Portræt: Efter flere år bag tremmer har Riskær nu kurs mod Folketinget

Han er træt af "levebrødspolitikere" og et "uigennemskueligt skattesystem", lyder det blandt andet fra finansmanden Klaus Riskær Pedersen.

Iværksætter, entreprenør, forfatter, jetsetter, politiker, provokatør, spekulant og tidligere kriminel.

Den tidligere finansmand Klaus Riskær har i forvejen mange punkter på cv’et, men mandag kom han et skridt nærmere et nyt; folketingsmedlem.

Med 20.109 indsamlede underskrifter blev han mandag erklæret opstillingsparat. Nu venter Økonomi- og Indenrigsministeriet blot at godkende partiet, der deler samme navn som stifteren.

Men uanset, om Riskær vælges ind eller ej, hersker der tvivl om, hvorvidt han overhoved er værdig.

Ifølge Grundloven kan man nemlig miste sin valgbarhed, hvis man er straffet for en handling, der gør, at man er uværdig til at tage en af de 179 pladser i Folketinget. Det vil enten være op til Folketinget eller Valgbarhedsnævnet at tage stilling til det. 

- Jeg er ikke i tvivl om, at min fortid vil blive brugt imod mig i en valgkamp, siger Klaus Riskær Pedersen til TV 2.

- Det er næsten det eneste, du kan bruge. Så hvorfor ikke tage det?

Om Klaus Riskær Pedersen

  • Født 24. april 1955 
  • Fhv. Finansmand og iværksætter
  • Har seks børn
  • Udgav som 16-årig bogen 'De unges kig ind i finansverdenen' i 1971
  • Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre 1989-1994
  • Er blevet ekskluderet af både Venstre og Alternativet. 
  • Dømt i flere straffesager, senest i 2008, da han ved Østre Landsret blev idømt seks års fængsel for bedrageri og mandatsvig for 210 millioner kroner

Den unge og fremadstormende

I 1970’erne var Riskær ung og fremadstormende. Han studerede på Københavns Handelsskole, men havde allerede undervejs i studierne travlt med at få sine idéer ud at flyve.

Først var det virksomheden Børsinformation, der fik luft under vingerne. Og inden for et år stiftede Klaus Riskær Pedersen også investeringsfirmaet Krepco Holding A/S.

Sidstnævnte fik så meget medvind, at firmaet i 1986 overtog både Accumulator Invest A/S og Lannungs Bank.

Iværksætteriet var dog ikke nok for Klaus Riskær Pedersen, som i 1989 stillede op til Europa-Parlamentsvalget for Venstre og blev valgt ind. En politisk karriere, der imidlertid viste sig at få en brat ende.

Allerede under sin uddannelse havde Klaus Riskær Pedersen travlt med at sparke gang i sit iværksætteri.
Allerede under sin uddannelse havde Klaus Riskær Pedersen travlt med at sparke gang i sit iværksætteri. Foto: Bent K. Rasmussen / Scanpix Denmark

De sminkede regnskaber

Under tiden som medlem af Europa-Parlamentet måtte Riskær erklære sit investeringsfirma konkurs, og to år senere begyndte beskyldningerne at vælte ind.  

Igennem det opkøbte Accumulator Invest A/S havde Riskær udbetalt millioner til sig selv. Penge, der blev brugt på dyre villaer, privatfly og tjenestefolk.

Men firmaet var købt for lånte penge, og regnskaberne var sminkede.

I 1992 blev Klaus Riskær Pedersen erklæret personligt konkurs og meldt til politiet. Det fik Venstre til at ekskludere ham fra partiet, og i 1995 blev han tiltalt for groft mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig i både Danmark og Frankrig.

Senere faldt dommen. Klaus Riskær Pedersen blev idømt to og et halvt års fængsel, og det skulle siden vise sig, at det langt fra blev finansmandens eneste ophold bag tremmer.

