Kommentatorer: Løkkes reformudspil skubber valget længere væk

Det kræver hårdt arbejde at gøre regeringens bud på en sundhedsreform til en vindersag, mener både Hans Engell og Noa Redington.

Med onsdagens udspil til en ny sundhedsreform har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skubbet et folketingsvalg yderligere ud i horisonten.

Det vurderer de to politiske kommentatorer Hans Engell og Noa Redington over for TV 2.

- Statsministeren sagde på pressemødet, at han skal have indkaldt interesseorganisationer de kommende uger, og så når vi hurtigt frem til vinterferien. Efter vinterferien går forhandlingerne i gang, så med mindre man lander en sundhedsreform ret kort tid efter vinterferien, tyder mere og mere på, at vi først skal til valg i maj, siger Noa Redington.

Hans Engell supplerer:

- Det har ramt Løkke, at projektet er blevet så forsinket, som det er. Det burde have været fremme omkring sommerferien sidste år, og nu nærmer vi os valget. Så det siger sig selv, at hvis han skal nå at få det lagt til rette, så det kan indgå på naturlig måde i en valgkamp, ligger valget tidligst i marts eller april.

Løkke har brug for tid

Begge kommentatorer peger desuden på, at Lars Løkke Rasmussen nu har brug for tid til at overbevise både sit bagland og befolkningen om alt det gode i reformudspillet. 

- Alt kommer til at afhænge af, om Løkke og regeringen i de forhandlinger, de nu skal have med alle sundhedsorganisationer, patientforeninger og andre, kan overbevise dem om, at det her er et godt og fremadrettet projekt, siger Hans Engell.

- Politisk tror jeg nok, han skal falde på plads i en aftale med Dansk Folkeparti, men de når jo kun at lave den politiske aftale - selve implementeringen ligger på den anden side af et valg. Dermed vil det blive et tema under en valgkamp.

- Så hvis han ikke kan overbevise dem, der skal føre det ud i livet, bliver det en tung sag at slæbe igennem en valgkamp. Lykkes han med det, kan det omvendt godt blive en vindersag, siger den tidligere justitsminister.

Udfordret af regionerne

Ifølge Noa Redington, der er tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, bliver det dog lettere sagt end gjort for Lars Løkke Rasmussen. 

Statsministeren har nemlig lagt pres på sig selv ved at lægge op til en afskaffelse af de regioner, som han selv var med til at opfinde, og som mange blandt andet i hans eget bagland er begejstrede for.

- Udfordringen er, at regionerne er gået fra at være et lidt mystisk led til at være et symbol på Udkantsdanmark og en folkelig forankring, og at det derfor er blevet en diskussion om centralisering og ikke sundhedsvæsen.

- Løkke har det komplicerede budskab, oppositionen har det lette budskab, som folk kan tage ned. Derfor har Løkke brug for tid til at forklare det her, siger Noa Redington.

Uagtet hvilke tanker Lars Løkke Rasmussen gør sig, skal han senest udskrive valg til afholdelse 17. juni. 

Her er regeringens sundhedsudspil

Regionsrådene nedlægges

Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.
I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

Sundhedsvæsen Danmark

En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.
Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.

Fem sundhedsforvaltninger

Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.
Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.

21 sundhedsfællesskaber

Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Patientrettighederne styrkes

Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 
I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan.
TV 2 har blandt andet kunnet fortælle om 56-årige Beth Birk fra Aarhus, som sidste år fik fjernet begge sine bryster på grund af stor risiko for at få kræft. 16. januar skulle hun have haft den afsluttende operation, men i stedet er hun blevet tilbudt en operation 20. september 2021.

Garanti til førstegangsfødende

Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
Denne del af udspillet skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem, fire timer efter at fødslen er endt. 

Færre sygehusbesøg og indlæggelser

Regeringen løftede allerede 13. januar sløret for dele af udspillet; de har nemlig en ambition om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser – især patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL. 

Seks milliarder

Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder pengene "nye". På pressemødet forklarer han, at dele af de seks milliarder i dag bliver brugt på honorarer og partistøtte. Med en ny reform vil pengene ifølge udspillet blive brugt til at styrke nærheden i sundhedssystemet.

Flere praktiserende læger

Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.

Flere akutberedskaber

Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 

Landsdækkede lægevagt

Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113. 
Telefonnummeret 113 blev allerede sat i søen er regionerne i september 2018.

Nye sundhedshuse

Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 

Digitale løsninger

De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsnet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer. 

Opgaver skifter hænder

Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 
Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. 
Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 

Flere sygeplejersker

Regeringen vil uddanne 2000 flere sygeplejersker fra 2019-2022.