Forældre skal kunne straffes for hyppige, lange stuearrester

Et nyt lovforslag, der ventes vedtaget, vil i alvorlige tilfælde kunne straffe forældre for stuearrester.

Hyppige, længerevarende stuearrester skal ifølge et nyt lovforslag kunne straffes som psykisk vold.

Det skriver Jyllands-Posten.

I en ny lov mod psykisk vold fremgår det i bemærkningerne, at "hyppige, længerevarende stuearrester" i fremtiden skal være omfattet af loven, der kan udløse en strafferamme på op til tre års fængsel.

I lovteksten, der i disse uger behandles og ventes vedtaget af et enstemmigt folketing, står dog også, at "lejlighedsvise, kortvarige stuearrester" ikke skal kunne udløse straf.

I et notat fra Justitsministeriet fremgår det, at "forældres opdragelse af børn, herunder ved brug af stuearrester, som udgangspunkt ikke er omfattet af bestemmelsen".

Men stuearrester kan straffes, når der er tale om "hyppige og længerevarende stuearrester, som har karakter af en frihedsberøvelse, og som er en del af et mønster af krænkelser, der isolerer og nedbryder barnet," står der i notatet.

Forslag kaldes absurd og farligt

Formand for Landsforeningen for Børn og Forældre, Morten Thorsøe Secher, mener, at det er "skørt" at lovgive om stuearrest.

- Det virker absurd og farligt at begynde at lovgive om, hvordan forældre skal opdrage, siger han til Jyllands-Posten.

Selve loven har til hensigt at straffe den, der "gentagne gange" forsøger at styre andre gennem "groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd".

Især børn skal beskyttes. Specifikt nævnes adfærd, som "nedbryder barnets selvværd".

Børns Vilkår: Stuearrest krænker børn

I Børns Vilkår beskriver chef for Børnetelefonen Marianne Rasmussen netop stuearrester som "krænkende" for et barn.

- Flere børn fortæller, at de føler sig krænket, overvåget og frataget muligheden for at kunne agere som mennesker ved en stuearrest.

- Det psykiske pres, der ligger i stuearresten, som jo er det, loven taler ind i, mærker børnene i høj grad, siger hun til Jyllands-Posten.

Pape: Dommer sætter grænsen

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forklarer til Jyllands-Posten, at der er tale om meget grove tilfælde:

- Det er op til en dommer, hvor grænsen går. Så kan der være børnefaglige folk, der har holdninger, men i straffeloven er det grove stuearrester, der har til mål at isolere og psykisk nedbryde barnet. Det kræver en vis grovhed, før bestemmelsen kommer i anvendelse.

Loven skal efter planen træde i kraft den 1. marts.

TV 2 har tidligere beskrevet forslaget mod psykisk vold. Du kan læse en gennemgang af ti af punkterne herunder:

Psykisk vold: Det skal fremover kunne straffes

Må ikke ignorere

Det skal i princippet være strafbart at ignorere en anden.
For eksempel hvis man over en længere periode ignorerer sine børn eller sin partner ved ikke at svare på opkald, beskeder eller spørgsmål. 

Overvågning

I regeringens lovforslag omfatter psykisk vold blandt andet overvågning uden samtykke. I forslaget står der, at overvågningen for eksempel kan ske via digitale tjenester eller ved hjælp af gps-udstyr.
Det indebærer blandt andet at overvåge, hvem din kæreste, kone eller mand ringer til eller skriver med, eller tjekke vedkommendes telefon. 
Derudover skal være også være strafbart at isolere en person fra den pågældendes netværk. For eksempel ved at bestemme, at der er personer, som vedkommende ikke må omgås eller tale med.

Ondsindet sladder

Udbredelse af "ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger" skal også kunne straffes som psykisk vold.
Her vil medvirkende til udbredelsen også kunne straffes, hvis det har foregået over en længere periode.
I alle tilfælde vil der være tale om en vurdering. 

Bestemme sovetider og tøj

Det skal være strafbart at tage kontrol over en anden persons hverdag. Ifølge lovforslaget gør det sig gældende, hvis man eksempelvis bestemmer over en andens sovetider, påklædning eller social omgangskreds.
Det kan for eksempel være, hvis en mand siger, at sin kone udelukkende må omgås andre kvinder eller omvendt. 

Uvished

Det vil blive kategoriseret som psykisk vold, hvis en person holder en anden i uvished om afgørende beslutninger.
Det kan for eksempel dreje sig om rejser til udlandet, står der i forslaget. Det kan gælde både for den forurettede selv og for vedkommenes børn. Eksempelvis hvis en ægtefælle planlægger en rejse med parrets børn bag ryggen på den anden forælder.

Bevægelsesfrihed

Psykisk vold kan også omfatte indskrænkelse af en persons bevægelsesfrihed.
Som eksempel kan nævnes, hvis en person kontrollerer sin partner ved at køre vedkommende til og fra arbejde for at sikre, at han/hun kommer direkte hjem. Eller hvis der opstilles regler for, at en person skal komme hjem på et bestemt klokkeslæt.

Nægte arbejde

Hvis en person nægter sin samlever eller ægtefælle at søge arbejde, skal det også kunne straffes som psykisk vold.

Negativ omtale

Negativ omtale skal også falde ind under psykisk vold. Det skal være strafbart at omtale en person, som om vedkommende ikke er noget værd.
Det samme gælder for indførsel af et regelsæt, der udstiller eller ydmyger en person.
 

Økonomisk kontrol

At tage kontrol over en persons økonomi skal fremover også kunne være psykisk vold.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis du kræver at være i besiddelse af din kærestes NemID eller få adgang til vedkommendes netbank.

Store livsbeslutninger

Det er også kategoriseret som psykisk vold, hvis en person får andre til at lægge pres på én i forhold til store livsbeslutninger.
Her nævner regeringen uddannelse, valg af ægtefælle eller graviditet som eksempler.