DF har forsøgt igen og igen - nu får partiet sit dyrepoliti

16x9
En muskelhund i politiets varetægt Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Danmark

Politiet har en bandeenhed, en antiterrorenhed - og nu også snart en dyrevelfærdsenhed.

"Vi helmer ikke."

Det var Karina Dues sidste ord, da TV 2 sidst skrev om Dansk Folkepartis kamp for et dyrepoliti.

Nu er kampen vundet. Der er afsat penge på finansloven til en 'dyrevelfærdsenhed' under politiet. Karina Due er ligeglad, hvad de kalder det. Det er et dyrepoliti, fastslår hun. 

- Jeg siger dig, jeg er så glad. Dansk Folkeparti har jo kæmpet for det her de seneste 15-20 år. Nu er det endelig en realitet. Det er simpelthen så fantastisk, jubler dyrevelfærdsordføreren. 

Skal optrevle dyreværnssager

Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 38 millioner kroner på finansloven over de kommende fire år til det, Karina Due kalder et dyrepoliti. 

Konkret kommer der tre specialiserede dyreværnsenheder, der skal plantes forskellige steder i landet. Det ligger endnu ikke fast hvor. 

Enhederne skal høre under politiet, og de skal bestå af betjente, der er uddannede til at håndtere sager om dyremishandling. De skal kunne rykke ud, når der for eksempel bliver fundet 61 vanrøgtede hunde på en landejendom eller udmagrede ponyer med mider i pelsen.

Og de skal have kræfter til at efterforske, så man kan optrevle ulovlig hvalpeimport, de såkaldte hvalpefabrikker og lignende. 

Dyrepolitiet har været længe undervejs

Stramningerne på udlændingeområdet løb med opmærksomheden, da finansloven blev præsenteret fredag. Men dyrepolitiet er også en sejr for Dansk Folkeparti. 

Dyrevelfærd er DF-hjerteblod, og siden Karina Due blev folkevalgt i 2015, har ønsket om et dyrepoliti stået øverst på hendes politiske agenda. Hun har forsøgt med beslutningsforslag, samråd og alt andet fra den parlamentariske pose.

For eksempel havde hun i juni sidste år justitsministeren i samråd om emnet. Men ministeren afviste dengang, endnu engang, ønsket om et dyrepoliti.

- Jeg forstår godt intentionen bag ønsket om et dyrepoliti. Men det er ikke umiddelbart vejen at gå, lød det dengang fra Søren Pape Poulsen (K).

Men nu lykkedes det altså at blive enige.  

- Man kan jo blive med at ævle om det så længe, så de er ved at brække sig over det,og til sidst giver efter, griner Karina Due. 

Du har simpelthen kørt dem trætte - tror du, det er derfor? 

- Ja, og så fordi det her er det rigtige at gøre, siger hun. 

Tid til efterforskning

Dyreværnsenhederne skal ikke gøre arbejdet for Dyrenes Beskyttelse og lignende organisationer. Men de skal tage over, når organisationernes beføjelser ikke slår til. 

- Som det er nu, har politiet ikke tid, siger Karina Due.

- Og det er meget forskelligt fra landsdel til landsdel, om de har ekspertise til at håndtere dyresagerne. De tager imod henvendelserne, men har ikke ressourcer til proaktiv efterforskning. Det får de nu. Når man kan efterforske proaktivt, kan man gøre livet meget sværere for eksempelvis hvalpefabrikker, og det er jo en god ting.

I en tid, hvor politiet klager over manglende tid til at udføre deres job ordentligt, burde man så ikke tilføre dem flere midler i stedet for at give 38 millioner til et dyrepoliti?

- Det er ikke et spørgsmål om det ene eller det andet, men om både og. I forvejen har vi sat rigtig mange penge af til uddannelse af flere betjente og øget fokus på opklaring, siger dyrevelfærdsordføreren.

- Jeg kan sagtens forstå, at butiksejerne for eksempel er frustrerede over, at politiet ikke kommer, når de anmelder et butikstyveri, men vi må bare ikke glemme dyrene. De er her på vores principper, og vi har et ansvar for, at de har det godt, siger Karina Due til TV 2, og tilføjer, at efter våben og narko er ulovlig handel med dyr den tredjestørste kriminelle økonomi i Danmark.

Dedikerede dyrebetjente

Strafferammen for dyremishandling blev hævet for to år siden i anledning af 100-året for Danmarks første dyreværnslov. Her blev det også gjort nemmere at fratage folk retten til at holde dyr.

Med de kommende dyreværnsenheder håber Karina Due, at der også bliver flere ressourcer til at udnytte de muligheder, der er i loven. For eksempel muligheden for at straksfjerne et dyr, hvis ejer er mistænkt for vanrøgt, mens sagen bliver efterforsket. 

- Det skal være nogle dedikerede medarbejdere, der brænder for de her områder og bruger de værktøjer, der er i loven, mere aktivt, håber dyrevelfærdsordføreren, der har fået mange glade tilkendegivelser fra dyrevenner.

- Der er så mange mennesker, der er glade for det her. Der var én, der skrev til mig, at hun fik tårer i øjnene, da hun så det. Jeg er også bare lettet og glad. Så det bliver en god jul, siger Karina Due.