Blå blok er langt bagud - men hvor mange vælgere kan egentlig flyttes i en valgkamp?

16x9
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Lars Løkke Rasmussen (V) skal forsøge at trække vælgere over midten i den kommende valgkamp. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

ANALYSE: Løkke og co. har brug for at erobre mange vælgere tilbage fra rød blok. Det ser svært ud, viser tal fra tidligere valgkampe.

Man behøver ikke at være med i Besserwisserne på TV 2 NEWS hver fredag aften for at gennemskue, at det bliver op ad bakke herfra, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) skal genvinde statsministerposten.

Alle meningsmålinger viser, at blå blok er bagud.

53,4 procent står oppositionspartierne i skrivende stund til i Berlingskes vægtede gennemsnit af målinger, mens blå blok (inklusive Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Klaus Riskær Pedersen) står til blot 46,7. Altså skal der hives i omegnen af 3,5 procentpoint over blokgrænsen, for at Løkke vinder valget.

Og det er vel at mærke stadig kun nok, hvis vi ser bort fra stemmespildsproblematikken, der denne gang ser ud til at være et større problem for blå end rød blok, og de fire nordatlantiske mandater, der ofte falder ud til rød fordel.

Men er valget så reelt tabt for Løkke, allerede inden valgkampen er skudt officielt i gang? Hvor mange vælgere kan man egentlig flytte i løbet af tre ugers valgkamp?

Jeg er dykket ned i valgforskning og gamle meningsmålinger for at blive klogere på de spørgsmål.

Mange har ikke besluttet sig

Den første tendens, jeg har bidt mærke i, bør umiddelbart give anledning til håb hos dem, der går ind i en valgkamp bagud - som det er tilfældet for blå blok og især Dansk Folkeparti lige nu.

Valgforskere har ved alle valg siden 1970 spurgt et repræsentativt udsnit af vælgere, hvornår de besluttede sig for, hvad de vil stemme. Tallene er offentliggjort i rapporten "Danske vælgere 1971-2015". Og tendensen er klar:

86 procent - altså næsten ni ud af ti - vidste, hvor krydset skulle sættes, inden valget i 1971 blev udskrevet. Men tallet har de seneste årtier været konsekvent faldende. Ved valget i 2015 var det for første gang blot halvdelen, der havde besluttet sig ved valgudskrivelsen. Det øger selvsagt muligheden for at rykke flere vælgere i de afgørende uger og dage inden selve valgdagen.

Men optimistiske politikere bør ikke glæde sig for tidligt ved udsigten til de millioner af vælgere, der potentielt kan lokkes. For som Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet, påviser i bogen 'Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv':

- Det interessante er dog, at denne tendens til at beslutte sig senere, ikke hænger sammen med, at flere skifter parti – hverken under valgkampen eller mellem valgene. Det tyder på, at valgkampene også er med til at holde vælgerne fast på deres umiddelbare partivalg og dermed faktisk styrker stabiliteten i danskernes partivalg. Forklaringen på denne stabiliserende effekt kan ligge i, at valgkampen aktiverer og mobiliserer vælgernes rodfæstede værdier og vaner i forhold til partivalget fremfor blot at udfordre dem.

Altså: Selvom mange vælgerne er mindre sikre på deres partivalg inden valget udskrives, så bidrager valgkampen i høj grad til at bekræfte vælgerne i, at det parti, de hælder til, også er dér, krydset skal sættes.

Så mange flytter sig

Men hvor mange vælgere flytter sig så rent faktisk i løbet af en valgkamp?

Det kortlægger valgforsker Kasper Møller Hansen også i bogen 'Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv'. Her har han sammenlignet resultatet ved alle folketingsvalg siden 1960 med den nærmeste Gallup-meningsmåling tre uger før valget. På den baggrund har han beregnet størrelsen af de såkaldte netto-vandringer i løbet af valgkampen - altså hvor mange, der ved valgkampens begyndelse havde tænkt sig at stemme på ét parti, men endte med at stemme på et andet.

Ved valget i 2011 var det altså netto 7,7 procent af vælgerne, der flyttede rundt mellem partierne. Et tal, der er en smule højere end gennemsnittet siden 1960.

Det er af grafen tydeligt at se, at der er markante forskelle fra valg til valg. Men der er ikke noget, der tyder på, at der er en generel tendens til, at der i moderne valgkampe flyttes flere stemmer end tidligere. Til trods for, at flere nu end tidligere altså tilkendegiver, at de først endelig bestemmer sig under valgkampen.

Bliver i blokken

En netto-vælgervandring i løbet af valgkampen på 7,7 vil i princippet være mere end nok til at sikre blå blok en sejr ved det forestående valg. De aktuelle meningsmålinger viser, som jeg skrev tidligere, at Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl og resten af blå blok skal hente mellem tre og fire procentpoint over blokgrænsen.

Så det lyder da ikke som en uoverkommelig opgave?

Her er det afgørende at se på, hvor vælgerne er vandret til og fra i løbet af tidligere valgkampe. For det hjælper hverken Løkkes genvalgschancer, at Konservative snupper vælgere fra Liberal Alliance. Eller at SF erobrer vælgere fra Socialdemokratiet. Alene den vælgervandring, der foregår mellem blokkene, tæller hér. Og langt størstedelen af vælgervandringerne under tidligere valgkampe ser ud til at være sket indenfor blokkene.

I nedenstående tabel har jeg sammenholdt valgresultatet ved de sidste fem valg med den Megafon-meningsmåling, der har ligget tættest på valgudskrivelsesdatoen. Opdelt på blokke og ikke enkelte partier.

Konklusionen er klar: Ved alle valg siden årtusindeskiftet har vælgervandringerne mellem de to blokke under selve valgkampen været forholdsvis lille. Disse tal er så små, at de ligger indenfor den statistiske usikkerhed, der er ved Megafon-målingerne, som bliver brugt som udgangspunkt. Altså skal man ikke lægge for meget i decimalerne, der adskiller målingerne ved valgkampens begyndelse fra valgresultatet. Det afgørende her er, at der i løbet af de seneste folketingsvalgkampe slet ikke er flyttet så mange vælgere mellem blokkene, som Løkke og co. har brug for denne gang.

Det afgørende her er, at der i de seneste folketingsvalgkampe slet ikke er flyttet så mange vælgere mellem blokkene, som Løkke og co. har brug for denne gang

Små partier vinder

Kasper Møller Hansens opgørelser viser samtidig, at der ikke er nogen tendens til, at en regering generelt vinder under en valgkamp.

- I de sidste 20 valgkampe fra 1957 til 2011 har oppositionen og regeringen vundet/tabt lige ofte, skriver han i 'Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv'.

Til gengæld er der, påviser han, en tendens til, at mindre partier vinder vælgere i løbet af valgkampe.

- Forklaringen kan blandt andet ligge i, at små partier under en valgkamp får forholdsvis meget medieopmærksomhed i forhold til deres størrelse, skriver han med henvisning til, at alle opstillingberettigede partier blandt andet deltager i de store valgdebatter på DR og TV 2.

Selvfølgelig er det ikke umuligt for blå blok at vinde det kommende valg. Resultatet er ikke givet, før danskerne har sat deres krydser. Tidligere resultater er ikke nogen garanti for fremtidige. Og valget er jo i øvrigt ikke udskrevet - om end det ikke kan trækkes mange uger endnu.

Men tallene tegner et tydeligt billede af, at der denne gang skal ekstraordinært store vælgervandringer på tværs af blokgrænsen til, hvis de partier, der peger på Løkke, skal sætte sig på 90 mandater.