Samuelsen får en næse i sag om fortrolige oplysninger

Udenrigsministeren beklager kommunikationen i sagen om adgang til fortrolige citater om den danske krigsindsats.

I fredags blev den udskudt i sidste øjeblik, men nu er den god nok.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har fået tildelt en næse.

Næsen er en betegnelse for en skriftlig kritik af en minister, som et flertal i Folketinget står bag. I denne sag er regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, samt Socialdemokratiet og Enhedslisten afsender på kritikken.

Hvad er en næse?

En næse er en betegnelse for kritik af en politikers handlinger. Betegnelsen kommer formentlig af det gamle ord "nesæ", der betød skam eller vanære.

* En politiker kan få en næse for at begå fejl i sagsbehandlinger eller for at tage beslutninger mod bedre vidende.

* Næserne kan have forskellig længde alt efter kritikkens størrelse. Hvis noget er "utilfredsstillende" eller "kritisabelt" er det typisk en lille, mens "kraftig kritik" og "alvorlig påtale" giver større næser.

* Næser får sjældent parlamentariske eller andre politiske konsekvenser. Men et flertal kan tvinge en minister til at gå af.

Anders Samuelsen får næsen, fordi han modsat Folketingets ønske har givet forskere lov til at citere fra ellers helt fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn.

Der er tale om en lille næse, og flertallet nævner selv, at udenrigsministeren allerede har beklaget dårlig kommunikation i sagen.

Næsen er at betragte som en form for advarsel til en minister, men har ikke nogen reel parlamentarisk betydning. En minister er først truet, hvis et flertal i Folketinget udtrykker mistillid, og det er der ikke noget, der tyder på i den aktuelle sag.

Fortrolige oplysninger

Sagen handler om en undersøgelse af dansk krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan i årene 1993-2004.

En gruppe forskere står bag, og de har ønsket at referere fra de ellers fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn for at klarlægge, hvad beslutningstagerne har ment og sagt. Centralt står Irak-krigen, hvor manglende masseødelæggelsesvåben har sået tvivl om det folkeretlige grundlag.

Ifølge Folketingets øverste ledelse, Præsidiet, skal forskerne dog slet ikke have lov at citere, hvad politikere i fortrolighed har sagt om dansk krigsførelse.

Men i en mail fra 22. december har Anders Samuelsen ifølge Berlingske, der kan referere indholdet, informeret Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), om, at det har forskerne fået lov til for længst.

Skiftende forklaringer

Udenrigsministeren oplyste ellers i en mail i sommeren 2018 til Søren Espersen (DF), formand for Udenrigspolitisk Nævn, at forskernes kildehenvisning bestod af dato og sagsnumre fra møderne i nævnet.

Men den 22. december - efter tilladelsen var givet - skrev Anders Samuelsen i en ny mail, at direkte citater også kunne indgå som en del af kildehenvisningen. Det skete, selvom Præsidiet samme måned nægtede at give sådan en tilladelse.

Socialdemokratiet er fortaler for at give Anders Samuelsen en næse, men for partiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, er det ikke åbenhed, der er problemet. Det er i stedet, at han har skiftet forklaring om forskernes kildehenvisninger og undladt at følge Præsidiets forsøg på at stoppe direkte citater.

- Vi har brug for at sige, at sådan spiller klaveret ikke. Vi er nødt til at have nogle regler og forståelser af, hvordan det her skal være fremadrettet. Jeg synes, man helt fundamentalt skal respektere Folketinget, sagde Nick Hækkerup fredag til TV 2.

Samuelsen beklager

Udenrigsministeren var fredag i samråd om sagen og her beklagede han forløbet.

- Jeg vil gerne beklage, at Udenrigsministeriets kommunikation om denne sag over for Folketinget ikke har været tilfredsstillende, lød det fra Anders Samuelsen.

