Efter attentatplaner i Danmark: Nu kommer iransk efterretningstjeneste på EU’s terrorliste

PET fortalte i efteråret, at Irans efterretningstjeneste planlagde et attentat på dansk jord. Nu reagerer hele EU.

En del af den iranske efterretningstjeneste kommer på EU’s terrorliste, mens to medarbejdere nægtes indrejse.

Sådan lyder to nye sanktioner fra EU-landene, der er faldet på plads tirsdag formiddag.

De kommer som reaktion på det angreb, den iranske efterretningstjeneste ifølge PET har planlagt mod en gruppe eksiliranere i Danmark samt andre attentatplaner i Europa.

Da nyheden om attentatplanerne kom frem i oktober, reagerede den danske regering ved at kalde den iranske ambassadør i København til samtale og trække den danske ambassadør i Iran hjem.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fortalte også, at han arbejdede på at samle opbakning til yderligere sanktioner i EU, og det er nu lykkedes.

Iran har flere efterretningstjenester. Konkret er det det iranske 'Direktorat for Intern Sikkerhed', der kommer på EU's terrorliste. Samtidig må chefen samt en ’aktiv agent’ fra samme efterretningstjeneste ikke rejse ind i EU, og de vil få indefrosset eventuelle aktiver i Europa.

- Jeg er meget tilfreds. Der er ikke andre lande, der har en del af deres efterretningstjeneste på terrorlisten, så det viser, hvor markant et signal, vi sender, siger Anders Samuelsen til TV 2.

Det er et udsædvanligt skridt i den diplomatiske verden, at der er en akkrediteret diplomat, der nu ikke har adgang til Europa mere. Og det sender et signal til regimet Iran om, at man ikke vil finde sig i den slags sager.
Men når det så er sagt, er det ikke fordi, at det her vil lamme det iranske regime eller den iranske befolkning, fordi sanktionerne er omfattende. De er meget, meget målrettede, så det er i høj grad for at sende et stærkt signal.

Eskpert: Sanktioner i den lave ende

Ifølge Martin Marcussen, der er professor ved Institut for Statskundksab på Københavns Universitet, er sanktionerne målrettet, så de ikke rammer befolkningen, handel med Iran eller atomaftalen.

Kort om atomaftalen

Atomaftalen er indgået mellem Iran, de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, EU og Tyskland. 

Iran forpligter sig til at begrænse landets atomprogram til civil brug. 

Til gengæld har Iran fået adgang til de omkring 100 milliarder dollars, som var indefrosset i banker i udlandet.

Den amerikanske præsident skal jævnligt bekræfte, at Iran overholder vilkårene i aftalen. 

Hvis aftalen bliver brudt, bliver sanktionerne genindført. 

Søgelyset er i stedet rettet mod nogle af de personer, som EU-landene mener er ansvarlige. Det sender et signal, kan bruges til at vise handlekraft indenrigspolitisk og er på grund af sit forholdsvist beskedne omfang 'smarte', mener Martin Marcussen. Men de er i den lave ende af skalaen, lyder det.

Ved at så på EU's terrorliste kan medarbejdere fra det iranske 'Direktorat for Intern Sikkerhed' godt nok ikke rejse ind i EU, og det kan besværliggøre deres arbejde. Men eftersom de sjældent skilter med at være spioner, er det langt fra sikkert, at forbuddet kan håndhæves effektivt.

- Der er ikke nogen af os, der har fuld viden om, hvad det betyder i praksis. Det er sandsynligvis sidste gang i historien, at de to rejser under deres nuværende navne, siger Martin Marcussen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen medgiver, at der ikke er nogen garanti for, at den iranske efterretningstjeneste ikke vil forsøge at omgå sanktionerne.

- Om de vil arbejde videre eller ej, får vi at se. Men det er i hvert fald langt mere risikofyldt for dem, siger Anders Samuelsen.

Inden for diplomatiet er der mange sanktionsmuligheder. Ifølge Martin Marcussen ligger de nye i den lave ende.

square to 16x9

Stor politiaktion

Sagen hænger sammen med den gigantiske politiaktion 28. september sidste år. Her blev store dele af Danmark lukket ned, mens politiet var på jagt efter et køretøj, som var mistænkt for at udgøre en trussel mod en gruppe eksiliranere bosiddende i Ringsted, der er kritiske over for det iranske styre.

Politiet var på jagt efter mulige attentatmænd, men køretøjet og personerne i det viste sig ikke at have noget at gøre med truslen at gøre. 21. oktober blev en norsk statsborger med iranske rødder imidlertid anholdt i Göteborg.

Han er sigtet for at have sat "iransk efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark".

- Der er kort sagt tale om en sag, der handler om en iransk efterretningsvirksomhed, som efter vores opfattelse planlagde et attentat i Danmark, lød det i oktober fra PET-chef Finn Borch Andersen.

Iran nægter

Danmark er langt fra det eneste sted, hvor myndighederne mener, der har været iranske attentatplaner.

Frankrig besluttede sidste år at sanktionere to iranere, som skal have stået bag en bombeplan mod iranske oppositionsfolk ved Paris. Og i Belgien blev et par sidste sommer stoppet i en bil med sprængstof og en detonator. Desuden blev en iransk diplomat i samme sag anholdt i Tyskland.

en skriftlig erklæring har en talsmand fra det iranske udenrigsministerium afvist alle anklager om, at Iran skulle have planlagt et attentatforsøg i Danmark. 

Kæmper for selvstændighed

Iranerne i Ringsted menes at være en del af gruppen ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz). Gruppen kæmper for, at et område i Iran bliver selvstændigt, og den er blevet kædet sammen med et terrorangreb i Iran, der blev begået den 22. september. 

Byen Ahwaz ligger i det sydvestlige Iran i regionen Khuzestan.
Byen Ahwaz ligger i det sydvestlige Iran i regionen Khuzestan. Foto: TV 2

Angrebet var rettet mod en militærparade i byen Ahwaz, hvor 25 personer - både soldater og civile - mistede livet.

En soldat fra den iranske Revolutionsgarde hjælper en mor og hendes børn i sikkerhed.
En soldat fra den iranske Revolutionsgarde hjælper en mor og hendes børn i sikkerhed. Foto: Fatemeh Rahimavian / Ritzau Scanpix

 Medlemmerne af ASMLA i Danmark efterforskes også for at have hyldet angrebet i Iran.