Ny forbindelse over Limfjorden og nye motorveje - regeringen klar med 112 milliarder til nye veje og jernbaner

Sammen med Dansk Folkeparti vil regeringen bruge mere end 100 milliarder frem mod 2030 på især en udvidelse af vejnettet.

Der skal rulles kilometervis af asfalt ud over det kommende årti, udvides motorveje, købes tog og bygges tunneller for 112,7 milliarder kroner.

Det står klart, efter at regeringen og Dansk Folkeparti onsdag formiddag har præsenteret deres plan for optimering af den danske infrastruktur frem mod 2030. 

- Alle projekter, som igangsættes, har det fokus, at vi skal spare folk for tid i transporten, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) på et pressemøde, hvor han også er flankeret af finansminister Kristian Jensen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) samt Kim Christiansen og René Christensen fra Dansk Folkeparti.

- Trængselsbelastningen af vores vejnet viser, at der er trængselssituationer omkring de store byer som Aalborg, Aarhus, ved trekantsområdet, hen over Fyn og i store dele af hovedstadsområdet. Det er noget af det, vi vil tage hånd om nu.

Her kan du få et overblik over aftalen. Artiklen fortsætter under grafikken.

Sådan skal infrastrukturen styrkes

En tredje Limfjordsforbindelse

Der skal anlægges en tredje Limfjordsforbindelse. I dag er der en jernbanebro og en motorvejstunnel, men sidstnævnte er plaget af stor trængsel. Der vil være tale om en cirka 20 kilometer lang motorvej med fire spor over øen Egholm. Projektet forventes at gå i gang i 2024.

Nye motorveje i Jylland og på Sjælland

Parterne vil anlægge en ny midtjysk motorvej parallelt med E45. Den skal gå fra Give til Haderslev. I første omgang skal der laves en såkaldt VVM-undersøgelse, som skal afgøre, om motorvejen skal gå øst eller vest om Billund. Undersøgelsen forventes færdig i 2019, mens byggeprojektet kan gå i gang i 2023.
En ny 35 kilometer lang motorvej fra Køge til Frederikssundsmotorvejen skal påbegyndes efter 2024.
Der skal også laves en cirka 15 kilometer lang motorvej fra Rønnede til Næstved, projektet igangsættes i 2024.

Forlængelse af nordsjællandske motorveje

Hillerød- og Frederikssundmotorvejen skal forlænges fra henholdsvis Allerød til Hillerød og Måløv til Frederikssund. Projekterne påbegyndes fra 2022.
Parterne har også besluttet at lave mere motorvej til Kalundborg. Anden etape af motorvejen åbner senere i 2019, men der er enighed om at udbygge den eksisterende motorvej fra Regstrup til Svebølle og lave ny motorvej fra Svebølle til Kalundborg. Begge dele fra 2023.

Udvidelse af eksisterende motorveje

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at udvide følgende motorvejsstrækninger:
- E45 mellem Aarhus S og Aarhus N fra 2021.
- E45 mellem Vejle (Hornstrup) og Skanderborg S fra 2023.
- E45/E20 mellem Kolding V og Motorvejskryds Kolding fra 2021.
- E20 syd om Odense fra 2021.
- Motorring 3 rundt om København fra 2021.
- Hillerød Motorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4 fra 2021.
- Ring 4 mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen samt mellem motorvejskryds Ishøj og motorvejskryds Vallensbæk.
- Amagermotorvejen mellem motorvejskryds Avedøre og udfletningen mellem Øresundsmotorvejen og Centrumforbindelsen samt Øresundsmotorvejen.

Ny jernbaner på Vestfyn og ved Billund

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal anlægges en ny jernbane fra Billund til Vejle fra 2023.
Der skal også laves en ny jernbane over Vestfyn, der skal forkorte rejsetiden med seks minutter. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF har længe været enige om, at den skulle anlægges. Nu tilslutter regeringen sig planerne, der skal føres ud i livet fra 2024.
Togenes maksimale hastighed mellem Ringsted og Odense opgraderes, så rejsetiden bliver cirka fem minutter kortere. Projektet igangsættes i 2021.

