Trump presser på – og nu øger flertal de danske forsvarsudgifter

16x9
Donald Trump har længe krævet, at de øvrige NATO-lande bruger flere penge på Forsvaret. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI / Scanpix Denmark

En stor del af pengene findes ved en skrivebordsøvelse.

Partierne bag forsvarsforliget vil øge forsvarsudgifterne, så der i 2023 bliver brugt omkring 4,5 milliarder kroner mere på Forsvaret, end der er lagt op til i dag.

Det bekræfter Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

De samme partier indgik ellers sidste år et nyt forsvarsforlig, der tilfører Forsvaret 12,8 milliarder kroner frem mod 2023. Men det er altså ikke nok, mener partierne.

Skrivebordsøvelse og nye penge

Omkring 3 ud af de 4,5 milliarder kroner ekstra til Forsvaret er ikke nye penge.

De findes ved at ændre opgørelsesmetoden for, hvad der tæller med som forsvarsudgifter. Ifølge TV 2s oplysninger kommer udgifter til soldaters uddannelse, sundhed og pension fremover til at tælle med. Det gør de ikke i dag, og det er derfor en skrivebordsøvelse, der giver nogle af de nye penge. Den metode bruger flere NATO-lande, heriblandt USA, allerede.

Hvor den ændrede opgørelsesmetode i hvert fald teknisk set giver Forsvaret flere penge over de kommende år, går der lidt længere tid, før de sidste 1,5 milliarder kroner gives.

De 1,5 milliarder kroner er nye penge, men de tilføres først Forsvaret i 2023 – i første omgang kun for et år.

- Det er på et godt, grundigt og gennemtænkt grundlag, at forligskredsen nu har besluttet yderligere at forstærke dansk forsvar, så vi når 1,5 procent af BNP i 2023. Dansk anseelse og status i NATO er et fælles anliggende, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle partier i forligskredsen for at tage ansvar for denne sag, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en pressemeddelelse.

Pres fra Trump

Aftalen kommer efter længere tids pres fra den amerikanske præsident Donald Trump. Han vil have NATO-landene til at betale mere til deres forsvar og kræver, at de når op på udgifter svarende til to procent af bruttonationalproduktet (BNP).

De danske forsvarsudgifter udgør omkring 1,21 af BNP og når med forsvarsforliget fra 2018 op på omkring 1,3 procent i 2023. Med den den nye aftale forventes udgifterne at ende på cirka 1,5 procent af BNP i 2023.

Donald Trump skrev i sommeren 2018 et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og beklagede sig over det nuværende danske udgiftsniveau.

- Vi anerkender, at Danmark er i gang med at øge forsvarsudgifterne. Men der er stadig ingen forklaring på, hvorfor USA fortsat skal bruge flere ressourcer på Europas forsvar, når kontinentets økonomier, heriblandt Danmarks, har det godt. Der er en stigende frustration over, at nogle allierede ikke har leveret, hvad de har lovet, skrev Donald Trump.

- Det vil blive sværere og sværere at retfærdiggøre overfor amerikanske borgere, hvorfor nogle lande igen og igen undlader at leve op til vores fælles aftalte mål, fortsatte præsidenten.

NATO-landende har dog ikke lovet forsvarsudgifter på to procent, men har i stedet sagt, at de vil arbejde hen mod, at udgifterne udgør to procent i 2024.

Løkke afviser Trump

Efter et NATO-topmøde i sommer gjorde den danske statsminister det klart, at Danmark ikke foreløbigt når i nærheden af to procent. Ifølge ham giver det slet ikke mening kun at kigge på udgifterne.

Statsministeren fremhæverde, at Danmark bidrager meget til internationale missioner, og at de danske tabstal i Afghanistan sammenlignet med befolkningstal er lige så høje som amerikanernes.

- Jeg har i direkte og klar tale gjort det klart for ham, at vi ikke vil acceptere at blive målt på, hvor mange penge vi bruger, men i høj grad også, hvordan vi bruger dem, lød det fra Lars Løkke Rasmussen, der mener, Danmark kan være indsatsen bekendt.

Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, kalder Trumps krav for ren retorik.

Radikale: Et mærkeligt signal

Radikale Venstre er med i aftalen, men partiets udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er ikke ovenud begejstret.

- Som udgangspunkt synes vi, det er et mærkeligt signal, at alle europlæiske lande føjer en præsident, der ikke er speciel loyal over for NATO, siger Martin Lidegaard til TV 2 og fortsætter:

- Men det har længe været et radikalt ønske at finde penge inden for den allerede eksisterende ramme, og vi er tilfredse med, at de 1,5 milliarder kroner kun er for et år. Det gør, vi kan se os selv i aftalen.

Aftalepartierne skal nu finde ud af, hvad de 1,5 milliarde kroner skal bruges på. Dansk Folkepartis forsvarsordfører Jeppe Jakobsen har et par ønsker.

- Der er mange steder, Forsvaret godt kan trænge til en ekstra indsats. Blandt andet er kampflyaftalen spændt lidt for hårdt for. Alternativt kan man gøre mere for at fastholde personalet. Der er rigtig mange, der forlader Forsvaret, og det er ikke særligt hensigtsmæssigt, siger Jeppe Jakobsen til TV 2.