Løkke i åben konfrontation med DF: - Påstande om FN-pagt er absurde

Statsministeren åbner op for selv at underskrive kontroversiel FN-pagt om migration.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde ikke fingre imellem, da han onsdag var hasteindkaldt til debat om Danmarks tilslutning til den såkaldte Marrakesh-erklæring.

Erklæringen skal bekæmpe illegal migration, men da den samtidig indeholder flere budskaber om, at migration er positivt, frygter Dansk Folkeparti, at den vil få indflydelse på Danmarks stramme udlændingepolitik.

Det er der dog intet belæg for, mener Løkke

- Denne regering – min regering -  er garant for en udlændingepolitik, hvor vi passer på Danmark. Derfor er det en fuldstændig absurd tanke, at vi skulle være på vej til at tilslutte os en erklæring, der vil begrænse os i at føre den politik, lyder det fra statsministeren.

Mister ikke suverænitet

Forud for hasteforespørgslen havde regeringen fået udarbejdet en juridisk vurdering, der tydeligt fastslår, at Marrakesh-erklæringen ikke er juridisk bindende. 

Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik

Lars Løkke Rasmussen (V)

- FN’s migrationserklæring skaber ikke ny lov i Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Den fratager os heller ikke suverænitet over udlændingeområdet. Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik. Danmark lever allerede op til de tilsagn, landene med erklæringen giver hinanden. Det er tilsagn, som vi har al mulig interesse i at efterleve, men vi forpligter os altså ikke til noget nyt.

Han tilføjede, at regeringen sammen med en række andre lande arbejder på en såkaldt stemmeforklaring, hvor man præciserer, hvordan man fra dansk side læser aftalen.

DF: Regeringen modsiger sig selv

Løkkes hårde retorik til trods var det ikke nok til at overbevise Dansk Folkeparti. Her er man fortsat skeptisk. Man holder fast i, at Marrakesh-erklæringen helt faktuelt indeholder formuleringer om, at man skal fremme multikulturelle aktiviteter, og at forholdene for migranter generelt skal styrkes.

Marrakesh-erklæringen - hovedpunkterne

  • De enkelte lande bevarer retten til selv at definere deres nationale integrationspolitik.
  • Landene forpligter sig til at tage særlige hensyn til sårbare migranter.
  • Den fastslår, at flygtninge og migranter skal have samme menneskerettigheder, men at kun flygtninge kan påkalde sig beskyttelse.
  • Den fastslår, at det skal være nemmere at hjemsende migranter.
  • Landene vil arbejde på at migranter bliver en aktiv del af samfundet og at deres baggrund og kulturelle skikke respekteres.
  • Landene forpligter sig til også at eliminere diskrimination og fremmedfjendske ytringer, handlinger og demonstrationer.

Samtidig mener formand Kristian Thulesen Dahl (DF), at regeringen modsiger sig selv, når den forsøger at forklare, hvorfor FN-pagten er en god idé:

- På den ene side siger regeringen, at den her erklæring har en god effekt for Danmark, fordi vi i højere grad kan forpligte afrikanske lande til at tage imod egne borgere, som vi gerne vil udsende.

- På den anden side siger de, at der, hvor det handler om tekst i erklæringen, som jeg forskellige steder synes er problematisk for Danmark, ikke er retligt bindende, så det kan vi egentlig bare hoppe op og falde ned på. Begge dele kan jo ikke være rigtigt, påpeger han.

Regeringens støtteparti håber, at Danmark ikke tilslutter sig den såkaldte Marrakesh-erklæring. Video: Maiken Brusgaard Christensen

Indflydelse på sigt

Lektor ved juridisk fakultet i Odense Peter Starup er ekspert i udlændingeret. Ifølge ham har regeringen ret i, at Marrakesh-erklæringen ikke er juridisk forpligtende, og derfor kan man ikke umiddelbart sige, at den vil føre til øget migration.

- Men på sigt kan man være bange for, at det er noget, der udvikler sig til en konvention, eller at det indirekte kan få betydning, når dommere tolker internationale forpligtelser, siger han til TV 2.

Og det er netop det, Dansk Folkeparti frygter.

Derfor spurgte Thulesen Dahl og med ham også andre partier under debatten, hvad idéen egentlig er i at tilslutte sig en aftale, hvis den alligevel ikke har nogen betydning.

Handler om signalværdi

Ifølge Lars Løkke Rasmussen handler det om at sende et signal: 

Modstand mod Marrakesh-erklæringen

12 af FN's 193 medlemslande har på forhånd meldt ud, at de ikke vil tislutte sig Marrakesh-erklæringen. De 12 lande er:

  • Estland
  • Kroatien
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Israel
  • Australien
  • Polen
  • Ungarn
  • USA
  • Østrig

- Denne erklæring er vigtig, fordi det er første gang, verdenssamfundet - med de kompromisser, der så skal til - forsøger at skabe en ramme om, hvordan man håndterer et kæmpe problem, som jeg godt kan se i den danske debat primært bliver oversat til, at vi har et problem fra tredje verdens lande, men som globalt handler om meget mere, siger han.

Marrakesh-erklæringen skal drøftes og underskrives mandag og tirsdag i næste uge, og det er ikke kun i Danmark, den har bragt sindene i kog. I skrivende stund har hele 12 lande afvist at tilslutte sig det dokument, der lige nu foreligger, og samtidig har Tyskland, Italien og Schweiz ikke endeligt taget stilling.

For at understrege vigtigheden og påvirke stemningen har både den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meldt sin ankomst i Marokko. I Danmark har Lars Løkke Rasmussen endnu ikke taget stilling til, hvem der skal repræsentere regeringen. Han udelukker ikke, at han selv tager afsted.