BLOG: Kære Uffe Elbæk. Den kritik holder simpelthen ikke

16x9
Nicolai Wammen. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

BLOG: Har Uffe Elbæk misforstået, hvordan det danske demokrati fungerer?

Min gode ven og gamle byrådskollega fra Aarhus, Uffe Elbæk gav et lidt sælsomt interview i Politiken forleden. Han og partikollegerne i Alternativet havde inden jul talt op, at vi i Socialdemokratiet ofte stemmer det samme som regeringen. Og på den baggrund konkluderede han, at det er ”nuancer i gråt”, om statsministeren hedder Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen.

Undskyld, Uffe. Men den kritik holder simpelthen ikke. Enten har Uffe Elbæk misforstået, hvordan det danske demokrati fungerer, eller også er Alternativets nye politiske kultur simpelthen et farvel til det samarbejdende folkestyre? Langt størstedelen af de politiske aftaler i Folketinget er nemlig brede aftaler med partier fra begge sider af folketingssalen.

Den slags optælling siger derfor intet om forskellen på Venstre og Socialdemokratiet. Den siger til gengæld en hel masse om, at vi hellere vil samarbejde og skabe resultater end at stå med korslagte arme. Det troede jeg faktisk også var Alternativets indstilling til tingene? 

Først det indlysende. Hvorfor stemmer vi ofte sammen med regeringen? Fordi Socialdemokratiet ikke bare ser på, når regeringen fremlægger forkert politik. Så smøger vi tværtimod ærmerne op og forhandler eller skaber alliancer uden om regeringen. Og når der så foreligger et kompromis, der er væsentligt bedre, end det regeringen lagde frem, ja så stemmer vi naturligvis for. Sådan fik vi ændret en helt skæv boligskat, reddet de kystnære havvindmøller, droppet topskattelettelser og højere pensionsalder.

Det er sådan, det samarbejdende folkestyre fungerer. Og vi bør være glade for, at man her i landet kan finde sammen om løsningerne på samfundets problemer i modsætning til de lande, hvor den siddende regering gennemtrumfer sin vilje overfor en opposition, der må nøjes med store ord men ingen indflydelse.

Men det er klart, at den slags fører til et højere sammenfald af stemmer i Folketingssalen i Alternativets optælling.

Men der er en vigtigere pointe. For mens Alternativet var travlt optaget med sin optælling fremlagde Socialdemokratiet et omfattende og ambitiøst ulighedsudspil. Et udspil hvor vi fremlægger konkrete og vidtrækkende forslag til, hvordan vi bekæmper den stigende ulighed og går i rette med den grådighed, vi har set så grelle eksempler på i det forgangne år.

Var reaktionen fra Venstre og den øvrige regering her ros og anerkendelse? Nej her blev vores forslag om eksempelvis højere skat for spekulanter og rige arvinger udskreget som noget nær et overgreb på de absolut rigeste i dette land. Forslaget er lagt frem på tryk. En socialdemokratisk regering vil kæmpe for at få det gennemført, hvis vi danner regering efter valget. Men tæller det med i Elbæks statistik? Nej, for det har jo ikke været til afstemning i Folketingssalen.

Samme øvelse kan du lave for alle de store udspil, vi har fremlagt. Vores klima- og miljøudspil, der blandt andet foreslår verdens største grønne fond på 20 mia. kr., blev totalt hældt ned ad brættet af regeringen. Det sammen gjorde vores sundhedsudspil, der foreslår nærhospitaler og tjenestepligt for nyuddannede læger. For slet ikke at tale om vores finanslovsudspil, hvor vi foreslår at droppe besparelserne på vores uddannelser.

Så er det rigtigt, at der er en velkendt uenighed mellem Socialdemokratiet og Alternativet, når det handler om, hvor mange udlændinge, der kan komme til vores land. Her ønsker vi i lighed med regeringen en stram styring. Men gør man sig ulejlighed med at nærlæse vores udlændigeudspil, så vil man opdage, at der også her er klare forskelle til regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Det gælder ikke mindst vores forslag om en økonomisk Marshall-hjælp til de afrikanske lande.

Jeg er helt overbevist om, at mange af Alternativets vælgere langt hen ad vejen er enige i de politiske ideer og visioner, vi har lagt frem i år. Mange vil sikkert gerne længere endnu. Men retningen er jeg ikke i tvivl om, at vi deler. Men det kræver, at der kommer et nyt politisk flertal i Folketinget. Og derfor er det ikke ligegyldigt, om statsministeren hedder Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen.