BLOG: Danmark er ikke en bananstat, hr. statsminister!

16x9
Vi danskere kan være de grønne forgangsmænd, hvis vi vil. Men det kræver en ny regering, mener Nicolai Wammen. Foto: Sarah Christine Nørgaard / Scanpix Denmark

BLOG: Danmark skal være et grønt forgangsland, lyder det fra regeringen. Men når ord skal blive til handling, så falmer regeringens grønne farve.

Det var også konklusionen fra Klimarådet, der for få uger siden kritiserede regeringen for at træde på bremsen i den grønne omstilling. Med regeringens nuværende politik vil CO2-reduktionen efter 2020 blive sænket til en fjerdedel af det tempo, det er i dag. Det var en af Klimarådets hovedkonklusioner.

Læs lige det igen: En fjerdedel af det nuværende tempo!

Processen derefter var kort og kontant. Først kritiserede Klimaministeren i hårde vendinger Klimarådet. I partiet Venstre lød det, at man slet ikke havde tillid til det uafhængige ekspertråd. Derefter blev formanden for det uafhængige klimaråd fyret.

Senere kom det frem, at regeringen længe har forsøgt at presse Klimarådet til kun at arbejde i forlængelse af Venstres politik. Og altså ikke være den uafhængige grønne samvittighed, der som det fremgår i loven frit kan vælge, hvad de vil fokusere deres arbejde på.

I denne uge fik vi sagen så endnu et tvist. Det viser sig nemlig at Lars Løkke Rasmussen var med til at træffe beslutningen om at fyre Klimarådets formand. Det afslørede Løkke selv under spørgetimen tirsdag. Hvortil statsministeren tilføjede at han faktisk ikke kunne forstå, hvorfor den fyrede formand ”sådan forsøger at lave et halvt matyrium ud af det”.

Sig mig engang, hvad pokker er det der foregår? Danmark er ikke en bananstat, hr. statsminister.

En ting er, at regeringen forsøger at lukke munden på dem, der afslører at regeringen ikke tager den grønne omstilling seriøst. Men det kan da ikke være rigtigt, at statsministeren fyrer formanden for et uafhængigt klimaråd, fordi han fortæller den ubehagelige sandhed om regeringens politik? Og at han bagefter kommer med den slags uværdige angreb på den fyrede formand?

hængigt råd. Dels ved at blande sig i dets arbejde. Og dels ved at fyre formanden, når han står imod presset.

Det er uhørt på den måde at kritisere en ekspert af et uafhængigt råd for at passe sit arbejde. Som Svend Auken ville have sagt: først pisser de på ham, og så siger de, han lugter.

Danmark har brug for en langt mere ambitiøs grøn politik. Vi skal igen være dem, der tør gå foran og hæve barren for den grønne omstilling. Men det kræver politisk vilje, og den har regeringen ikke.

Gang på gang har vi set, hvordan de grønne skåltaler afsløres som varm luft. Løfter om en million elbiler, mens regeringen i virkeligheden kun fremlægger politik, der kan sikre 1000.

Det er ikke godt nok. 2015, 2016 og 2017 er de varmeste år nogensinde målt. 2018 er ikke slut endnu, men jeg frygter tendensen fortsætter.

Vi har brug for en markant anderledes retning, hvis livet på jorden skal være bæredygtigt. Og vi skylder vores børn og børnebørns generationer at handle nu, mens vi stadig har en chance for at rette op.

Derfor er der brug for handling. Vi kan hver især gøre noget. Men de store ryk sker ved at vi politikere træffer de valg, der rykker samfundet som helhed. Det gælder både hvor vi får vores energi fra. Hvordan vi transporterer os. Og hvordan vi bor.

I Danmark har vi tidligere vist, at vi evner at gå forrest. At vi er dem, andre lande ser på for inspiration. Det kan vi blive igen. Det er godt både for miljøet og for de mange arbejdspladser i de grønne virksomheder. Tænk bare på vindmølleindustrien herhjemme.

I Socialdemokratiet ved vi, at det kræver politiske prioriteringer at nå det mål. Derfor har vil vi afsætte 20 milliarder kroner i en grøn fremtidsfond, der skal investere i at udvikle de teknologier, der bliver morgendagens nye grønne landvindinger. Vi vil også sikre mere grøn transport, flere elbiler og langt mere grøn energi.

Vi danskere kan være de grønne forgangsmænd, hvis vi vil. Men det kræver en ny regering.