Regeringen har fremlagt ny sundhedsreform - få overblikket her

Regionerne skal nedlægges, og patientsikkerheden skal højnes. Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens bud på en reform af sundhedsvæsnet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er klar til at tage livet af sit eget politiske barn, de danske regioner. 

Det er den altoverskyggende nyhed i det bud på fremtidens sundhedsvæsen, som han sammen med fem af sine fagministre netop har fremlagt i Statsministeriets spejlsal. 

Reformudspillet, der har været længe undervejs, har fået den mundrette titel 'Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder'. Ifølge Løkke har det til sigte at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne.

- Vi har et sundhedsvæsen, som på mange punkter fungerer rigtig godt, men som også har en udtalt mangel på nærhed. Hvor alt for mange skal rejse alt for langt for at få en relativt simpel behandling eller for at gå til kontrol. 

- Det er et sundhedsvæsen, som mangler sammenhæng. Station for station fungerer det godt, men det kniber med at få togrejsen til at hænge sammen.

- Det er også et sundhedsvæsen, hvor der er alt for stor forskel på behandlingen afhængigt af, hvor man bor, siger statsministeren.

- Udspillet skal tage fat i de udfordringer, vi har i sundhedsvæsnet i dag, og som rigtig mange patienter oplever.

Her er regeringens sundhedsudspil

Regionsrådene nedlægges

Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.
I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

Sundhedsvæsen Danmark

En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.
Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.

Fem sundhedsforvaltninger

Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.
Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.

21 sundhedsfællesskaber

Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Patientrettighederne styrkes

Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 
I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan.
TV 2 har blandt andet kunnet fortælle om 56-årige Beth Birk fra Aarhus, som sidste år fik fjernet begge sine bryster på grund af stor risiko for at få kræft. 16. januar skulle hun have haft den afsluttende operation, men i stedet er hun blevet tilbudt en operation 20. september 2021.

Garanti til førstegangsfødende

Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
Denne del af udspillet skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem, fire timer efter at fødslen er endt. 

Færre sygehusbesøg og indlæggelser

Regeringen løftede allerede 13. januar sløret for dele af udspillet; de har nemlig en ambition om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser – især patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL. 

Seks milliarder

Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder pengene "nye". På pressemødet forklarer han, at dele af de seks milliarder i dag bliver brugt på honorarer og partistøtte. Med en ny reform vil pengene ifølge udspillet blive brugt til at styrke nærheden i sundhedssystemet.

Flere praktiserende læger

Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.

Flere akutberedskaber

Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 

Landsdækkede lægevagt

Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113. 
Telefonnummeret 113 blev allerede sat i søen er regionerne i september 2018.

Nye sundhedshuse

Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 

Digitale løsninger

De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsnet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer. 

Opgaver skifter hænder

Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 
Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. 
Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 

Flere sygeplejersker

Regeringen vil uddanne 2000 flere sygeplejersker fra 2019-2022. 

Vil undgå tusindvis af indlæggelser

Regeringen skriver i sit udspil, at det er ambitionen at undgå 500.000 ambulante besøg på sygehuset, fordi flere opgaver kan løses tættere ved hjemmet, og at 40.000 indlæggelser skal forebygges for især ældre medicinske patienter.

Det skal blandt andet sikres ved at oprette 21 sundhedsfællesskaber, der alle skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse. Tanken er, at fællesskaberne skal få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen, og at der på den måde bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse.

Sammen med fem såkaldte sundhedsforvaltninger, der kommer til at stå for driften af landets sygehuse, skal de erstatte de demokratisk udpegede regionsråd.

- Det her er ikke en fingerknipsreform. Det er en udviklingsplan for det danske sundhedsvæsen, siger Lars Løkke Rasmussen og forklarer den nye struktur af sundhedsvæsnet således: 

- Ambitionen er at forankre flere opgaver lokalt tæt på, hvor borgeren bor, flytte opgaver ud. Men der er også behov for at andre opgaver løftes op på et mere nationalt niveau med et mere entydigt ansvar og mulighed for at skabe ens rammevilkår både i forhold til kvalitet og patientsikkerhed, så det ikke beror på, hvor man bor, men indfries ligeværdigt i hele landet.  

