Reform skal gøre behandling uafhængig af postnummer – se her hvordan billedet er i dag

Regeringen vil bruge seks milliarder kroner på en nærhedsfond, som skal sikre nærhed for patienterne.

Det står på side to i regeringens nye udspil til en sundhedsreform.

- Behandling må ikke afhænge af postnummer.

På pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet onsdag formiddag fremlagde seks af regeringens ministre et udspil, hvor de fem regioner bliver nedlagt, men hvor Sundhedsvæsenet Danmark oprettes.

- En ny national myndighed, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldte den.

Under Sundhedsvæsenet Danmark skal der være fem sundhedsforvaltninger, der skal dække samme geografiske områder som regionerne, og som skal være ansvarlig for driften af sygehusene.

Og så er der de 21 såkaldte sundhedsfællesskaber, som regeringen vil oprette, og som skal bygges op omkring de 21 nuværende akutsygehuse. Fællesskaberne skal sikre, at kommunerne og sygehusene arbejder bedre sammen, og at patienter får samme behandling, uanset hvor i landet man bor.

Store regionale forskelle

Sundhedsdatastyrelsen opgør ventetider på både undersøgelser og behandlinger på landets sygehuse. Og eksempler viser, at der på visse behandlinger og undersøgelser er store regionale forskelle på, hvor lang tid patienterne må vente.

Tag eksempelvis øjensygdommen grå stær. For en undersøgelse på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg skal man vente tre uger, mens man på både Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital skal vente 36 uger. På Sjællands Universitetshospital er antallet af uger, man skal vente på en undersøgelse for grå stær, oppe på 62.

Et andet eksempel er, hvis man skal have en MR-scanning af sin rygsøjle. Her er der både store forskelle mellem regionerne og i de enkelte regioner. I Syddanmark på Sygehus Lillebælt i Middelfart skal man vente to uger på en undersøgelse, mens man på Odense Universitetshospital skal vente ti uger.

I Region Nordjylland på Regionshospitalet i Frederikshavn venter man også ti uger på en MR-scanning af rygsøjlen, mens man på Aalborg Universitetshospital er oppe på 97 uger, før man kan blive undersøgt.

Og i et tredje eksempel, som handler om fertilitetsbehandling, er der seks ugers ventetid på Regionshospitalet Randers i Region Midtjylland, mens der er 52 ugers ventetid på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Ventetider i Danmark

Erfaret ventetid for operationer i de fem regioner

Mangel på nærhed

For at postnummeret ikke afgør, hvor god behandlingen er, og hvor længe man skal vente på den, vil regeringen bruge seks milliarder kroner på en nærhedsfond fra 2020 til 2025. Den skal ”udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen,” som det hedder i udspillet til sundhedsreformen.

- Vi har et sundhedsvæsen, som på mange punkter fungerer rigtig godt, men som også har en udtalt mangel på nærhed. Hvor alt for mange skal rejse alt for langt for at få en relativt simpel behandling eller for at gå til kontrol, sagde Lars Løkke Rasmussen på onsdagens pressemøde.

Ellen Trane Nørby (V), sundhedsministeren, mener, at sundhedsfællesskaberne og samarbejdet i dem vil gøre det attraktivt for sundhedspersonalet at arbejde i dem, og det vil sikre en nærhed for patienterne.

- Og der er ingen tvivl om, at vi med oprettelsen af en nærhedsfond til at investere i sundhedshuse ude i kommunerne vil modernisere vores almene praksisser, sikre at der kan ansættes flere, og vi kan hæve kompetenceniveauet, siger Ellen Trane Nørby.

Den gode vilje skal udvikle

I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Jakob Kjellberg er sundhedsøkonom og professor hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og han kalder sundhedsfællesskaberne for ”en badebillet”, fordi de ikke ejer de sygehuse, de vil blive en del af.

- Det er lidt mere på den gode vilje, og så håber man på, at man kan få udviklet det her nære sundhedsvæsen, siger Jakob Kjellberg.

- Vi har mangel på praktiserende læger, og vi har i særdeleshed en lidt skæv fordeling, hvor de er. Man har uddannet temmelig mange speciallæger i almen medicin, men de er bare ikke endt ude i almen praksis. De er endt inde på sygehusene. Man kan så spørge, om de her nye sundhedshuse kan få dem til at flytte til de steder, hvor der er mangel. Det ved vi ikke så meget om. Men det er klart, at kan man tilbyde dem forskellige ansættelsesformer og forskellige fællesskaber, er det en større mulighed for, at de vil det, siger Jakob Kjellberg.