Tre sammenstød viser, hvor svært det bliver for Løkke og Thulesen at sidde i regering sammen

16x9
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Thulesen Dahl (DF) under Folketingets afslutningsdebat. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

ANALYSE: De seneste uger har budt på en række hårde sammenstød mellem Venstre og DF. Hvordan håndterer de den slags, hvis de sidder i regering sammen?

Denne gang skal det være, har partiformand Kristian Thulesen Dahl igen og igen slået fast: Hvis der er blåt flertal efter næste valg, og hvis Dansk Folkeparti ”får opbakning fra op imod hver femte dansker”, skal han og partifællerne for første gang nogensinde i regering.

En regering, hvor Venstre fortsat vil sidde på statsministerposten. Men hvor Dansk Folkeparti næppe vil tage til takke med rollen som 'lillebror' i regeringssamarbejdet, der i de væsentligste beslutninger må give sig, hvis der er uenighed internt. Venstre og Dansk Folkeparti står ifølge meningsmålingerne til at blive stort set lige store.

Det skaber i sig selv en ny og interessant dynamik i dansk politik, hvor regeringer jo plejer at være sammensat af ét stort parti og ét eller flere, der er markant mindre.

Og en række sammenstød mellem de to største borgerlige partier i løbet af de seneste uger viser med al tydelighed, at det kan blive svært for en sådan regering at nå til enighed internt om, hvilken politik den egentlig skal føre.

Lad os tage dem én ad gangen:

Marrakesh-balladen

Det er ikke hverdagskost, at spørgsmålet om Danmarks tilslutning til en FN-erklæring bliver et sprængfarligt politisk emne på Christiansborg. Det har ikke desto mindre været tilfældet de seneste uger. Lars Løkke Rasmussen har været urokkelig i sin tilgang til sagen: Danmark er uden tvivl bedst tjent ved at tilslutte sig FN's såkaldte migrationserklæring, slog statsministeren flere gange fast, og han endte sågar med selv at rejse til Marrakesh i Marokko for at meddele Danmarks tilslutning.

- FN-erklæringen er et symbol på, om man vil være en del af det internationale samfund eller ej, lød det fra Løkke i en pressemeddelelse, hvor han fortsatte:

- Jeg er som statsminister ikke i tvivl om på hvilken del af stregen, Danmark skal befinde sig.

Et reelt kompromis er svært at se i denne sag. Enten tilslutter man sig erklæringen, ellers gør man ikke

Den helt modsatte konklusion er Kristian Thulesen Dahl kommet frem til. Han kastede sig, ligesom Løkke, personligt ind i slagsmålet om FN-erklæringen.

- Danmark bør ikke skrive under! Vi er bedre tjent med at stå udenfor, skrev DF-formanden blandt andet i sit ugentlige nyhedsbrev.

- Det er selvsagt ikke i Danmarks interesse. Det vil være i direkte modstrid med alle de udlændingepolitiske stramninger, som DF og regeringen i fællesskab har gennemført siden valget i 2015, fortsatte Thulesen.

Hvordan havde en V-DF-regering mon håndteret en så fundamental uenighed? Et reelt kompromis er svært at se i denne sag. Enten tilslutter man sig erklæringen, ellers gør man ikke.

Havde en V-DF-regering endt med en løsning som i Norge, hvor regeringspartiet Fremskrittspartiet højst usædvanligt har erklæret dissens, således at det ikke var en samlet regering, der stod bag beslutningen om at tilslutte sig?

Eller havde konsekvensen af denne uenighed været ligeså dramatisk som i Belgien, hvor det nationalistiske parti Ny Flamsk Alliance i protest har trukket sig fra regeringen?

Skal Danmark rette ind?

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti nåede som bekendt for nyligt til enighed om et ”paradigmeskifte” i udlændingepolitikken, som på en række områder går ”helt til kanten” af, hvad der er muligt, hvis Danmark skal overholde de internationale konventioner, vi har tiltrådt. Og måske faktisk endnu længere.

For aftaleparterne erkender åbent, at der er en såkaldt ”procesrisiko” – altså en risiko for, at Danmark vil tabe en sag om en af disse stramninger ved eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det rejser naturligvis spørgsmålet: Hvis Danmark taber en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvad vil regeringen så gøre? Rette ind eller ignorere dommen?

Heller ikke det spørgsmål ser Venstre og Dansk Folkeparti ens på.

- Fra vores side vil der i hvert fald ikke på forhånd være en automatik, der siger, at fordi menneskerettighedsdomstolen når frem til det og det, vil vi ændre det og det, sagde DF-gruppeformand Peter Skaarup i sidste uge til Berlingske.

- Det er jeg uenig i, og det er Venstre uenig i, lød det klare svar fra Venstres menneskerettighedsordfører Jan E. Jørgensen.

Om en sådan situation (altså at Danmark taber en konkret sag) opstår, er naturligvis ikke til at spå om – men hvis den gør på et tidspunkt, hvor Venstre og Dansk Folkeparti sidder i regering sammen, er der lagt op til et dramatisk internt opgør.

Aldrig #Dexit

Det er velkendt, at Venstre og Dansk Folkeparti langt fra er enige, når det kommer til EU-politikken.

I nogle tilfælde vil en regering bestående af begge partier ganske givet kunne nå til et kompromis om EU-spørgsmål, som begge partier vil kunne leve med. Men vil det også være tilfældet, når det for eksempel kommer til spørgsmålet om, hvorvidt danskerne på et tidspunkt skal spørges, om de vil forlade Den Europæiske Union?

Kristian Thulesen Dahl har flere gange på det seneste argumenteret for en såkaldt Dexit-afstemning, når det på et tidspunkt ligger fast, hvad udkommet af Brexit bliver for briterne. 

I et interview med Berlingske i slutningen af november var Løkke imidlertid så klar, som han overhovedet kunne være, da han blev spurgt ind til netop dét scenarie.

- Jeg vil bare sige det benhårdt: Venstre kommer aldrig til at sidde i en regering, der som en del af regeringens handlingsprogram har den tanke at sætte en proces i gang, der vil føre til, at vi melder os ud af EU. Det kommer ikke til at ske.

En forsikring, statsministeren gentog på Twitter:

Udmeldingen fra Løkke affødte særdeles hård kritik fra flere DF-profiler. Blandt andre Morten Messerschmidt, der i et interview med TV 2 svarede:

- Det er jo en demokratisk bizar position, at man allerede på forhånd afviser, at befolkningen må blive spurgt om noget så vigtigt.

En Dexit-afstemning bliver næppe et ultimativt krav for Dansk Folkeparti i forbindelse med eventuelle regeringsforhandlinger. Ikke desto mindre er dette sammenstød – og de to øvrige, jeg har oplistet herover – blot smagsprøver på de mange uenigheder, man vil blive nødt til at håndtere, hvis man sidder i regering sammen.

Det bliver svært for Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl, hvis de vinder valget.