Ny sundhedsreform bliver på bekostning af demokratiet, mener forsker

16x9
Regeringen fremlagde sundhedsreformen "Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder" i Spejlsalen på Christiansborg onsdag den 16. januar 2019. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Regeringsudspillet vil skabe embedsmandsstyre i det danske sundhedssystem, lyder det fra Danske Regioners formand, Stephanie Lose.

Onsdag klokken 10 præsenterede regeringen den længe ventede sundhedsreform, som blandt andet nedlægger regionsrådene. Med reformudspillet følger seks milliarder kroner, der skal puljes i en såkaldt Nærhedsfond.

Det er penge, der udover de midler, der ellers er afsat til sundhedsområdet, skal bruges til at styrke det nære sundhedsvæsen ”ekstraordi­nært”.

Målet er at skabe en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, som det ser ud i dag. 

Forsker: Omlægning får demokratiske konsekvenser

Men Roger Buch, der er chefforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har forsket i regional og kommunal udvikling, er skeptisk over for strukturændringen. For i forsøget på at skabe en bedre helhedsoplevelse for den enkelte patient, får det konsekvenser for selv samme patients demokratiske indflydelse, mener han.

- Det system bliver åbenlyst mindre demokratisk nu. Vi har tradition for, at det er politikere, der træffer beslutningerne, så vi ved, hvem der har ansvaret for dem. Men med de nye sundhedsfællesskaber bliver det mere komplekst at finde ud af, hvem der har ansvaret, siger han. 

- Ledelserne bliver en blanding af interesseorganisationer, fagpersoner og politikere. Det bliver noget diffust for borgerne at gennemskue, hvem de skal påvirke, hvis de føler sig dårligt behandlet eller mener, at noget skal ændres. Skal man gå til sin egen borgmester, som ikke er folkevalgt? Eller de fagpersoner, som ikke har demokratisk mandat?

Også Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), ser på regeringens udspil med skepsis. 

- De folkevalgte regionsrådspolitikere sikrer, at det er patienternes behov, der tæller. Det er os, der står til ansvar over for borgerne og os, der lever i og forstår vores region. Med Løkkes plan bliver det i højere grad embedsmandsstyre og bestyrelsesstyre, der kommer til at diktere virkeligheden for borgerne, og det vil jeg gerne advare mod. Jeg tror på folkestyret, siger Stephanie Lose.

Løkke: - Vi tager patienternes parti

Ved præsentationen af regeringens sundhedsudspil lagde statsminister Lars Løkke Rasmussen vægt på, at sammenhængen i sundhedssystemet skal forbedres.

- Det er et sundhedsvæsen, som - hvis man skal bruge et billede - station for station fungerer godt med dygtige mennesker og god behandling, men det kniber med at få togrejsen til at hænge sammen. Mange patienter og pårørende føler sig usikre på, om den ene hånd altid ved, hvad den anden gør, sagde han.

Regeringen vil med udspillet også styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 

- Der er for stor forskel på behandlingen alt afhængig af, hvor i landet man bor, og patienternes ret til hurtig udredning og behandling respekteres noget forskelligt fra region til region. Det kan vi gøre bedre, og det skal vi gøre bedre. Patienten skal sættes først, det er helt afgørende. Vi tager patientens parti, sagde Lars Løkke Rasmussen. 

Og der er behov for en bedre sammenhæng og ensartethed. Ifølge Morten Freil, direktør i Dansk Patienter, er et af de største problemer i det danske sundhedsvæsen netop manglen på sammenhæng i patientforløb.

- Mange mennesker med kroniske sygdomme oplever, at deres forløb ikke hænger sammen mellem hospitalet, kommunen og den almene praksis. Det er et af de helt store problemer, som man vil løse med de her sundhedsfællesskaber, siger Morten Freil.

Fokus på nærhed og tryghed

Der skal oprettes 21 sundhedshuse, som skal bringe behandlingen tættere på patienterne. For eksempel skal patienter med KOL eller type 2-diabetes kunne gå til behandlinger og kontroller i sundhedshusene i stedet for på sygehuset.

Morten Freil hilser fokus på nærheden velkomment, men han er spændt på at se, om det vil fungere i praksis. 

- Spørgsmålet er, om man rent faktisk kan rykke så meget ud, som man vil, uden at det går ud over kvaliteten. Der er ikke kapacitet i kommunerne eller kompetencer til at tage sig af de patienter, der er. Og vi mangler læger, siger han. 

Chefforsker Roger Buch mener, at den store strukturomlægning, der skal løse det, han kalder skønhedspletter i det danske sundhedsvæsen, vil få store konsekvenser for de ting, der fungerer godt. 

- Helt overordnet er det gode spørgsmål her, hvad problemet egentlig er. De danske regioner gør en fremragende opgave. Der er en god balance mellem produktivitet, kvalitet og økonomi. Den samlede pakke finder du ikke bedre i et andet land, siger Roger Buch. 

Han er ikke overbevist om, at regeringens udspil er den bedste løsning. 

- Vi har et virkelig godt system, hvor der desværre også er ting, der ikke er som de bør være. Men måske vi skulle fokusere på dem i stedet for at finde på endnu en stor strukturændring.