S vil ikke stemme for sundhedsudspil: - En typisk Lars Løkke Rasmussen-øvelse

I bunden af artiklen finder du en liste over 15 punkter i sundhedsudspillet, som onsdag er blevet fremlagt.

Regeringen rammer helt ved siden af, når de med deres længe ventede sundhedsudspil nedlægger regionerne. 

Det mener Socialdemokratiets partiformand Mette Frederiksen, som kalder regeringens sundhedsudspil en "typisk Lars Løkke Rasmussen-centraliseringsøvelse". 

- Danmark har prøvet det før, siger Mette Frederiksen til TV 2.

- Da Lars Løkke Rasmussen lavede kommunalreformen i 2007, blev vi lovet rigtig meget godt. Og jeg tror, mange mennesker oplever, at det faktisk er blevet dårligere. Der er blevet lukket politistationer, skoler, busruter og sygehuse.

Længe undervejs

Allerede ved Folketingets afslutningsdebat i juni slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast, at regeringen efter sommerferien ville lancere "den mest omfattende sundhedsreform siden nullerne". 

Men regeringens 140 sider lange sundhedsudspil byder ifølge Mette Frederiksen kun på én positiv ting: Understøttelsen af samarbejdet på tværs af praktiserende læge, sygehus og kommune. 

- Det kan vi sagtens arbejde sammen om, siger hun. 

Men til spørgsmålet om, hvorvidt Socialdemokratiet vil stemme for udspillet, som det i dag er blevet fremlagt, lyder svaret nej fra formanden. 

Et begejstret DF

Opbakning kan Løkke til gengæld godt regne med at finde hos Dansk Folkeparti. Partiet har længe argumenteret for en nedlæggelse af regionerne, og derfor er partiets sundhedsordfører og formand for sundhed- og ældreudvalget, Liselott Blixt også svært begejstret for det, Lars Løkke Rasmussen og fem af hans fagministre onsdag fremlagde.

Til TV 2 siger hun, at hun gerne ser en højere faglighed i sundhedsvæsenet, og det vil nedlæggelsen af regionsrådene sikre.

- Ud fra det, jeg har hørt indtil videre, synes jeg, at der er gode takter i det hele, siger Liselott Blixt.

- Jeg vil hellere have, at det er nogle faglige, der bestemmer, hvordan udviklingen skal være, end at det er politikere, som ikke har den faglighed med sig.

Nedlæggelsen af regionerne er indtil videre løbet med meget af opmærksomheden omkring udspillet, og det ærgrer sundhedsordføreren. 

- Jeg synes, at man gør meget ud af, at regionerne skal nedlægges frem for at sige, at det, det handler om, er, at der kommer bedre sammenhæng for patienterne.

Utilfredshed i V-bagland

Planerne om at nedlægge regionsrådene er en sejr for især Liberal Alliance, de konservative og Dansk Folkeparti, der alle har krævet dem lukket. 

Til gengæld lægger Lars Løkke Rasmussen og hans ministre sig i den grad ud med store dele af Venstres bagland, hvor flere markante stemmer den seneste tid har korset sig over ledelsens planer. 

Venstres bagland deler på netop dét punkt syn med oppositionen, hvor både Radikale Venstre og Socialdemokratiet har meldt klart ud, at de er imod at afskaffe regionerne. 

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), ser på regeringens udspil med skepsis. 

- Det er en indviklet konstruktion med mange niveauer. Det bliver sværere for borgerne at gennemskue, hvem der egentlig har ansvaret for hvad. Og hvem de skal henvende sig til. Det er en forkert vej at gå. Borgerne har krav på gennemsigtighed, siger hun.

Her er regeringens sundhedsudspil

Regionsrådene nedlægges

Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.
I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

Sundhedsvæsen Danmark

En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.
Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.

Fem sundhedsforvaltninger

Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.
Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.

21 sundhedsfællesskaber

Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Patientrettighederne styrkes

Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 
I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan.
TV 2 har blandt andet kunnet fortælle om 56-årige Beth Birk fra Aarhus, som sidste år fik fjernet begge sine bryster på grund af stor risiko for at få kræft. 16. januar skulle hun have haft den afsluttende operation, men i stedet er hun blevet tilbudt en operation 20. september 2021.

Garanti til førstegangsfødende

Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
Denne del af udspillet skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem, fire timer efter at fødslen er endt. 

Færre sygehusbesøg og indlæggelser

Regeringen løftede allerede 13. januar sløret for dele af udspillet; de har nemlig en ambition om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser – især patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL. 

Seks milliarder

Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder pengene "nye". På pressemødet forklarer han, at dele af de seks milliarder i dag bliver brugt på honorarer og partistøtte. Med en ny reform vil pengene ifølge udspillet blive brugt til at styrke nærheden i sundhedssystemet.

Flere praktiserende læger

Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.

Flere akutberedskaber

Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 

Landsdækkede lægevagt

Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113. 
Telefonnummeret 113 blev allerede sat i søen er regionerne i september 2018.

Nye sundhedshuse

Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 

Digitale løsninger

De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsnet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer. 

Opgaver skifter hænder

Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 
Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. 
Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 

Flere sygeplejersker

Regeringen vil uddanne 2000 flere sygeplejersker fra 2019-2022.