Nej til timemodel

Der er ikke udsigt til, at den såkaldte timemodel bliver en realitet. Modellen skulle have sikret hurtigere togforbindelser i Danmark med kun en times afstand mellem henholdsvis København, Odense, Aarhus og Aalborg, men Dansk Folkeparti meldte tidligere på måneden ud, at partiet ikke vil være med i den oprindelige aftale med rød blok. Det fastholder støttepartiet onsdag.

Elektrificering af jernbanenettet

Regeringen og Dansk Folkeparti vil med planen bruge omkring 50 milliarder kroner på det danske jernbanenet. Pengene skal blandt andet gå til nyt signalprogram og elektrificering af jernbanenettet. 40 ud af de 50 milliarder går til allerede igangværende projekter, hvor eksempelvis Socialdemokratiet er med, eller udgifter til vedligholdelse og fornyelse.
DSB skal også købe nye eltog for omkring 20 milliarder kroner. De skal erstatte de nuværende dieseltog, men et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Alternativet besluttede allerede sidste år at sætte indkøbet i gang. Regeringen opgør derfor de samlede investeringer til omkring 70 milliarder kroner.

Undersøgelse af Kattegatforbindelse

Regeringen har længe talt om en fast forbindelse over Kattegat. Med aftalen besluttes det, at der i 2019 skal igangsættes en forundersøgelse af både en ren vejforbindelse og en kombineret forbindelse med vej og tog.

Det skal pengene bruges på

Planen har først og fremmest fokus på vejnettet, som regeringen og støttepartiet vil udbygge voldsomt. Blandt andet skal Frederiksundsmotorvejen forlænges, E45-motorvejen i Østjylland udvides kraftigt i begge retninger, og så skal der laves en tredje Limfjordsforbindelse over øen Egholm.

Men der er også sat en stor pose penge af til jernbaneprojekter og indkøb af tog. I alt op mod 71,5 milliarder kroner.

square to 16x9

- Der har aldrig været brugt så mange penge på infrastruktur, som der gør de næste ti år. Der vil blive anlagt 450 kilometer ny vej rundt om i landet, og det vil en ske på en måde, så vi får et Danmark i bedre balance, siger finansminister Kristian Jensen

- Der er nye projekter for i alt 50 milliarder kroner, mens igangværende projekter står for 21,8 milliarder kroner. Aftalen indeholder desuden i alt 22,5 milliarder kroner til vedligeholdelse af veje og jernbaner. Samtidig afsættes yderligere ekstra 6,1 milliarder kroner til vedligeholdelse af banestrækninger, som vil øge komforten for togpassagererne.

Den her aftale har flertal i det nuværende folketing, men man kan ikke nå at vedtage den på denne side af et valg, og dermed bliver den kun til noget, hvis de blå genvinder magten.  
Bliver der flertal for Mette Frederiksen i det nye folketing, må man forvente at Togfonden i stedet består.
Aftalen har dog en vigtig symbolsk betydning, fordi den viser, at regeringen og Dansk Folkeparti nu holder sammen, selv om vi i flere år har talt om parløbet mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl. 
 Det er jo også en måde at gå til valg på. 

Sådan skal aftalen finansieres

Finansieringen finder regeringen og Dansk Folkeparti blandt andet ved at udskyde tidspunktet for, hvornår Storbæltsbroen skal være betalt tilbage og gennem indtægter fra salg af parkeringshusene ved Københavns Lufthavn, og så henter man også en stor pose penge i den såkaldte Togfond.

- Pengene i aftalen er ret sikre, siger finansminister Kristian Jensen. 

Dansk Folkeparti opsiger forliget omkring Togfonden

Rene Christensen (DF)

- Vi ved, hvor mange penge vi får ind fra trafikken over Storebælt. Og vi ved, hvor mange penge vi får ind fra prioriteringerne i vores 2025-plan. De penge er helt sikre.