Klaus Riskær Pedersen fotograferet i Sdr. Omme Statsfængsel.
Klaus Riskær Pedersen fotograferet i Sdr. Omme Statsfængsel. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Danmark

CyberCity ApS

Samme år, som Riskær blev tiltalt for mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig, stiftede han selskabet CyberCity ApS, som tilbød nogle af landets første private internetforbindelser. En fremsynet investering, der viste sig at være en guldgrube.

Men Klaus Riskær Pedersen var ikke alene erklæret personligt konkurs; han skyldte fortsat en stor sum penge til sine banker.

Derfor placerede han sit seneste påfund, CyberCity, i en erhvervsfond for at sikre, at bankerne ikke kunne opkræve penge. Gennem familie og venner havnede pengene alligevel hos den konkursstemplede Riskær, som ifølge Politiken havde slået sig ned i London og månedligt trak 140.000 kroner ud af fonden.

Fem år senere solgte Riskær virksomheden for en halv milliard kroner.

Atter bag tremmer

Da Riskær igen flyttede til Danmark og begyndte at starte en række nye virksomheder, satte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en undersøgelse af fonden bag CyberCity i gang.

Det viste sig, at Riskær via et stråmandsselskab havde snydt fonden for to tredjedele af de penge, CyberCity var blevet solgt for. Et trick, der kostede ham en dom på syv års fængsel for groft bedrageri.

I sidste ende slap han med seks år bag tremmer og blev i 2013 løsladt.

- Jeg fortryder, at jeg har lavet handlinger, der var af en sådan karakter, at de kunne forstås som ulovligheder, der ligefrem gjorde, at jeg kunne straffes, siger Klaus Riskær Pedersen til TV 2.

Klaus Riskær Pedersen efter dommen på seks års ubetinget fængsel.
Klaus Riskær Pedersen efter dommen på seks års ubetinget fængsel. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Medlem af Alternativet

Allerede to år efter løsladelsen var Klaus Riskær Pedersen på udkig efter et politisk comeback. Men spørgsmålet var, hvilket parti han ville melde sig ind i, efter at Venstre i sin tid havde ekskluderet ham.

Både Konservative og Socialdemokratiet blev skimmet, men i sidste ende endte Riskær med at melde sig ind i det relativt nystiftede parti, Alternativet, som var på vej mod deres første folketingsvalg.

Men Alternativet med Uffe Elbæk i spidsen ville ikke have den bedrageridømte finansmand. Ni dage efter hans indmeldelse i partiet blev han ekskluderet.

- Vi har indstillet Klaus Riskær Pedersen til eksklusion på grund af hans meget offentlige optræden, som efter vores mening har voldt skade og modarbejdet Alternativet, lød det dengang fra Alternativets bestyrelse i København.

Klaus Riskær Pedersen under pressemøde i København 19. februar 2019.
Klaus Riskær Pedersen under pressemøde i København 19. februar 2019. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Sit eget parti 

Når hverken Alternativet eller Venstre ville have ham, måtte Klaus Riskær Pedersen gå andre veje, hvis han ville have sit politiske comeback.

Det gjorde han så 30. september 2018, hvor han – som partiets formand – udformede dets vedtægter, og i november startede indsamlingen af underskrifter. På rekordtid lykkedes det ham via sin hjemmeside og annoncer på sociale medier at indsamle de påkrævede 20.109 underskrifter.

Her har han blandt andet slået sig op på, at han er træt af "levebrødspolitikere" og et "uigennemskueligt skattesystem".

Skal partiet i Folketinget, kræver det to procent af stemmerne, hvilket vil sikre partiet fire mandater. Ved seneste valg betød det, at et parti skulle have 70.380 stemmer til for at sikre en plads i parlamentet. 

Klaus Riskær ser ikke sine tidligere domme som et problem for hans politiske karriere - tværtimod.

Men skal Klaus Riskær Pedersen kunne hente stemmer fra hele landet, kræver det, at der opstiller en kandidat i hver storkreds. 

På et pressemøde tirsdag annoncerede Riskær navnene på tre kandidater