BLOG: Integrationen i Danmark har det godt

16x9
Integrationen går fremad. Ministre skal blive bedre til at holde sig til fakta, mener Carolina Maier (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

BLOG: Det går grundlæggende godt for integrationen i Danmark. Det går fremad.

Derfor er det ærgerligt, ikke bare for de mennesker, der bliver peget ud, men også for demokratiet, når ministre bliver så forhippede på, at deres politik er den rigtige, at de ganske enkelt bruger fakta forkert og konkluderer mildt sagt underlige ting.

Det handler selvfølgelig om Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, der før jul udgav rapporten ’Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse’ også kaldet efterkommerrapporten.

I forbindelse med rapporten konkluderede Inger Støjberg og Merete Riisager i en stor Berlingske-artikel, at integrationen i Danmark skulle være gået i stå, fordi rapporten efter sigende skulle vise, at tredjegenerationsindvandrere på flere områder ikke klarer sig bedre end første- og anden generation.

Der gik dog ikke længe før, at både medier, borgere og eksperter afviste de to ministres konklusioner. Hvorfor? Der var ikke skyggen af belæg i rapporten for at konkludere, som ministrene gjorde.

Det kunne de for det første ikke, fordi rapporten ikke sammenligner generationer over tid, dvs. indvandrere og deres børn og eventuelle børnebørn. Rapporten sammenligner den samme generation af børn, men opdelt på– og nu skal man lige holde tungen lige i munden – indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere. Man sammenligner altså tre forskellige kategorier af børn på samme alder – ikke på tværs af generationer. Det gør det helt forkert at tale om, at integrationen er gået i stå. Ikke desto mindre fastholdt undervisningsministeren på trods af kritikken, at integrationen i Danmark er gået i stå, da jeg havde indkaldt hende til samråd tidligere i dag.

Lad mig uddybe problemerne med rapporten.

For det andet er grupperne ikke sammenlignelige. ’Indvandrere’ betegner børn, der er kommet til Danmark for nylig, mens børn af efterkommere er 3. generationsindvandrere, hvis forældre typisk kom til Danmark fra Tyrkiet i 70erne. De fleste tredjegenerationsindvandrere har rødder i Tyrkiet og Pakistan, det er altså gæstearbejdernes børnebørn. Og vi ved, at gæstearbejderne er lavtuddannede, så denne gruppe (3. generationsindvandrerne) er af sociale ikke integrationsmæssige årsager ret svag. Til gengæld kommer kun 10% af førstegenerationsindvandrerne i dag fra Tyrkiet. Pointen er, at grupperne er usammenlignelige.

Et andet problem ved rapporten er, at den ikke medtager de børn af efterkommere, hvis ene forælder er dansk. Man har altså i de statistiske kørsler udeladt alle børn af ’blandede’ forældre. At se bort fra disse, når det handler om integration, er helt hen i vejret. Det ville svare til, at man i en analyse af uddannelsesniveauet i socialgrupper ikke medtog de børn, som havde forældre fra forskellige socialgrupper, men kun dem, hvis forældre kom fra samme socialgruppe. Det ville heller ikke give mening.

Et sidste problem i hele historien om efterkommerrapporten er, at undervisningsministeren i et blogindlæg på tv2.dk (http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-01-03-blog-schaffen-wir-das) inddrager nogle informationer om efterkommere for at underbygge sin påstand om stilstand. Blandt andet skriver hun, at hun også har denne viden fra de mange statistiske informationer, hun har adgang til. 

Men ser man på efterkommere, viser regeringens egne tal i deres såkaldte ”Integrationsbarometer”, at der er en markant fremgang – netop over tid – i forhold til uddannelse og beskæftigelse. I forhold til uddannelse ligger ikke-vestlige efterkommere på niveau med eller højere end danskere. Mænd er på niveau med danske mænd, kvinderne ligger højere end danske kvinder. Det er såmænd resultatet af markante fremskridt de seneste 10 år. Det skal vi da bestemt være stolte af.

Til sidst er det ikke helt uvæsentlig at pointere, at flere medier, herunder Ritzau og Berlingske, trak deres artikler tilbage. Derudover fremførte flere forskere og eksperter de argumenter, jeg lige har remset op. Der er altså bred enighed om, at rapportens indhold er brugt helt forkert.

Så i stedet for at konstruere misvisende konklusioner om, at integrationen er gået i stå, ville det klæde Merete Riisager at anerkende både sin egen regering og den foregående for, at integrationen i Danmark rent faktisk er en succeshistorie. Det vil jeg da i alt fald gerne gøre.

Lad os fortsætte de gode takter i stedet for at slå indvandrere og efterkommere oven i hovedet med grundløse anklager om dårlig integration på baggrund af en rapport, som er så metodisk svag, at en bachelorstuderende i sociologi ville have dumpet på den.