Klimamødet er slut - nu skal køreplanerne op i gear

Klimamødet COP24 har været en politisk succes, og der er nu vedtaget en køreplan for at imødegå klimaforandringer.

Efter to uger med forhandlinger, nåede de 196 COP24-lande sent lørdag i mål med en klimaaftale i Polen. 

Den udstikker retningslinier for, hvordan arbejdet mod klimaforandringer og temperaturstigninger skal foregå i praksis. Og det er et skridt på vejen i forhold til klimamødet i Paris for tre år siden, siger TV 2s korrespondent Svenning Dalgaard.

- For det første har man formuleret et regelsæt for, hvordan man skal definere og udføre aftalerne fra klimatopmødet i Paris i 2015. Fremover vil der være indrapportering og kontrol, og det må siges at være det vigtigste resultat hernede fra, vurderer Svenning Dalgaard, som har fulgt forhandlingerne gennem de sidste 14 dage.

Ingen finansiering for u-landene er et minus

Mens EU-landene således har forpligtet sig juridisk til at forfølge en plan for at reducere CO2-udslip, er billedet mere grumset, når det kommer til u-landene.

- Det er et minus, at man ikke har fået en finansiering på plads for u-landene, så man ved, hvordan de kan forpligte sig, erkender Dalgaard.

Et andet ømt punkt for COP24 har været den omfattende rapport fra FN's klimapanel IPCC fra oktober, der konkluderede, at verdens klimatilstand - som følge af global opvarmning - er betydeligt værre end hidtil antaget. Heraf fremgår det blandt andet, at selv en temperaturstigning på 1,5 grader kan få katastrofale følger.

- Man havde talt om, at FN's klimarapport skulle gøre, at man øgede ambitionerne her ved COP24, men det gjorde man kun i meget beskedent omfang, erkender Svenning Dalgaard.

Spørger man Sebastian Mernild, klimaforsker og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen i Norge, er udfaldet af COP24 ikke tilfredsstillende.

- Det, man er blevet enige om, er ikke tilstrækkeligt for at holde temperaturstigningerne til under to grader. Faktisk vil man lande et sted mellem 3-4 graders stigning i 2100, siger han ifølge Ritzau.

Sebastian Mernild efterlyser, at flere lande - ikke mindst en storspiller som USA - officielt har villet anerkende de forskningsresultater, FN og IPCC offentliggjorde med rapporten i oktober.

- Vi har gang på gang fremlagt dokumentation for, hvordan klimaet forandrer sig, og temperaturen stiger. Derfor er det dybt frustrerende, siger Sebastian Mernild, der er medforfatter til FN's klimarapport og bekymret for klodens fremtid.

- Typisk skal der ske en katastrofe, inden vi kommer ud af starthullerne. Og vi har åbenbart ikke set nok endnu. Men det vil vi komme til, advarer han.

Minister: - Vi er nået et stykke af vejen

Lars Christian Lilleholt (V), der er energi-, forsynings- og klimaminister, erkender, at man kun er nået et stykke af vejen med at få banket den globale opvarmning ned i nærheden af de 1,5 grader, den danske regering arbejder hen imod.

- Vi skal have landene forpligtet mere, end de er i dag, og det vil Danmark sammen med andre EU-lande som Frankrig presse på for ved næste topmøde, siger han til TV 2.

Dele af debatten ved COP 24-mødet i Katowice er netop gået på, hvordan IPCC-rapporten og dens konklusioner skulle afvejes og hvilke lande, der skal gøre mere.

 - Vi har brug for, at store udledere som Kina, USA, Indien, Indonesien og andre også kommer i langt højere gear, end de er i dag, understreger han.

Næste gang landene mødes er i september. Her er FN's generalsekretær vært for et klimatopmøde i New York, hvor landene kan fremlægge deres konkrete klimamål.

Det sker der, hvis klodens temperatur stiger med 3 grader

Vand

Milliarder vil komme til at mangle vand visse steder på grund af hedebølger og tørke.

Oversvømmelser

Milliarder vil opleve oversvømmelser som følge af afsmeltning af polerne og ændrede klimatiske forhold.

Hungersnød

En halv milliard vil opleve hungersnød grundet ændrede forhold for landbrug etc.

Uddøende arter

Mellem 25-50 procent af alle dyrearter vil uddø 

Tørke

Sydeuropa vil bliver hærget af alvorlig tørke en gang hvert årti.

Fremgang for dansk landbrug

Overordnet vil skandinavisk landbrug profitere på klimaforandringerne.