- Så får vi nogle nye midler ind fra Øresund, i alt 5,8 milliarder, som vi vurderer kan investeres fuldt ud ind i denne aftale. Men hvis det bliver et mindre beløb, end vi regner med, så vil vi sikre, at alle projekter bliver gennemført, blot i et lidt langsommere tempo, siger Kristian Jensen.

Et op gør med Togfonden

Den nye aftale ses som et endeligt opgør med Togfondens fase 2. Togfonden er en politisk aftale, som de røde partier i sidste valgperiode etablerede sammen med Dansk Folkeparti.

Her var der sat 28,5 milliarder kroner til forbedringer af togtrafikken i to faser. Den første indebærer blandt andet en ny bane over Vestfyn samt hastighedsopgraderinger og elektrificering af dele af jernbanenettet. Den del bliver med onsdagens aftale gennemført.

Til gengæld forsvinder flertallet for anden fase. Her skulle den såkaldte timemodel rulles ud, så det fremover kun ville tage tre timer at komme fra Aalborg til København. 

Derfor dropper DF Togfonden

Men Dansk Folkeparti opsiger nu forliget på grund af manglende finansiering. 

- Det betyder blandt andet, at projektet med Vejlefjord-broen ikke bliver gennemført, og det giver luft til at få en masse andre gode elementer ind i aftalen, som er med til at give et Danmark i balance, siger siger Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen. 

Fremtidens biler bliver grønne. Sådan bliver det. Så det er forkert at blive ved med at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke er

Ole Birk Olesen (LA), transportminister

- Dansk Folkeparti mener, at der er ting i Togfondens fase 2, som er meget dyre, og som ikke er finansieret. Så derfor opsiger vi forliget. Hvis de resterende partier i forliget har flertal uden os efter valget, så består forliget. Ellers falder falder det, fastslår René Christensen.

Konsekvenser for klimaet

Selv om Togfondens anden fase altså droppes og i stedet blandet erstattes af flere motorvejskilometer, kommer det ikke til at belaste klimaet yderligere. 

Det forsikrer transportminister Ole Birk Olesen:

- Fremtidens biler bliver grønne. Sådan bliver det. Så det er forkert at blive ved med at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke er. Sådan vil det ikke være i fremtiden. Her vil den individuelle transport være grøn, det er der ingen tvivl om, siger han.

- Samtidig foregår 90 procent af transport i dag på vej, mens kun 10 procent af transporten foregår på bane. Så hvis man bruger ligeså meget på bane som på veje, så er det en skæv fordeling.

Smal aftale

Ifølge regeringen og Dansk Folkeparti begynder de første nye projekter i 2021, men da aftalen ikke er forankret henover midten, er den afhængig af, at blå blok genvinder magten efter et valg. 

Hos Socialdemokraterne ærgrer man sig over, at man ikke er blevet inkluderet i forhandlingerne:

- Det regeringen har spillet ud med flugter på mange planer med det, Socialdemokratiet har lagt frem, og derfor ville det være fornuftigt, at man i stedet for at lave noget med med 90 mandater overfor 89 lavede en bred aftale, som vi plejer her i Folketinget. Ikke mindste når det gælder så store investeringer frem mod 2030, siger politisk ordfører Nicolai Wammen til TV 2.

Vi ønsker ikke, at folk skal holde i kø

Ole Birk Olesen (LA)

- Det ville give ro og stabilitet både for borgerne og dansk erhvervsliv, og det er det, danskerne har brug for.

Derfor er der ikke flere partier med i aftalen

Ole Birk Olesen afviser dog, at det var muligt at få en bredere aftale:

- Partierne bag aftalen om Togfonden har valgt, at de første 15 milliarder kroner skal bruges på en række baneprojekter, som befolkningen i de berørte områder ikke ønsker. Det er en Vejle Fjord-bro, som befolkningen i Vejle ikke ønsker. Det er en bane til Hovedgård, som befolkningen i området ikke efterspørger. 

- Vi har valgt at bruge pengene på at løse trængselsproblemerne omkring Aalborg med en tredje Limfjordsforbindelse, omkring København og på Fyn. Vi ønsker ikke, at folk skal holde i kø, siger Transportministeren.

.