Opfordrer skoler til færre karakterer – og det skal udbredes til hele landet, mener flere partier

SF og Alternativet mener, at karakterer stresser eleverne. Dansk Folkeparti kalder det noget pjat og vil have flere karakterer i folkeskolen.

Det er en god idé, når et flertal af politikerne i København opfordrer kommunens folkeskoler til at skrue ned for karaktererne til de ældste elever.

Sådan lyder det fra flere partier på Christiansborg, hvor nogle også er klar til at gå skridtet videre og helt afskaffe karaktererne.

Vi ser en del unge - især pigerne - som går enormt meget op i at få den rigtige karakter

Carolina Magdalena Maier, Alternativet

Et af dem er SF.

- Det store fokus på karakterer presser de unge. De tænker hele tiden på, hvornår de får næste karakter, og hvis den ikke er høj nok, påvirker det deres humør, siger SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, til TV 2.

Frygter stressede piger

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation bestående af de røde partier ønsker, at eleverne i 8. til 10. klasse fremover ikke skal have karakter for eksempelvis en dansk stil, men kun i de obligatoriske fag.

Obligatoriske karakterer i folkeskolen

8. og 9. klasse skal have karakterer i:

  • Standpunktskarakterer to gange om året i prøveforberedende fag samt ved projektopgaven.
  • De tre test i 8. klasse.
  • Folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.

Kilde: Berlingske og Københavns Kommune.

De peger på en undersøgelse, der viser, at børn og unge mistrives psykisk, og ifølge flertallet i København skyldes det blandt andet et for stort fokus på karakterer. De vil i stedet skrue op for feedback, trivselssamtaler og forløb om antimobning, skriver Berlingske.

Det er ikke karakterene, der stresser dem

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

Som reglerne er i dag, kan skolerne selv vælge at droppe de ikke-obligatoriske karakterer, men på Christiansborg er Enhedslisten og Alternativet ligesom SF klar til et nationalt forbud.

- Vi ser en del unge - især pigerne - som går enormt meget op i at få den rigtige karakter og svare rigtigt på alt. Der er ikke nogen grund til at starte karakterræset, før det er nødvendigt, og det, mener vi, først er i gymnasiet, siger Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalena Maier, til TV 2.

Forsker tvivler på sammenhæng

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved professionshøjskolen VIA University College, mener, det er godt at sætte fokus på, om karakterer fylder for meget. Men ifølge ham er karakterer en vigtig del af skolegangen for at følge elevens udvikling.

- Spørgsmålet er, om det er karakterer, der stresser pigerne, eller om det er noget mere overordnet. Altså en kultur, der generelt set er med unge mennesker, der vil præstere på alle livets parametre – herunder også karakterer, siger Andreas Rasch-Christensen til TV 2.

- Så måske er der behov for i langt større udstrækning at sætte fokus på dét tema uden udelukkende at have fokus på karakterer, tilføjer han.

Christiansborg skal ikke blande sig

Selvom flere partier vil forbyde karakterer i folkeskolen, er der ikke noget flertal på Christiansborg. Heller ikke ved eventuelt rødt flertal efter næste folketingsvalg.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Anette Lind, ser gerne, at flere kommuner bruger muligheden for at skrue ned for karaktererne, men mener ikke, at politikerne på Christiansborg skal blande sig.

”Fint nok” i Jylland kan være ”skide godt” i København

Anni Matthiesen, Venstre

- Der er meget forskel på skolerne. København har nogle bestemte typer af elever og udfordringer, men andre steder trives de fint med karakterer. Karakterer er ikke af det onde, og vi skal have en blanding af karakterer og evaluering, siger hun til TV 2.

Radikale Venstres skoleordfører, Marianne Jelved, vil heller ikke lave ny lovgivning. Hun håber dog, at flere skoler vil gøre, som flertallet i København ønsker.

- Uanset alder får elever mere ud af en dialog med underviseren end at få en karakter. Det kræver selvfølgelig mere tid, men det er en prioritering. Eleverne kan eksempelvis godt nøjes med at læse syv bøger på et skoleår frem for ni for i stedet at have mere tid til feedback, siger hun.

