Psykisk vold skal kunne give op til tre års fængsel

16x9
3,9 procent af landets kvinder oplever at blive udsat for psykisk vold i løbet af et år, mens det er tilfældet for 1,2 procent af mændene. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Foto: TV 2

At ignorere en person eller udbrede ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger om vedkommende skal ifølge nyt lovforslag kunne straffes.

Længe har psykisk vold stået på den politiske dagsorden, men det er ikke længere nok bare at tale om det. Regeringen har onsdag foreslået, at det skal have sin egen paragraf i straffeloven.

Helt konkret drejer det sig om, at de vil gøre det muligt at straffe udøvere af psykisk vold med bøder og fængselsstraf i op til tre år. 

Et forslag, som allerede har mødt bred opbakning på Christiansborg, hvor både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ifølge Jyllands-Posten bakker op.

- Jeg bilder mig ikke ind, at vi får løst alle konflikter og situationer med den her lovbestemmelse, siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) til TV 2.

- Men det er rigtig godt, at justitsministeren nu får fremhævet denne form for vold, og at vi får en klarere definition på, hvornår der er tale om psykisk vold.

Den nye lov er rettet mod personer, der tilhører eller er "nært knyttet" til ofrets husstand. Det kan eksempelvis være en tidligere eller nuværende ægtefælle, samlever, forældre, søskende eller plejeforældre. 

Så udbredt er psykisk vold

3,9 procent af landets kvinder og 1,2 procent af mændene oplever at blive udsat for psykisk vold i løbet af et år.

Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Overvågning, påklædning og ondsindet sladder

I lovforslaget har regeringen listet en række eksempler på adfærd, der – afhængig af omstændighederne – kan ligge inden for strafferammen. Den psykiske vold skal være foregået "gentagne gange over en periode", før den kan udløse straf. 

Du kan læse en gennemgang af ti af punkterne herunder.

Psykisk vold: Det skal fremover kunne straffes

Må ikke ignorere

Det skal i princippet være strafbart at ignorere en anden.
For eksempel hvis man over en længere periode ignorerer sine børn eller sin partner ved ikke at svare på opkald, beskeder eller spørgsmål. 

Overvågning

I regeringens lovforslag omfatter psykisk vold blandt andet overvågning uden samtykke. I forslaget står der, at overvågningen for eksempel kan ske via digitale tjenester eller ved hjælp af gps-udstyr.
Det indebærer blandt andet at overvåge, hvem din kæreste, kone eller mand ringer til eller skriver med, eller tjekke vedkommendes telefon. 
Derudover skal være også være strafbart at isolere en person fra den pågældendes netværk. For eksempel ved at bestemme, at der er personer, som vedkommende ikke må omgås eller tale med.

Ondsindet sladder

Udbredelse af "ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger" skal også kunne straffes som psykisk vold.
Her vil medvirkende til udbredelsen også kunne straffes, hvis det har foregået over en længere periode.
I alle tilfælde vil der være tale om en vurdering. 

Bestemme sovetider og tøj

Det skal være strafbart at tage kontrol over en anden persons hverdag. Ifølge lovforslaget gør det sig gældende, hvis man eksempelvis bestemmer over en andens sovetider, påklædning eller social omgangskreds.
Det kan for eksempel være, hvis en mand siger, at sin kone udelukkende må omgås andre kvinder eller omvendt. 

Uvished

Det vil blive kategoriseret som psykisk vold, hvis en person holder en anden i uvished om afgørende beslutninger.
Det kan for eksempel dreje sig om rejser til udlandet, står der i forslaget. Det kan gælde både for den forurettede selv og for vedkommenes børn. Eksempelvis hvis en ægtefælle planlægger en rejse med parrets børn bag ryggen på den anden forælder.

Bevægelsesfrihed

Psykisk vold kan også omfatte indskrænkelse af en persons bevægelsesfrihed.
Som eksempel kan nævnes, hvis en person kontrollerer sin partner ved at køre vedkommende til og fra arbejde for at sikre, at han/hun kommer direkte hjem. Eller hvis der opstilles regler for, at en person skal komme hjem på et bestemt klokkeslæt.

Nægte arbejde

Hvis en person nægter sin samlever eller ægtefælle at søge arbejde, skal det også kunne straffes som psykisk vold.

Negativ omtale

Negativ omtale skal også falde ind under psykisk vold. Det skal være strafbart at omtale en person, som om vedkommende ikke er noget værd.
Det samme gælder for indførsel af et regelsæt, der udstiller eller ydmyger en person.
 

Økonomisk kontrol

At tage kontrol over en persons økonomi skal fremover også kunne være psykisk vold.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis du kræver at være i besiddelse af din kærestes NemID eller få adgang til vedkommendes netbank.

Store livsbeslutninger

Det er også kategoriseret som psykisk vold, hvis en person får andre til at lægge pres på én i forhold til store livsbeslutninger.
Her nævner regeringen uddannelse, valg af ægtefælle eller graviditet som eksempler.

Påstand mod påstand

En ny paragraf er dog ikke ensbetydende med, at alle, der udøver psykisk vold, vil blive dømt. Langt fra. Det forklarer Birgit Feldtmann, professor i strafferet på Aalborg Universitet, som er i tvivl om, hvorvidt regeringen er nået frem til den rette løsning.

Karakteristisk for de punkter, som regeringen har fremsat i lovforslaget, er ifølge professoren, at der ofte er tale om situationer, hvor der kun er de to implicerede personer til stede. I sådan et tilfælde er det ord mod ord, og bevisbyrden kan derfor være så godt som umulig at løfte. 

- Ved fysisk vold kan du for eksempel vise blå mærker eller måske en brækket arm. Min bekymring er, at vi med psykisk vold ofte kan havne i en situation, hvor vi står med påstand mod påstand.

Vil det kræve, at der er fysiske beviser, før en person kan dømmes?

- Ja, for vi har det princip i strafferetten, at man kun kan dømme folk, hvis der er bevis for, at vedkommende har gjort det – og vi må ikke komme i en situation, hvor vi omvender bevisbyrden, siger Birgit Feldtmann. 

Forventer ikke, at sager når domstolene

I lovforslaget står der skrevet, at Justitsministeriet er opmærksom på, at der kan være "bevismæssige udfordringer" i forbindelse med sager om psykisk vold. 

- Der forventes flere sager om psykisk vold for politiet og anklagemyndigheden end for domstolene, fordi der på grund af de bevismæssige forhold i sådanne sager må antages at være et vist antal anmeldelser, der ikke vil kunne føre til indledning af en straffesag ved domstolene, står der i forslaget. 

Og det bekymrer Birgit Feldtmann, som frygter, at ofrene blot kommer til at føle nederlag.

- Jeg er bekymret for, om man i virkeligheden bare skaber nogle forventninger om, at nu kan man dømme i sådanne sager, men at man i realiteten havner i en situation, hvor bevisbyrden ikke kan løftes, siger hun.

- Så har man nogle potentielle ofre, der oplever, at vedkommende bliver frifundet. Det kan opfattes som endnu en krænkelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).