BLOG: Mere frihed til de studerende!

16x9
Sofie Carsten Nielsen. Foto: Ritzau Scanpix

BLOG: Vi har i Folketinget lavet en aftale om fleksible uddannelser, der ændrer virkeligheden for de studerende. Der er tre store radikale fremskridt.

Jeg taler jævnligt med unge mennesker, der egentlig er i tvivl om, hvorvidt de har valgt den rigtige fremtid. De er ofte blevet studietrætte. Problemet er bare, at de ikke har mulighed for at prøve arbejdslivet af og vende tilbage på deres uddannelse. De føler sig nemt låst fast. Det nager mig nu, og det nagede mig da jeg var uddannelsesminister.

Nu har vi i Folketinget lavet en aftale om fleksible uddannelser, der ændrer virkeligheden for de studerende. Det er en aftale, der gør mig helt høj. For der er tre store radikale fremskridt.

For det første bliver retskravet forlænget til 3 år. Lige nu har studerende med en bacheloruddannelse krav på en kandidatuddannelse, der ligger i forlængelse af deres bacheloruddannelse, hvis de altså begynder på kandidaten med det samme. Men fremover kan de studerende tage en længere pause mellem bacheloren og kandidaten. Få erhvervserfaring. Forsøge sig med iværksætteri. Komme tættere på, hvad de vil. Det foreslog jeg selv som uddannelsesminister i 2015.

For det andet afskaffer vi gange-reglen, som betyder, at man kan gangen sit snit med 1,08 for hurtigere studiestart. Det letter presset på de studerende. Det er et politisk signal om, at de godt kan sænke skuldrene.

For det tredje kan universiteterne nu udbyde 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Man vil også kunne tage uddannelsen på deltid. Det betyder, at de unge kan veksle mere mellem arbejdsmarked og uddannelse. Praksis og teori. Og allervigtigst er det en åbning for flere muligheder for uddannelse hele livet.

De idéer, vi nu får realiseret, er radikal politik. Det er frihed til de studerende. Det er politik, der byder på fremskridt og frihed og fleksibilitet. Det er politik, der er i direkte modsætning til uddannelsesloft og lukninger af engelsksprogede uddannelser, som ellers præger virkeligheden nu.

Vi har nedbrudt nogle af barriererne mellem uddannelse og arbejde. Det bør ikke være sådan, at først så uddanner vi os, og så arbejder vi. Vi skal kunne veksle ud og ind hele livet.

Vi havde selvfølgelig ønsket, at de massive besparelser på uddannelse ville blive afskaffet samtidig med mere fleksibilitet. For dårligere kvalitet i uddannelserne er desværre et vilkår for de studerende, underviserne og uddannelseslederne. Det betyder færre undervisningstimer. Flere fyrede undervisere. Mindre tid til vejledning. Og flere sårbare studerende, der bliver tabt på gulvet. Og jeg frygter, at de nye fleksible uddannelser også vil møde den form for modvind.

Men aftalen her går den helt rigtige vej. Det er politik, der batter. Det er teori og praksis i smuk symbiose. Rigtige løsninger på virkelige problemer. Radikal politik. Og frihed til de studerende.