DF vil have flere karakterer

I den borgerlige lejr er der ingen partier, der vil afskaffe karaktererne.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, mener, de er vigtige. Og hvis der kun er feedback med ord, bliver det meget svært at sammenligne elevernes niveau på tværs af landet, siger hun.

- Lærerne udtrykker sig forskelligt alt efter landsdel, og ”fint nok” i Jylland kan være ”skide godt” i København. Det gør sammenligning mere besværlig. Karakterer er langt mere objektive, lyder det.

Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, forstår ikke, hvad de københavnske politikere har gang i. Han vil have flere karakterer i folkeskolen

- Hvis eleverne er stressede skyldes det iPhone og sociale medier, det er ikke karaktererne, der stresser dem, siger han og fortsætter:

- Det her er noget pjat og en ideologisk kamp fra de røde. De vil hellere snakke sig igennem det hele, men det bliver mindre objektivt og faktaorienteret. Det bliver en tilfældig skole, og det skal vi ikke have.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Det har ikke været muligt, men hun har tidligere tidligt været klar fortaler for karakterer.

I slutningen af januar ændrede et flertal bestående af alle Folketingens partiet pånær Enhedslisten og Alternativet folkeskolereformen fra 2014. Her kan du se ændringerne.

Sådan ændres folkeskolen

Kortere skoleuge for de mindste

Skoleugen bliver kortere for de mindste klasser. Det skyldes, at der skæres i den understøttende undervisning.  Formålet med undervisningen er at give eleverne et afbræk – eksempelvis i form af fysisk aktivitet, lektiehjælp og projektforløb.
Der skæres i den understøttende undervisning på alle klassetrin, men da der samtid kommer mere fagundervisning, er det som udgangspunkt kun 0. til 3. klasse, der samlet får en kortere skoleuge.
Skoleugens længde bliver fremover således:
0. til 3. klasse: Fra 30 timer til 27,8 timer.
4. til 6. klasse: Forbliver på 33 timer.
7. til 9. klasse: Forbliver på 35 timer.
Den resterende del af den understøttende undervisning skal styrkes med flere lærere og pædagoger.

Mulighed for mindre undervisning

Selvom klassetrinenne fra 4. klasse og op som udgangspunkt ikke skal mindre i skole, er der alligevel en mulighed for en kortere skoleuge.
Allerede i dag kan skolerne - ved hjælp af folkeskolelovens paragraf 16b - afkorte skoleugen ved at konvertere den understøttende undervisning til undervisning med to lærere. Det gør omkring halvdelen af landets folkeskoler allerede, men med aftalen bliver det lettere at gøre brug af den mulighed. 
Der vil være mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning. Hvis den mulighed bruges til fulde, kan skoleugen komme til at se sådan ud for de ældre klassetrin:
4. til 6. klasse: Fra 33 timer til 31 timer. 
7. til 9. klasse*: Fra 35 til 33 timer.
*Der er mulighed for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 timer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen foregår. Det vil sige 7. eller 8. klasse.

Mere fagundervisning

Der indføres mere fagundervisning. Der kommer 90 timer mere om året til tysk eller fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.

Styrket læseindsats

Flere elever skal være bedre til at læse. Derfor skal der lanceres en tre-årig læseindsats, som skal reducere antallet af svage læsere. Indsatsen målrettes 1. til 9. klasse.

Færre vikarer

Der skal være færre, men bedre kvalificerede vikarer i folkeskolen. Vejen dertil er ikke specielt konkret, men aftaleparterne vil lave en undersøgelse af vikarforbruget, som derefter skal drøftes i forligskredsen.

Forenklede elevplaner

Underviserne skal have mere tid til at fokusere på undervisning, og derfor skal elevplanerne forenkles. Aftaleparterne har ikke noget konkret bud på, hvordan det skal ske, men der nedsættes en rådgivningsgruppe med brugere af elevplanerne, som skal komme med anbefalinger.

Evaluering af nationale test

Det skal være lettere for lærerne at følge elevernes faglige udvikling. Derfor vil aftalepartierne følge den evaluering, som undervisningsministeren igangsatte i januar 2018. Der vil blive taget stilling til eventuelle ændringer af de nationale test, når evalueringen er færdig.