Julelys og en snert af idyl - TV 2 besøgte Danmarks mest omdiskuterede ø

Øen Lindholm har siden fredag været på alles læber. I dag besøgte TV 2 øen, hvis beskedne størrelse gør, at man kan krydse den på bare fem minutter.

Bag lag af tyk tåge kom syv hektar land til syne.

En lille aflang plet på danmarkskortet, som siden fredag har dannet ramme om stor debat om udlændingepolitik, menneskerettigheder og landets fremtid:

Den lille ø Lindholm i Stege Bugt.

Det er en bid af Danmark, de færreste kendte til indtil for blot en lille uge siden.

Men det gør de nu.

Frem til 2021 skal øen omdannes til et udrejsecenter for kriminelle, afviste asylansøgere.

Her - tre kilometer ud for Sjællands sydkyst - vil op mod 125 asylansøgere om få år blive tvunget til at bo, hvis ikke de forlader Danmark.

Nægter de, vil de blive fængslet, står der skrevet i den nye finanslov.

Men hvad venter der de afviste, kriminelle asylansøgere ude på øen Lindholm?

TV 2 har fået særlig tilladelse til at besøge øen, som ellers er forbudt område for offentligheden.

Færgeruten mellem Kalvehave på fastlandet og øen Lindholm tager omkring 20 minutter.
Færgeruten mellem Kalvehave på fastlandet og øen Lindholm tager omkring 20 minutter. Foto: TV 2 grafik

Julelys og et snert af idyl

Efter 20 minutters færgefart fra Kalvehave Havn lagde færgen til kaj på Lindholm. En gruppe journalister og fotografer afventede grønt lys til at gå i land. Kameraerne knipsede. Utålmodigheden spredte sig.

For foden af færgen lå Danmarks mest omdiskuterede ø. En lod jord i Stege Bugt. Nok til at få gruppen af pressefolk til at stimle sammen i den bidende kulde. Blot for at få et kig. 

Porten gik op og gav adgang til tilløbsstykket. Øen lå omringet af skvulpende vand og et par svaner, der nysgerrigt nærmede sig havnebroen.

På toppen af den nærmeste bygning var lyskæder sat op, så de forestillede et juletræ, som man kender det fra julepyntede flagstænger i denne tid. 

Danmarks Tekniske Institut, DTU, havde pyntet op til jul - præcis som så mange andre arbejdspladser ved denne tid.

Havde tågen og virkeligheden ikke ligget på lur, ville Lindholm næsten have synet idyllisk.

Lindholm ligger tre kilometer fra Kalvehave, men under torsdagens besøg tillod vejret ikke, at man kunne se over til kysten.
Lindholm ligger tre kilometer fra Kalvehave, men under torsdagens besøg tillod vejret ikke, at man kunne se over til kysten. Foto: Maiken Brusgaard Christensen / TV 2

”Ingen adgang”

Ved hovedindgangen til et af øens mange laboratorier samledes journalister og fotografer forventningsfuldt. Men før rundvisningen kunne begynde, måtte reglerne slåes fast: 

Det var forbudt at tage billeder gennem vinduerne og strengt forbudt at gå ind, lød det fra institutdirektør på veterinærinstituttet Kristian Møller.

- Det er faktisk kun ét af husene, der ikke er farlige, siger Kristian Møller, som i dagens anledning også agerede guide.

Omkring ham lå store, ensartede, sartgule bygninger med matchende vinduer.

De dækker 12.000 kvadratmeter af øen, men det var det bag facaderne, der vakte de besøgendes interesse.

Indgangen til ét af øens laboratorier.
Indgangen til ét af øens laboratorier. Foto: Maiken Brusgaard Christensen / TV 2

Brænder dyr for at forhindre smitte

Indtil for ganske nylig har bygningerne huset svin, kvæg og mink. Raske dyr, som er blevet sejlet til øen og brugt til forskning.

I dag er staldene tomme, men bag de gule mure står 40 mennesker klar, hvis en smitsom sygdom skulle gå i udbrud. Og det er før sket.

