BLOG: Blev kaldt "USAs første sorte præsident" før Obama - kan han vinde over Trump?

16x9
Cory Booker Foto: Yuri Gripas / Ritzau Scanpix

BLOG: Cory Booker har livshistorien og talegaven, men det er uvist, om det er nok i et kvindedomineret parti.

I dag meldte endnu en kandidat sig på banen i håbet om at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat ved det kommende valg i 2020. Den 49-årige senator Cory Booker fra New Jersey annoncerede, at han også tager kampen op. Dermed er Demokraterne nu allerede oppe på ni kandidater, selvom primærvalgene først starter om et godt års tid.

En skræddersyet historie

Som man tydeligt kan se i den nøje koreograferede video, er senatoren en stærk kommunikator, der behersker de sociale medier. Timingen for annonceringen var selvfølgelig heller ikke spor tilfældig. Den sorte senator meddelte sit kandidatur samme dag, som man her i USA indleder ”Black History Month”.

Bookers livshistorie er som skræddersyet til at gå hele vejen til Det Hvide Hus. Efter at have læst på eliteuniversiteterne Stanford, Oxford og Yale valgte Booker i slutningen af 1990erne at flytte til byen Newark i New Jersey og gå ind i lokalpolitik frem for at forfølge et lukrativt job.

De fleste kender nok primært til Newark på grund af den lokale lufthavn, der ligger tæt på New York City. Ifølge Google-søgninger bliver Newark da typisk også forbundet med netop afgange til og fra byens lufthavn. Derefter følger informationer om byens kriminalitetsstatistikker – næppe noget at være stolt af.

Apropos kriminalitetsstatistikker opnåede Booker allerede som byrådskandidat en vis berømmelse ved at sultestrejke foran byens nedslidte boligblokke, før han selv flyttede ind i sådan en. Ikke længe efter forsøgte den dengang 29-årige Booker i 2002 for første gang at blive borgmester i Newark.

Fire år senere lykkedes det Booker at blive borgmester i byen. I den rolle blev politikeren hurtigt kendt ud over byens og delstatens grænser. Billederne af en borgmester, der tog på natpatrulje med politiet, reddede en kvinde fra et brændende hus og skovlede sne hos byens borgere var med til at iscenesætte fortællingen om den jordnære politiker, der den dag i dag bor i Newark.

En autentisk opportunist

Man kan roligt sige, at Bookers stil deler vandene. Hvor senatorens støtter ser en jordnær og autentisk politiker, ser kritikerne en karriereliderlig opportunist: en mand, der er er dygtig til at iscenesætte sig selv på de sociale medier, men desuagtet i sin tid som borgmester efterlod en by, der ”stadig er et emblem af fattigdom”, som avisen New York Times beskrev Newark i slutningen af 2012. Det er netop denne formulering, som Republikanerne også hurtigt kastede sig over i deres reaktion på Bookers annoncering i dag.

Uanset hvordan man ser på Bookers motiver – lad os bare kalde ham for en 'autentisk opportunist' - er der tale om en mand, der tidligt mestrede de sociale medier. Allerede i 2010 havde Booker mere end en million følgere på Twitter (på det tidspunkt havde jeg aldrig hørt om Twitter). Til sammenligning bor der cirka 280.000 mennesker i Newark.

I dag er antallet steget til over fire millioner følgere. For at sætte det tal i perspektiv har den californiske senator Kamala Harris - der annoncerede sit kandidatur for knap to uger siden og anses af mange for at være det bedste bud på Demokraternes næste præsidentkandidat - lidt over to millioner følgere.

Sammenlignet med Obama

I 2013 blev Booker valgt til Senatet som den første sorte politiker siden en vis Barack Obama.

Apropos Obama.

Cory Booker blev kaldt ”USA’s første sorte præsident” længe før, Barack Obama faktisk endte med at blive netop det. Sammenligningerne med Obama er ikke blevet mindre siden, og de kommer nok til at tage til i de kommende måneder (hvilket Booker næppe er ked af). For hvis Booker vil gøre sig forhåbninger om at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2020, skal han i en vis forstand netop gå i Barack Obamas fodspor og appellere til de sorte og unge vælgere i primærvalgene.

Rent retorisk er der også næppe nogen i Det Demokratiske Parti, bortset fra netop ekspræsidenten Obama, der kan konkurrere med Booker (selvom det kan blive en anelse selvhøjtideligt og teatralsk til tider).

Bliver Booker indhentet af fortiden?

Til gengæld bliver det spændende at se, om senatorens tidligere tætte bånd til Wall Street gør Booker til en (for) kontroversiel figur i et parti, der bliver mere venstreorienteret. I sin tid som borgmester i Newark tjente Booker mere end otte millioner kroner på foredrag. Sidste år meldte senatoren så ud, at han ikke længere ville tage imod donationer fra lobbyister i form af de såkaldte Political Action Committee (PAC). Det er vist det, man kalder for rettidig omhu, hvis man vil have en chance for at repræsentere Det Demokratiske Parti anno 2019.

Skulle det vise sig at, at Booker bliver indhentet af fortiden, ville det være ret ironisk. For ser på man senatorens stemmeafgivelser, ville det være en tilspidsning at betegne Booker som moderat. Hans stemmeafgivelser i Senatet har således været ekstremt liberale – i den amerikanske forstand – og på niveau med Bernie Sanders og Elizabeth Warren, der typisk hyldes som venstreorienterede bannerførere.

Men måske er spørgsmålet ikke, hvorvidt Booker faktisk er venstreorienteret, men hvorvidt han opfattes som værende venstreorienteret nok. Det bliver spændende at se.

B-banden

I det større perspektiv er Booker den første fra den såkaldte 'B-bande', der nu har meldt sig på banen. Betegnelsen dækker over en femkløver af mænd, der typisk spås at have gode chancer for at blive Demokraternes præsidentkandidat. Det er den tidligere vicepræsident Joe Biden, senator Bernie Sanders, det tidligere kongresmedlem Beto O’Rourke, den tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg, og altså Cory Booker, der falder ind under betegnelsen.

Hvorvidt de andre fire ender med at stille op, må tiden vise. Indtil da kan man kun spekulere, om den sneskovlende senator fra New Jersey kan få skovlen under præsident Trump.

Inden vi når så langt, venter der dog en lang og hård kamp om at vinde Det Demokratiske Partis præsidentkandidatur. Her kommer særligt Kamala Harris til at fiske i det samme vælgerhav som Booker, mens det store spørgsmål bliver, om der i et parti, der i stigende grad bliver tegnet af kvinder, overhovedet er plads til mænd som Booker, Biden, Bernie, Beto og Bloomberg.