BLOG: Straf banditter i habitter

16x9
Alvorlige forbrydelser skal straffes hårdt, mener Martin Lidegaard. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix Denmark

BLOG: Det skriger til himlen, at straffen for de små fisk hele tiden skærpes, mens dem, der begår stor økonomisk kriminalitet kan slippe.

Det går faktisk ufatteligt godt med at bekæmpe traditionel kriminalitet i Danmark. Volden er faldet, antallet af røverier og tyverier er faldet. Årsagen er ifølge de fleste eksperter den stærke tradition i Danmark for forebyggende indsatser og det gode samarbejde mellem politi, skole og sociale myndigheder. Det hiver mange unge ud af de kriminelle miljøer, inden de er groet fast.

Men mens det sker, har økonomisk kriminalitet nået et omfang og tyngde, hvor det gnaver i den tillid, der ellers er et dansk varemærke.  Man tør efterhånden dårligt læse dagens nyheder i frygt for endnu en milliardskandale fra landets banker, skattevæsen eller øvrige finansielle sektor. Årsagen er nok den simple, at kombinationen af globalisering og digitalisering har gjort det langt nemmere og mere fristende for de kriminelle at jonglere mellem forskellige skattesystemer og bankkonti på hele kloden.

Som svar på det har et enigt Folketing blandt andet gjort straffen meget, meget dyrere for de  banker, der gør sig skyldige i hvidvask. Det er godt, men spørgsmålet er, om det er godt nok. Det tror vi ikke i Radikale Venstre. Vi vil også straffe dem, der begår økonomisk kriminalitet eller dem, der rådgiver om det og på den måde medvirker til den. Det forslag tager vi under armen, når vi i  næste uge skal mødes med de andre partier for at forhandle om, hvordan vi bedst bekæmper økonomisk kriminalitet.

Mange eksperter sætter spørgsmålstegn ved, hvor stor virkning endnu højere straffe egentlig har over for kriminelle. Og de har klart en pointe, når vi taler om  kriminalitet, der i vidt omfang begås af udsatte unge, stofmisbrugere og psykisk ustabile mennesker, der ofte er røget ud i kriminalitet af mange andre årsager end et simpelt ønske om at berige sig selv. For dem er de specifikke retslige konsekvenser af deres handlinger ofte ikke den afgørende faktor. Men jeg vil påstå, at det kunne forholde sig anderledes med de typer, der begår stor økonomisk kriminalitet. Her har vi at gøre med veluddannede og velbjergede mennesker, der på en helt anden måde foretager et reelt kriminelt valg. Her kunne truslen om en langvarig personlig fængselsstraf gøre en forskel, fordi det ville skabe en ny balance mellem forbrydelse og straf - og det ville indebære en risiko for den enkelte. Det kan selvfølgelig ikke så alene, vi skal også have flere forebyggende indsatser, fx i form af et stærkere finanstilsyn både herhjemme og på europæisk niveau.

Men er økonomisk kriminalitet da vitterlig så skadelig? Tåler den sammenligning med vold eller voldtægt? Ja. Når Danske Banks hvidvask er så alvorlig, er det jo netop på grund af de forbrydelser, der ligger bag, og som skaber de sorte penge, der skal vaskes hvide. Det er penge, der kommer fra den mest formørkede mafia i Rusland og Europa, og de er opstået gennem forbrydelser som menneskehandel, terror, narkohandel og simpel vold. Kan mafiaen ikke få hvidvasket deres penge, er de intet værd, og mafiaen kan ikke eksistere. Derfor er hvidvask en særdeles alvorlig forbrydelse, ligesom udbyttesagen i Skat har taget 12 milliarder fra det danske samfund, der kunne være brugt til at hjælpe socialt udsatte eller redde liv i sundhedssystemet – udover at det har sat skadelige skår i danskernes grundlæggende tillid til hele systemet.

Der er altså tale om meget alvorlige forbrydelser, der derfor også skal straffes hårdt. Det gælder de institutioner, der står bag og som har svigtet, men det bør også gælde de personer, der forsætteligt eller ved grov uagtsomhed har gennemført eller set gennem fingre med grov økonomisk kriminalitet. Og det gælder den bærme af rådgivere, der måtte have hjulpet med til, at det sker.

En øget straf stiller selvfølgelig også krav om en øget retssikkerhed.

Men i en verden, hvor den moralske og etiske dømmekraft tilsyneladende helt har svigtet i en stribe af landets store banker, er det nødvendigt, at politikerne gør det klart, at det ikke gælder for samfundet som sådan.