Regeringen og DF vil oprette konto til frivillig indbetaling af gæld

Danskere, der har fået eftergivet gæld af skat, skal have mulighed for frivilligt at indbetale den, mener et politisk flertal.

Hvis der er andre som erhvervskvinden Stine Bosse, der har fået afskrevet gæld til staten, men som gerne vil betale alligevel, skal de have mulighed for det.

Det mener regeringens partier. Derfor er de nu på initiativ fra Liberal Alliance klar til at oprette en konto, hvor man frivilligt kan indbetale sit udestående med staten.

- Der er blevet eftergivet næsten seks milliarder kroner skattegæld. Man kunne gøre rigtig meget godt for de penge. Man kunne lægge dem ind i den offentlige sektor og få øget velfærd, man kunne også lette skatterne, så jeg synes bestemt, det er umagen værd at forsøge at inddrage de penge, siger politisk ordfører hos Liberal Alliance Christina Egelund til TV 2.

- Grundlæggende handler det her om tillid til vores skattesystem, og danskerne er jo samvittighedsfulde mennesker, så jeg er sikker på, at gør man det her, ville man måske ikke nå 100 procent i mål, men vi kunne komme et godt stykke ad vejen.

Bred opbakning

Forslaget møder opbakning fra blandt andre Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten.

- Hvis der sidder nogen derude, der er kede af, at de er kommet til at slippe for at betale, så er det oplagt at sige, at det kan de få lov til, siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

Gæld for knap seks milliarder

Det var et enigt folketing, der tilbage i juni sidste år vedtog at eftergive en række ældre gældsposter med lav værdi for i alt 5,8 milliarder kroner. Årsagen var, at myndighederne vurderede, at omkostningerne ved at inddrive gælden ville overstige gældens reelle værdi.

- Vi skulle ansætte omkring 12.000 medarbejdere til at undersøge det her, og det ville koste i omegnen af syv milliarder kroner, og vi kunne forvente at få måske en milliard kroner ud af det, siger skatteordføreren for Venstre, Louise Schack Elholm, i dag til TV 2.

De får afskrevet gæld:

  • 90 procent af skyldnerne, der får afskrevet gæld, har en årlig indkomst på under 200.000 kroner. 
  • Det er særligt personer på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtids- og folkepension, der får afskrevet gæld.
  • Cirka 60 procent af den afskrevne gæld afskrives for skyldnere uden reel betalingsevne. 
  • Cirka 93 procent af de afskrevne gældsposter har en værdi under 2.000 kroner.
  • 72 procent får afskrevet mindre end 25 procent af deres gæld, mens det kun er 13 procent, der får afskrevet hele deres gæld til det offentlige.

Kilde: Skatteministeriet

Samtidig skulle afskrivelsen give rum til, at myndighederne i stedet kunne fokusere på det oprydningsarbejde, der skal få inddrivelse af den offentlige gæld tilbage på sporet. Inddrivelsen har været ramt af dataproblemer og fejlopkrævninger de seneste tre år.

Det skyldes, at skattemyndighederne i september 2015 måtte skrotte det digitale inddrivelsessystem EFI.

Primært folk med lave indkomster

I alt har 485.000 danskere i disse dage fået brev om, at de har fået eftergivet gæld, som de potentielt skylder.

Det er især folk med lave indkomster, blandt andet dagpengemodtagere og førtidspensionister, der får strøget deres gæld, fordi man har vurderet, at de ville have svært ved at få betalt deres regninger, hvis de blev afkrævet beløbet.

Men det er også personer, hvis gæld myndighederne har været i tvivl om, var gyldig.

Under den sidste kategori falder erhvervskvinden Stine Bosse. Hun har af gældsstyrelsen fået oplyst, at hun får afskrevet 196,52 kroner. På Twitter har hun undret sig over, at hun ikke samtidig har fået muligheden for at indbetale pengene, når hun nu kan.

Omfang overrasker ordfører

Opslaget har affødt en større debat, og det er den debat, der nu fået regeringspartierne på banen:

- Det kommer i nogen grad bag på mig, at der er tale om et så stort beløb. Seks milliarder kroner er rigtig mange penge, siger Liberal Alliances Christina Egelund.

- Det kommer også i nogen grad bag på mig, at det ikke kun er folk med en dårlig betalingsevne, der har fået eftergivet gæld. Stine Bosse har stået frem og sagt, at det også gælder hende, og derfor mener jeg, at vi er nødt til at gøre en indsats for at få inddraget de her penge.

Erhvervskvinden Stine Bosse er en af de 485.000 danskere, der får nedskrevet gæld til det offentlige. 197 kroner slipper hun for at skulle betale tilbage.

Hos Dansk Folkeparti erkender Dennis Flydtkjær, at oprettelsen af en frivillig indbetalingskonto var noget, partierne burde have tænkt på noget før.

- Det kunne man godt have forventet, siger han.

Socialdemokraterne mener også, at regeringen burde have tænkt over en lignende løsning tidligere i forløbet:

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor regeringen ikke har taget det med i de forhandlinger, der var på området for snart halvandet år siden, hvis det er så enkelt at gøre, siger skatteordfører Jesper Petersen. 

Den seneste opgørelse fra Skat viste tidligere i år, at danskerne samlet skylder Skat over 108 milliarder kroner.

Her skylder folk mest til SKAT

Gæld til SKAT per borger i kommunerne

Tidligere konto havde ringe succes

Der har tidligere tilbage i 2010 været oprettet en konto i Statsministeriet, hvor borgere, der ønskede at bidrage ekstra til statskassen, havde mulighed for at gøre det.

Kontoen blev lukket efter godt halvandet år af daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), fordi vurderingen var, at antallet af indbetalinger ikke stod mål med de administrative omkostninger.

I alt nåede der at blive indbetalt 92.000 kroner fordelt på 350 indbetalinger.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), men foreløbig uden held.