Afsætter seks milliarder

Med reformudspillet følger udover de midler, der ellers er afsat til sundhedsområdet, seks milliarder kroner, der skal puljes i en såkaldt Nærhedsfond.

Pengene skal ifølge regeringen bruges til at styrke det nære sundhedsvæsen ”ekstraordi­nært”.

Udspillet indeholder udover omstruktureringen af selve sundhedsvæsnet en række andre tiltag. Du får overblikket her:

I strid med baglandet

Planerne om at nedlægge regionsrådene er en sejr for især Liberal Alliance, de konservative og Dansk Folkeparti, der alle har krævet dem lukket. 

Til gengæld lægger Lars Løkke Rasmussen og hans ministre sig i den grad ud med store dele af Venstres bagland, hvor flere markante stemmer den seneste tid har korset sig over ledelsens planer. 

Særligt regionernes formand, Stephanie Lose (V), har været hård i retorikken, og nu, hvor regeringens plan er fremlagt, holder hun sig heller ikke tilbage:

- De folkevalgte regionsrådspolitikere sikrer, at det er patienternes behov, der tæller. Det er os, der står til ansvar over for borgerne og os, der lever i og forstår vores region. Med Løkkes plan bliver det i højere grad embedsmandsstyre og bestyrelsesstyre, der kommer til at diktere virkeligheden for borgerne, og det vil jeg gerne advare mod. Jeg tror på folkestyret, siger hun.

Regeringensbud på en ny struktur i sundhedsvæsnet:

square to 16x9
square to 16x9
square to 16x9

 

Bekymrede patienter

Hos sundhedsvæsnets store interesseorganisationer er reaktionerne på regeringens sundhedsudspil blandet. Hos lægerne er man efter en indledende skepsis umiddelbart positive:

- Vi står i dag med åbenlyse problemer, når det gælder kapacitet, kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Udspillet viser, at regeringen har forstået det, og det er positivt. Vi er tilfredse med, at udspillet prioriterer at få større kapacitet og flere læger i almen praksis og speciallægepraksis, og at fastholde dem, der er. Det er helt afgørende, siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing i en pressemeddelelse

Hos patientforeningen, Dansk Patienter, ser direktør Morten Freil også potentiale i reformen, men han er bekymret over planerne om at afskaffe regionsrådene:

- Det allervigtigste for os er at få en bedre sammenhæng i sektorerne. Men det skal ske samtidig med, at beslutningerne er politisk styrede, og at patienterne bliver hørt og kan stille politikerne til ansvar, siger direktør Morten Freil til Ritzau.

Håber på penge til ældre

Ifølge Politiken vil man med nedlæggelsen af regionsrådene spare to milliarder kroner. Danske Patienter håber, at de penge kommer særligt to grupper til gode:

- Vi får flere ældre i systemet, så det er vigtigt, at besparelserne kommer de ældre til gavn. Vi får flere kronisk syge, så der skal tilføres flere penge, siger Morten Freil.

Plan for øget arbejdskraft på vej

Regeringen erkender, at der fremover er behov for flere ressourcer i sundhedsvæsnet. Derfor vil den fredag fremlægge et særskilt udspil om, hvordan man sikrer, at der er den nødvendige arbejdskraft til rådighed på sundhedsområdet fremover.

Det fortæller sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på pressemødet om sundhedsudspillet.

Ifølge TV 2s oplysninger vil regeringen blandt andet foreslå, at det økonomiske loft for, hvor meget de enkelte læger må tjene, bliver hævet, således at lægerne kan oprette større praksisser og dermed ansætte flere ansatte.

Onsdag aften fra klokken 19.23 kan du få svar på dine spørgsmål om sundhedsreformen på TV 2 News. Her sidder sundhedsminister Ellen Trane Nørby og sundhedsøkonom Jacob Kjellberg klar til at svare på spørgsmål i studiet. Send dit spørgsmål via TV 2 Nyhedernes app eller på deltag.tv2.dk.