Faktisk har øen haft netop det formål siden 1926. Dengang hærgede voldsomme epidemier af mund- og klovsyge landets køer og svin.

Siden har dyr med svinepest og andre smitsomme sygdomme også haft deres ophold bag de sartgule mure.

Fælles for dem alle er, at de er forsvundet op af skorstenen på øens krematorie.

Bag skudsikre ruder er de blevet brændt for at forhindre smittespredning.

Sidste gang, der var røg i skorstenen, var så sent som i forsommeren.

Øens krematorium, hvor alle husdyr og deres ekskrementer bliver brændt.
Øens krematorium, hvor alle husdyr og deres ekskrementer bliver brændt. Foto: Maiken Brusgaard Christensen / TV 2

Sikkerhedszone udenom øen

Men at brænde de smittede dyr er ikke nok for at sikre øen.

Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning er den omringet af en zone på 100 meter ud fra kysten, som også er forbudt område.

Kun én færge og enkelte af DTU’s egne små både må lægge til kaj.

- Så undgår vi, at nogle sejler for tæt på og tager billeder, siger Kristian Møller.

Derfor er det også kun ansatte på Lindholm, der har adgang til den lille ø. Den er statsejet og forbudt område.

square to 16x9

Ansatte skal underskrive erklæring

Bag persienner, lukkede døre og advarselsskilte gik de ansatte iført hvide kitler, træsko og t-shirts. De er forskere med et arbejde, der indebærer, at de ikke kan besøge zoologiske haver, fortæller institutdirektøren.

Så smitsomme er de sygdomme, personalet har med at gøre.

Alle, der færdes på øen, er derfor blevet bedt om at underskrive en erklæring om ikke at opsøge sådan en risiko for smitte.

Når de ansatte stempler ud, afleveres uniformen på øens vaskeri. Det har en hel bygning for sig. En stor en af slagsen endda.

- Mængden af tøj, der skal vaskes, er enorm sådan et sted her, fortæller Kristian Møller.

Intet, der har været inden for laboratoriernes mure, får lov at forlade øen uden at blive desinficeret. 

Overalt på Lindholm minder skilte om faren for smitte.
Overalt på Lindholm minder skilte om faren for smitte. Foto: Maiken Brusgaard Christensen / TV 2

Hvad skal der ske?

Ingen ved, hvad fremtiden bringer for de gule bygninger på Lindholm. Ingen kan svare på, om de skal bevares eller væltes. 

Institutdirektør Kristian Møller ved blot, at de begynder fraflytningen af lokalerne i starten af 2019. Han forventer, at han kan overdrage nøglerne ved starten af 2020, men præcis hvornår tør han ikke udtale sig om.

- Vi går efter at komme ud så hurtigt som muligt, siger Kristian Møller. 

Men ting tager tid på en ø som Lindholm. 

Maskiner, byggematerialer og værktøj skal sejles dertil på færgen, der kun er beregnet til at fragte 80 mennesker som absolut maksimum. 

Mulig smitte i loftplader

Første skridt er, at instituttet skal udarbejde en plan i et forsøg på at afklare, præcis hvor meget der skal rives ned. 

Dernæst skal bygningerne ryddes, desinficeres og testes på alle tænkelige måder. 

Øens budcykel, som er tilknyttet en af DTU's både kaldet 'Virus'.
Øens budcykel, som er tilknyttet en af DTU's både kaldet 'Virus'. Foto: Maiken Brusgaard Christensen / TV 2

Allerede nu ved Kristian Møller, at de skal i gang med at nedbryde lofter, fordi der kan sidde smitte i loftpladerne. 

Om nedbrydningen skal fortsætte, indtil Lindholm står ubebygget tilbage, må tiden vise.

Alt, der ligger fast, er, at DTU fraflytter øen og overlader den til de kriminelle, afviste asylansøgere, som ifølge finansloven skal flytte ind i 2021.