Radikale vil have afstemning om EU-forbehold i år

Med det danske forsvarsforbehold står Danmark uden indflydelse i udarbejdelsen og udførelsen af EU’s fælles militære aktioner uden for EU’s grænser.

Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet skal være stærkere - særligt forsvars- og politisamarbejdet. Ellers taber Danmark kampen mod terror og grænseoverskridende kriminalitet. 

Derfor skal danskerne ifølge Radikale kaldes til stemmeurnerne for at tage stilling til det danske EU-forbehold. Ved en sådan folkeafstemning skal vælgerne tage stilling til, om Danmark skal droppe forsvarsforbeholdet og samtidig blive fuldgyldigt medlem af politisamarbejdet.

I stedet for at melde os ud, som nogen taler om, så skulle vi snarere melde os inde. Også i forsvarssamarbejdet

Morten Østergaard (R)

Sådan lyder et forslag fra Radikale i forbindelse med deres årlige nytårsstævne, der i år har fokus på Danmarks rolle i verden.

- For et land af Danmarks størrelse er der meget at hente ved at samarbejde med andre lande. Vi vinder så at sige magten over vores egen skæbne, når vi forpligtende samarbejder med andre. Og lige præcis på det her forsvars- og sikkerhedsområde har Danmark og verden interesse i, at verdens lande bliver bedre til at agere, siger Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard til TV 2.

Folkeafstemning i 2019

Får partiet det, som de vil have det, skal folkeafstemningen finde sted allerede i år efter Folketings- og Europaparlamentsvalget. Det er dermed første gang partilederen sætter en tidsfrist for, hvornår en afstemning om forbeholdet skal afholdes.

- Jeg synes, det haster. Vi lever i en verden, hvor vi kan se, USA vender verden ryggen, vores måske nærmeste allierede. Og vi kan se, der er behov for at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet, siger Morten Østergaard og fortsætter:

- Og i stedet for at melde os ud, som nogen taler om, så skulle vi snarere melde os ind. Også i forsvarssamarbejdet, fordi det betyder, at vi så får bedre mulighed for at sikre danskernes sikkerhed fremadrettet.

Deltager ikke i EU’s fælles militære operationer

Med EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan medlemslandene i fællesskab iværksætte civile og militære indsatser uden for EU’s grænser.

Ifølge Forsvarsministeriet har EU siden 2003 iværksat 20 krisestyringsmissioner. Der er blandt andet sendt soldater til Tchad, politifolk til Afghanistan, dommere til Kosovo og skibe til farvandet ud fra Somalias kyst.

Danmarks sikkerhed afhænger af internationalt samarbejde

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale

EU-landene bestemmer selv, hvilke tropper og militært isenkram, de vil stille til rådighed i operationerne.

Men som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og udførelsen af aktionerne samt vedtagelsen og finansieringen af dem. Det afgrænser dermed Danmark fra at tage stilling til konkrete indsatser og initiativer og dermed også for at blokere dem.

Forbeholdet forhindrer dog ikke Danmark i at udvikle tæt politi- og forvarssamarbejde med de enkelte medlemslande.

Folkeafstemning ligger ikke lige om hjørnet

De Radikales leder er ikke den første til at slå på tromme for et stærkt EU-samarbejde i det nye år.

Det var også et af de store temaer i statsministerens nytårstale 1. januar.

- Det kan virke fristende at lukke af for en besværlig omverden. Vende ryggen til. Have nok i sig selv. Men er det nu så let? Verden forsvinder jo ikke. Danmarks sikkerhed afhænger af internationalt samarbejde, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Lars Løkke Rasmussen holdt 1. januar 2019 sin sjette nytårstale som statsminister. Video: Rikke Struck Westersø

Og landets forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, har da også flere gange udtrykt et ønske om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Det er en kendsgerning, at vi har brug for at styrke det europæiske ben i NATO. Og det er vi godt i gang med. Alle lande har hævet forsvarsudgifterne siden 2014. Men vi skal også styrke europæernes indsats, sagde forsvarsministeren til TV 2 i november sidste år.

Men det er for tidligt at gå til folkeafstemning om forbeholdet, mener ministeren:

- Jeg har et håb om - og det er muligt, at det er naivt - at vi først og fremmest kan få en debat om fordele og ulemper, siger han og bedyrer, at han har svært ved at se ulemperne.

Udover forsvarsforbeholdet har Danmark et forbehold mod indførelse af euroen og et retsforbehold, som blev indført under Maastrichttraktaten i 1993. Sidstnævnte var til folkeafstemning i 2015, hvor et flertal stemte nej til at afskaffe det.