22 borgmestre med opråb til politikerne – her er tallene bag deres frygt

Kommunerne frygter, at pengene ikke følger med, når der bliver flere ældre og små børn. TV 2 dykker her ned i tallene bag borgmestrenes bekymringer.

Kommunerne mangler penge. 

Den påstand er mange borgmestre og kommunalpolitikere kommet med de senere år, og torsdag er den der så igen.

I anledning af Kommunernes Landsforenings 'Kommunalpolitisk Topmøde' advarer 22 af landets borgmestre - 11 fra S, 9 fra V og 2 fra K - politikerne på Christiansborg om, at det vil gå ud over velfærden, hvis ikke kommunerne får flere penge til den kommunale service.

Hvis vi skal løfte den her opgave, er det noget, vi er nødt til at gøre i fællesskab

Jacob Bundsgaard (S), formand for KL

I debatten flyver det ofte rundt med forskellige tal og påstande, men har kommunerne en pointe, når de frygter for kvaliteten af fremtidens velfærdsydelser?

Det ser TV 2 her nærmere på.

Flere ældre og små børn presser kommunerne

Kommunerne har to hovedargumenter, når de argumenterer for flere penge fra Christiansborg: I de kommende år kommer der mange flere ældre, og samtidig bliver der formentlig også født væsentligt flere børn, der skal have hjælp.

Frem mod 2025 forventes der at komme omkring 80.000 flere ældre over 80 år svarende til en stigning på cirka 30 procent.

Og frem mod 2025 vil antallet af 0-5-årige forventeligt stige med næsten 50.000, svarende til en stigning på cirka 13 procent. Det betyder øget tryk på daginstitutioner og hænder til at tage sig af børnene, og allerede i dag er der kritik af lave normeringer i daginstitutionerne.

Flere børn og ældre er årsagen til, at kommunerne vil have flere penge, forklarer Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der også er formand for Kommunernes Landsforening (KL).

- Hvis vi skal løfte den her opgave, er det noget, vi er nødt til at gøre i fællesskab, og der skal Christiansborg levere nogle ressourcer. 

Han mener, at det er nødvendigt at få sagt forud for en valgkamp, hvor landspolitikerne ifølge ham kan være fristet til at love penge ud til andre formål. 

- Inden man begynder på forsvarsudgifter og forskellige andre ting, man kunne have lyst til at bruge penge på i en valgkamp, så er det den nære velfærd, vi synes står aller forrest, og som er helt nødvendig at prioritere.

Følger indtægterne med?

Det store spørgsmål er, om udgifterne til de kommunale serviceudgifter følger med.

Kommunernes økonomi kommer under voldsomt pres de kommende år

Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi

KL indgår hvert år en aftale med regeringen om kommunernes økonomi, og her bliver det blandt andet afgjort, hvor mange penge kommunerne har at gøre med.

Hvordan den kommende aftale - den forventes indgået i løbet af første halvår af 2019 - samt de fremtidige kommer til at se ud, ved vi endnu ikke. Men i større eller mindre grad plejer der at blive taget højde for ændringer i befolkningssammensætningen.

Nedenstående graf viser, hvordan udviklingen har været i de kommunale serviceudgifter siden 2009 sammenholdt med det såkaldte demografiske træk.

Det demografiske træk er en beregning, der tager højde for ændret befolkningssammensætning, og den er et pejlemærke for, om der er de økonomiske rammer, der kræves for at opretholde serviceniveauet.

Når den røde linje på grafen ligger højere end den blå, kan det derfor være en indikator på, at udgifterne ikke har fulgt med befolkningsudviklingen. Størst var forskellen i 2011, hvor væksten i demografien var markant større end i de kommunale udgifter.

Ekspert: Et voldsomt pres de kommende år

Som det kan ses på grafen har den blå og røde linje ikke ligget så langt fra hinanden de seneste par år, hvilket kan være en indikation på, at kommunerne er blevet kompenseret for ændringer i demografien.

Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, siger til TV 2, at det ikke har set så sort ud for kommunerne de seneste par år. Men rettes blikket ud i horisonten, er udsigten langt mere dyster, lyder det.

Vi gør, hvad vi kan for at holde omkostningerne nede

Pernille Bechmann (V), borgmester i Greve

KL anslår selv, at der vil komme til at mangle 21 milliarder kroner i de kommunale kasser frem mod 2029, og ifølge Kurt Houlberg er frygten blandt borgmestrene begrundet.

- Kommunernes økonomi kommer under voldsomt pres de kommende år, siger Kurt Houlberg.

Han nævner, at den store stigning i antallet af små børn og ældre presser kommunerne, og hvis ikke politikerne på Christianborg gør noget, vil det i fremtiden kunne mærkes på den kommunale service, vurderer han.

- Hvis ikke der tilføres flere penge, vil det her uværgerligt betyde, at serviceniveauet for den enkelte modtager af kommunale velfærdsydelser vil blive forringet.

Finansminister vil se effektiviseringer

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at det er nødvendigt at se på, om kommunerne skal have flere penge i fremtiden, men flere penge er ikke hele svaret, mener han.

- Jeg synes både, vi skal arbejde med at give kommunerne noget ekstra, men også at bruge pengene i kommunerne mere effektivt. Eksempelvis ved at fjerne administration, der er overflødig, og forenkle lovgivningen, siger Kristian Jensen til TV 2.

Hos Kommunernes Landsforening er erkendelsen, at effektiviseringer kan være med til at løse noget af problemet, men KL påpeger, at der løbende også kommer stigende krav til den kommunale service, og at flere penge derfor er nødvendige.

V-borgmester kræver garanti

Det genkender Venstres borgmester i Greve, Pernille Bechmann. Hun er en af de 22 borgmestre, der er med i opråbet til landspolitikerne.

- Jeg synes, en stor del af landets kommuner, inklusiv min egen, er ret effektive. Vi gør, hvad vi kan for at holde omkostningerne nede. Men det reelle problem er jo, at når man i eksempelvis min kommune har en demografisk udvikling, der stiger markant frem til 2029, så har vi en udfordring, vi er nødt til at adressere, siger Pernille Bechmann til TV 2.

Hun vil have en garanti for, at kommunernes økonomi i fremtiden følger med den demografiske udvikling i stedet for at svinge fra år til år. Og ifølge Kurt Houlberg fra Vive er effektiviseringer alene ikke nok til at løse problemet.

- Selvfølgelig kommer vi et stykke ad vejen med afbureakratisering og andre typer af effektiviseringer. Det spor har kommunerne dog allerede arbejdet på, og det er ikke tilstrækkeligt til at kunne imødegå det dobbelte demografiske pres, der kommer, siger Kurt Houlberg.