Regeringens nye våben mod SU-gæld bliver slet ikke brugt

16x9
Udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld til den danske stat er steget voldsomt de senere år. Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Regeringens forsøg på at lave aftaler med andre lande og private inkassofirmaer er mislykkedes. Oppositionen raser og kalder minister i samråd.

Da regeringen for et år siden præsenterede en plan for styrket inddrivelse af SU-gæld, var budskabet klart. Danmark skal ikke være en gavebod for udenlandske studerende.

Her et år senere viser det sig imidlertid, at flere af regeringens nye initiativer til en styrket gældsinddrivelse slet ikke er taget i brug endnu.

Det viser en række svar, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har sendt til Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann.

- Regeringen tager slet ikke inddrivelsesopgaven seriøst nok, og det er meget kritisabelt. Det er stødende for folks retsfølelse, og jeg er dybt provokeret af, at mange udlændinge ikke betaler deres gæld. De er jo ikke sociale stakler, siger Mette Reissmann til TV 2.

Voldsom stigning

Det er en voldsom stigning i de udenlandske studerendes SU-gæld, der sidste år fik regeringen til lancere en række nye initiativer.

Det er helt håbløst

Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

Siden 2012 er den misligholdte SU-gæld fra udenlandske statsborgere fra EU/EØS-lande steget med hele 154 procent, så den i 2017 lå på 221 millioner kroner. Cirka halvdelen af de cirka 4000 skyldnere er flyttet hjem igen.

Kold skulder fra andre lande

På den baggrund annoncerede regeringen i februar sidste år, at den ville prøve at indgå aftaler med andre europæiske lande om gensidig gældsinddrivelse, men det er endnu ikke lykkedes.

Tyskland har sagt nej, Polen gør formentlig det samme, og Storbritannien er i venteposition på grund af Brexit, lyder det i et af svarene fra skatteminister Karsten Lauritzen.

Det var også planen at få private inkassofirmaer til at inddrive SU-gæld for den danske stat i udlandet, men trods to forsøg har regeringen endnu ikke fundet ét.

1. juli 2018 trådte en lov om, at udenlandske SU-skyldnere skal oplyse deres adresse, når de flytter fra Danmark, også i kraft, men trods den nye lov er ikke en eneste adresse registreret endnu.

I stramningerne af reglerne lå også, at der skal køres prøvesager ved danske domstole om muligheden for tvangsinddrivelse via allerede eksisterende EU-regler, men ingen prøvesager er blevet ført endnu.

S: En dråbe i havet

I yderligere et svar til Socialdemokratiets Mette Reissmann oplyser skatteminister Karsten Lauritzen også, at en særlig enhed under Gældsstyrelsen, der blev oprettet i juli 2018 for at tage sig af SU-gæld, har inddrevet cirka 10 millioner kroner.

Det mener Mette Reissmann er alt for lidt.

- Det er jo en dråbe i havet. Man bliver nødt til at lægge sig langt, langt kraftigere i selen for at få de her ting drevet ind. Og det kan man godt gøre, det er alene et spørgsmål om prioritering.

DF kræver kassen smækket i

Hos Dansk Folkeparti er uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl langtfra imponeret.

- Det er helt håbløst, siger han til TV 2.

Regeringens støtteparti kræver, at den danske stat smækker kassen i og stopper for SU-lån til udenlandske studerende, så længe inddrivelsen ikke er bedre.

Det er op ad bakke

Louise Schack Elholm, Venstre

Det kan Danmark dog ikke, lyder det fra Henning Fuglsang Sørensen fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

- Hvis vi stopper udbetalingen til udenlandske studerende, vil det bryde EU-reglerne, som siger, vi skal behandle alle lige, siger han til TV 2.

Men så må Danmark tage den i EU-retten, mener Dansk Folkeparti.

- Hvis EU ikke kan hjælpe os med at få pengene ind, så er det absurd, at de kan kræve, vi skal låne penge til nogen, som bare kan gå deres vej uden at betale tilbage. Det holder ingen steder, så må vi stoppe med lånene og tage den sag, der nu må komme, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Et generøst SU-system

Det danske SU-system er generøst sammenlignet med mange andre europæiske lande, og det er formentlig årsagen til, at mange udenlandske studerende låner penge her.

For Danmark er det dog svært at få pengene igen. Så længe skyldneren er i Danmark, kan staten forsøge at få pengene ind ved eksempelvis at beslaglægge hus eller bil. Men hvis først skyldneren er flyttet hjem, kan den danske stat ikke tvinge pengene hjem på grund af manglende sanktionsmuligheder.

Jeg synes også, det er kritisabelt

Mette Reissmann (S) om sit partis egen indsats

Det er derfor, regeringen vil lave aftaler med andre lande. De har dog ikke så stor interesse i det, fordi problemet ikke er så stort for dem, siger Henning Fuglsang Sørensen.

Misligholdt SU-gæld fordelt på lande

I millioner kroner (2017-tal)

Han henviser til, at et land som Belgien næppe gider ulejlige sig med lovgivning for 15 personer. Og selvom den største skyldner, Tyskland, har 786 personer med misligholdt SU-gæld i Danmark, er tallet så lavt, at regeringen i Berlin ikke er interesseret i en aftale, vurderer han.

- Det kan godt være, det er træls for Danmark, at vi har det her problem med SU-gæld, men det er ikke et problem for de andre lande. De får overhovedet ikke noget ud af det her, siger Henning Fuglsang Sørensen.

V: Det er op ad bakke

Skatteminister Karsten Lauritzen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2, men regeringspartiets skatteordfører, Louise Schack Elholm, erkender, at det kunne gå bedre med inddrivelsen.

- Jeg så gerne, at vi fik indkrævet al SU-gæld, men vi har et bjerg, vi skal igennem, og det vil tage tid, siger Louise Schack Elholm til TV 2.

Hun nævner, at regeringen forhandler med andre nordiske lande om bilaterale aftaler om gensidig SU-inddrivelse. De er dog ikke på plads endnu.

- Vi kan jo ikke tvinge folk til det. Det er deres suverænitet, og det skal være samarbejdsaftaler, men det kommer ikke fra den ene dag til den anden.

Hvor realistisk er det, at der kommer nogen?

- Jeg tror da på, det godt kan lade sig gøre. Men ja, det er op ad bakke.

Men de her initiativer blev jo slået op på, at nu skulle der gøres noget, og her et år efter er der ikke rigtig sket noget – hvordan synes du, det går?

- Jeg ville da ønske, det gik endnu bedre. Men der er ikke nogen tvivl om, at de problemer, vi har haft, er meget alvorlige, og det tager tid at bygge det hele op igen, siger Louise Schack Elholm og tilføjer, at regeringen har investeret ”massivt” i skattevæsnet.

S erkender medansvar

Socialdemokratiet havde regeringsmagten fra 2011 til 2015, hvor SU-gælden også steg markant. Uddannelsesordfører Mette Reissmann erkender da også et medansvar.

- Det har vi, og det påtager vi os også gerne, men nu er det bare ikke os, der har serveretten, siger Mette Reissmann.

Men hvorfor gjorde I ikke mere, dengang I havde serveretten?

- Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Jeg synes også, det er kritisabelt. Det her burde jo have været strammet op for lang tid siden. Der er mange forskellige politiske partier, der har et ansvar her, slutter hun.

Både Socialdemokratiet og SF vil nu kalde skatteminister Karsten Lauritzen i samråd om sagen.