Danmark tilslutter sig omstridt FN-erklæring

Statsministeren nikkede mandag ja til FN-erklæringen. Sammen med andre lande har han udarbejdet en forklaring, der skal imødegå kritik.

Danmark har mandag tiltrådt FN-erklæringen om migration på en konference i den marokkanske by Marrakech.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var til stede, da erklæringen blev godkendt med akklamation.

- Danmark hører til i det internationale samarbejde. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Det problem, vi står med, kan vi ikke løse alene. Det kræver samarbejde, siger Lars Løkke Rasmussen.

Kritik fra DF

Erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, har skabt stor debat i mange lande. Heriblandt også Danmark.

Marrakesh-erklæringen - hovedpunkterne

  • De enkelte lande bevarer retten til selv at definere deres nationale integrationspolitik.
  • Landene forpligter sig til at tage særlige hensyn til sårbare migranter.
  • Den fastslår, at flygtninge og migranter skal have samme menneskerettigheder, men at kun flygtninge kan påkalde sig beskyttelse.
  • Den fastslår, at det skal være nemmere at hjemsende migranter.
  • Landene vil arbejde på at migranter bliver en aktiv del af samfundet og at deres baggrund og kulturelle skikke respekteres.
  • Landene forpligter sig til også at eliminere diskrimination og fremmedfjendske ytringer, handlinger og demonstrationer.

Formålet er blandt andet at bekæmpe ulovlig migration, men der lægges også vægt på, at migranter skal være en aktiv del af samfundet.

Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti frygter, at erklæringen får indflydelse på den danske udlændingepolitik, fordi den indeholder formuleringer om, at multikulturelle aktiviteter skal fremmes, og at forholdene for migranter generelt skal styrkes.

Det har Lars Løkke Rasmussen afvist. Han mener ikke, at erklæringen "ændrer et komma i dansk udlændingepolitik" og understreger, at den ikke er juridisk bindende.

Formelt skal erklæringen vedtages 18. december ved FN's Generalforsamling i New York.

Stemmeforklaring med andre lande

Lars Løkke Rasmussen fortalte under en hasteforespørgsel onsdag, at han arbejdede på en såkaldt stemmeforklaring, der skal præcisere, hvordan den danske regering tolker erklæringen. Formålet er at imødegå kritik og eventuelle misforståelser.

Mandag fortæller statsministeren til TV 2, at Holland, Norge og Litauen også er med i stemmeforklaringen, og at han håber, at flere lande følger trop.

Her er nogle af hovedpunkterne:

  • FN-erklæringen har fået kritik for formuleringer om, at migranter skal være en aktiv del af samfundet. I stemmeforklaringen understreges det, at der skal skelnes mellem lovlig udenlandsk arbejdskraft og ulovlige migranter. Sidstnævnte gruppe skal ikke integreres.
  • Der lægges vægt på staternes suverænitet, og at erklæringen ikke tvinger landene til at "øge antallet af lovlige immigrationsmuligheder".
  • Stater bevarer retten til at anvende national straffelov over for smuglede personer.
  • Det understreges, at erklæringen ikke indskrænker grundlæggende menneskerettigheder som ytringsfrihed og mediernes frihed til at tage migrationsemnet op.

Der kan komme enkelte mindre justeringer af stemmeforklaringen, hvis andre lander tiltræder.

Løkke: En værdifuld erklæring

Erklæringen er blevet til i FN, som har 192 medlemslande. Det er dog langt fra alle, der er tilfredse, og mindst 12 lande har meldt ud, at de ikke vil være med.

Modstand mod Marrakesh-erklæringen

12 af FN's 193 medlemslande har på forhånd meldt ud, at de ikke vil tislutte sig Marrakesh-erklæringen. De 12 lande er:

  • Estland
  • Kroatien
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Israel
  • Australien
  • Polen
  • Ungarn
  • USA
  • Østrig

Lars Løkke mener imidlertid, at erklæringen er vigtig for Danmark.

Han siger, at der er en "befolkningseksplosion" fra Afrika på vej, og derfor er det positivt, at erklæringen lægger op til, at det skal være lettere at hjemsende ulovlige migranter.

- Der er en eksisterende folkeretslig forpligtigelse til at tage sine borgere hjem. Det sker bare ikke i tilstrækkelig udstrækning. Og derfor er det værdifuldt, at nogle af de lande, vi presser på deres folkeretslige forpligtigelser, på ny bekræfter det politisk, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener, det er vigtigt at skelne mellem migranter, der er inviteret herop for at arbejde, og dem, der er her uden juridisk ret.

- Der skal ingen tvivl være. Alle mennesker har menneskerettigheder. Men migration er ikke en menneskeret. Og migration kan aldrig ske ukontrolleret, siger Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen på FN-konferencen mandag.

DF: Regeringen modsiger sig selv

Hos Dansk Folkeparti så partiformand Kristian Thulesen Dahl gerne, at Danmark lod være med at underskrive aftalen. Under en debat med statsministeren i sidste uge sagde han, at regeringen modsiger sig selv.

- På den ene side siger regeringen, at den her erklæring har en god effekt for Danmark, fordi vi i højere grad kan forpligte afrikanske lande til at tage imod egne borgere, som vi gerne vil udsende, sagde Kriistian Thulesen Dahl og fortsatte:

- På den anden side siger regeringen, at der, hvor det handler om tekst i erklæringen, som jeg forskellige steder synes er problematisk for Danmark, ikke er retligt bindende. Så det kan vi egentlig bare hoppe op og falde ned på. Begge dele kan jo ikke være rigtigt.

Regeringens støtteparti håber, at Danmark ikke tilslutter sig den såkaldte Marrakesh-erklæring. Video: Maiken Brusgaard Christensen

Mandag fastholder partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, at Danmark bør holde sig ude af erklæringen, men han ser positivt på den såkaldte stemmeforklaring.

- Hvis det havde været en god erklæring, så havde vi ikke behøvet en stemmeforklaring. Men det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting, siger Martin Henriksen til Ritzau.

Lars Løkke Rasmussen er taget til Marokko, efter at både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviste, at de ville tage afsted.