BLOG: Bliver Danmark et bedre land af at bruge 4,6 milliarder på konsulenter?

16x9
Rasmus Nordqvist. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

BLOG: Hvad bruger vi de mange penge på? Får vi bedre uddannelser, velfærd eller gør vi noget ved klimakrisen gennem disse dyrt betalte konsulenter?

Fra 3,1 milliarder kroner i 2015 til 4,6 milliarder kroner i 2018. Det er regningen for regeringens brug af konsulenter under Lars Løkke. Bare i 2018. Det er således en stigning på 50 procent siden Helle Thorning afleverede nøglerne til Statsministeriet til Lars Løkke og hans hold af ministre, kunne Altinget i sidste uge berette. Flest penge er brugt  i Skatteministeriet, hvor man således alene i 2018 har købt konsulenter for 1,2 milliarder kroner.

Tag eksempelvis den stigende børnefattigdom, noget jeg mener vi som samfund bør betragte som en meget stor udfordring. Det vil koste cirka 1,65 milliarder at fjerne kontanthjælpsloftet, og smed vi 225-timersreglen og integrationsydelsen i samme pulje ville beløbet ende på 3,825 milliarder. Stadigvæk et godt stykke under regeringens nuværende forbrug af konsulentydelser.

Efterfølgende ville regeringen så have omkring 800 millioner til konsulenter, men det bedste af det hele ville være, at den ikke længere skulle have på samvittigheden, at vi har børn i Danmark, der lever i fattigdom og dermed ikke har de samme muligheder for at være børn som deres jævnaldrende. Udelukkende fordi regeringen mener, at deres forældre da bare kan tage et arbejde, og at lave ydelser på magisk vis får dem i job.    

Der kan selvfølgelig være gode grunde til at bruge konsulentydelser. Bevares. Men i disse år, hvor vi skærer og skærer på vores velfærd, skal der altså være virkelig gode grunde til at købe så dyre ydelser.

nden ting er nemlig, at det også er grundlæggende svært for offentligheden at få indsigt i, hvad pengene præcist går til, fordi der i dén grad mangler gennemsigtighed om konsulenternes bidrag til det danske samfund. For mig er det ret afgørende, hvad vi borgere og som samfund får ud af den meget dyre hjælp til regeringen, og om det dermed er pengene værd.

Derfor foreslår Alternativet, at offentligheden skal have fuld adgang til al kommunikation internt i ministeriet og mellem ministeriet og konsulenterne i både forarbejdet til og udgivelsen af udbud af konsulentydelser, der har form af evalueringer, undersøgelser, analyser.

Samtidig bør offentligheden også have fuld adgang til alle former for konsulentydelser udarbejdet af eksterne konsulenter og naturligvis baggrunden for disse, i nøjagtigt samme omfang som regeringen og staten har. Det indebærer, at den pågældende myndighed skal offentliggøre selve rapporten samt udbudsmateriale og førnævnte kommunikation senest 24 timer efter, at myndigheden modtager rapporten.

Sidst, men ikke mindst bør de bestilte konsulentydelser ved offentliggørelse følges ad med en officiel beskrivelse af, hvilke parametre der er opstillet som krav fra udbyderen af udbuddet og derfor er medtaget i konsulentvirksomhedens udarbejdelse.

Alt skal selvfølgelig ske med en vis respekt – i et konkurrenceperspektiv - for den pågældende virksomheds ”forretningshemmeligheder”, men det kan det også sagtens og stadig sikre en langt bedre åbenhed, end vi har i dag. Hvis den til en hver tid siddende regering ønsker at prioritere så mange penge til konsulentydelser, skal det være muligt for at offentligheden at følge med i, hvilken ydelse der helt præcist er bestilt og hvorfor.

Hermed en god idé fra mig, som ikke skal koste regeringen én eneste konsulenttime: Lad gennemsigtigheden komme ind i konsulentrapporterne, så offentligheden kan kigge magthaverne over skulderen.