Han understreger, at hverken ham eller Udenrigsministeriet har haft ønske om at give tilladelse imod Folketingets ønske. Men ifølge Anders Samuelsen har Udenrigsministeriet blot fulgt de senere års praksis, blandt andet fra en CIA-redegørelse fra 2012 udarbejdet af DIIS om CIA-flyvninger over Grønland.

Hos Socialdemokratiet betvivler udenrigsordfører Nick Hækkerup dog, at der har været en konsekvent praksis om ikke at spørge Folketinget.

Kan ikke stoppe rapporten

Anders Samuelsen lover, at der i fremtiden vil blive indhentet samtykke fra Udenrigspolitisk Nævn.

- I bagklogskabens ulideligt klare lys ville jeg ønske, at Udenrigsministeriet havde sikret sig samtykke fra nævnet, inden tilladelse til de uafhængige forskere blev givet tilbage i sommer, siger Anders Samuelsen.

Anders Samuelsen forklarer, at det ikke er muligt for Udenrigsministeriet at fjerne citater inden forskernes offentliggørelse, fordi Udenrigsministeriet ikke har ejerskab over forskningsresultatet.

Rapporten forventes offentliggjort den 5. februar.

En lang række næser

Anders Samuelsen er langt fra være den første minister, der får en næse. Det sker stort set for alle regeringer. Her kan du få et overblik over de seneste.

De seneste fem næser

Anders Samuelsen

Udenrigsminister Anders Samuelsen er "meget tilfreds" med Irans blacklisting. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
I slutningen af januar 2019 fik udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) en mindre næse. Et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten kritiserede ham for at have modsat sig Folketingets ønske og givet forskere lov til at citere fra ellers helt fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn om den danske krigsindsats.

Karsten Lauritzen

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er ikke klar til at oprette konti til folk, der gerne vil betale eftergivet gæld.(Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
I november 2018 gav et flertal i Folketinget skatteminister Karsten Lauritzen (V) en lille næse for at udlevere forkerte oplysninger til Folketingets Skatteudvalg på et samråd den 27. september.
Her hævdede ministeren, at Skatteministeriet ikke var blevet rykket af Undersøgelseskommissionen om Skat i forbindelse med udleveringen af det materiale, som kommissionen skal undersøge. Men det var forkert, og derfor fik Karsten Lauritzen en næse.

Ole Birk Olesen

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA). Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
I marts 2017 fik transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) en stor næse i forbindelse med en økonomisk krise i PostNord.
Ministeren fik besked om, at PostNord manglede mere en to milliarder danske kroner, og at det ville blive nødvendigt for den danske og svenske stat at skyde flere skattekroner i selskabet. De gik dog flere måneder, før han delte den viden med ordførerne i postforligskredsen i februar.

Esben Lunde Larsen

(ARKIV) Minister for Landbrug og Fødevarer Esben Lunde Larsen, den 10. marts 2016. Tidligere minister og folketingsmedlem Esben Lunde fylder 40 år onsdag den 14. november 2018. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Bech / Scanpix Denmark
I april 2017 fik daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) en stor næse ovenpå sagen om kvotekonger i dansk fiskeri.
Ministeren fik næsen, fordi Folketinget ikke mente, at ministeren orienterede partierne godt nok om mulighederne for at dæmme op for kvotekongerne, som er en betegnelse for de få velhavende fiskere, der de seneste år har sat sig på en meget stor del af fiskekvoterne og dermed skabt næsten monopollignende tilstande.

Hele regeringen

. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark
I sommeren 2016 blev der givet en usædvanlig næse. Her tildelte Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg hele V-regeringen en næse. Årsagen var tilbageholdelse af oplysninger om den omdiskuterede landbrugspakke.
 

Kristian Jensen

Finansminister Kristian Jensen (V). Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
I februar 2016 fik daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) en "kæmpe stor" næse. Næsen fik han for at ignorere et beslutningsforslag fra SF om at droppe besparelserne på udviklingsbistanden, som der ellers var flertal for.