert" for ikke at have læst bogen

Anders Vistisen giver imidlertid ikke meget kritikken fra forskeren med det hollandske navn.

- Jeg synes faktisk, det er meget symptomatisk for min bogs pointe. Man har fundet en hollandsk ekspert, der givetvis ikke taler dansk og derfor ikke har læst min bog. Og så bruger man ham til sandhedsvidne for, hvordan mediedækningen er, siger Anders Vistisen.

TV 2 har forelagt kritikken for Claes de Vreese, der i en mail skriver:

- Jeg er pæredansk og har læst bogen, og gennem 20 år har jeg forsket i nyheder og EU-stof i både Danmark og andre EU-lande.