Hvordan bruger politikerne pressen på Christiansborg? - Det er et spil, der kører

Det sværmer med hemmeligheder i politik, og journalisterne halser utrætteligt efter dem. Men politikerne deler også gerne ud – hvis det gavner dem.

I denne uge fejrede Presselogen på Christiansborg fødselsdag.

De politiske journalister har i 100 år arbejdet side om side med de magthavere, de kontrollerer. En ”unik ordning”, som Folketinget skriver, hvor politikere og presse har ”et gensidigt tillidsforhold”.

Er pressen blevet for meget pot og pande med politikerne? Ja. I en vis forstand

Holger K. Nielsen, SF

I en spørgeundersøgelse, TV 2 har sendt ud til alle folketingets medlemmer, svarer over hver tredje, at det er en politisk fordel at have en tæt relation til pressen.

- Det er jo et spil, der kører, siger SF’s Holger K. Nielsen.

- Man er afhængig af hinanden i det her cirkus.

TV 2 har derfor inviteret til et spil rundt om bordet, midt i parlamentet.

Målet er at blive klogere på de ting, der deles med lavmælte stemmer – de ting, som journalisterne ved, men ikke må fortælle.

- Jeg har ikke spillet siden, jeg var helt ung, siger Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, der stiller sig klar for bordenden.

- Jeg har seriøst aldrig spillet, siger Venstres politiske ordfører Britt Bager.

Britt Bager er den mest uprøvede politiker rundt om bordet. Hun blev valgt til Folketinget for Venstre i 2015, og blev i maj 2018 partiets politiske ordfører.
Britt Bager er den mest uprøvede politiker rundt om bordet. Hun blev valgt til Folketinget for Venstre i 2015, og blev i maj 2018 partiets politiske ordfører. Foto: Anders Helmer / TV 2

Men det har SF’s Holger K. Nielsen. Tydeligvis.

Han siger selv, at han ”sikkert er kommet til at tale over sig” i dette interview med TV 2.

Søren Espersen og Britt Bager siger, de har været ”meget ærlige” og ”åbne”.

De politiske journalister opererer i forskellig grad til deres fordel. Det lægger de ikke skjul på.

- Er pressen blevet for meget pot og pande med politikerne? Ja. I en vis forstand, siger Holger K. Nielsen.

- Men det er en nødvendighed, hvis man skal fungere herinde.

Med koncentreret blik skruer han bolden sikkert over nettet. Hver gang han får chancen.

En rutineret spiller.

Man sørger for sig selv

De fortæller alle tre, at de har en lille skare af journalister, de er fortrolige med på Christiansborg.

- Og dem taler jeg lige så frit med om politiske ting, som jeg gør med min kone, siger Søren Espersen.

Dele af hemmelige udspil, intriger internt i partiet eller krav og blindgyder omkring forhandlingsbordet finder således vej til pressen uden for citat eller ”til baggrund”, som det hedder.

Jeg stod sgu midt i barnegråd og aftensmad og forhandlede med journalisten

Holger K. Nielsen, SF

Og hvis en journalist misbruger tilliden.

- Så er han fuldstændig kold. Så får han ikke mere, siger Holger K. Nielsen, der i sin formandstid for SF i 90'erne og start 00'erne havde særlig tæt kontakt til pressen.

Men hvad får du ud af at fortælle noget, som pressen alligevel ikke må fortælle videre til vælgerne?

Det er jo en del af spillet herinde - man fortæller noget til baggrund, som kan gøre ens sag bedre, siger han. 

Men fortrolig viden kan også bruges til at redde komplicerede tråde ud, forklarer Britt Bager. Så journalisten får en forståelse for selv de mest komplekse politiske sager.

- Men jeg siger selvfølgelig ikke noget til en journalist, der kan skade Venstre eller regeringen, siger hun.

Så sagt med andre ord – alt, hvad du siger til en journalist, har du en agenda med?

- Det har jeg. Og det ved journalisterne udmærket godt.

square to 16x9
Britt Bager værner om sin fortrolighed med journalisterne på Christiansborg og deler ikke ud af det hele. - Jeg har selvfølgelig holdt nogle ting for mig selv, siger hun i interviewet med TV 2. Foto: Anders Helmer / TV 2

42 procent af de folketingsmedlemmer, der har svaret på TV 2's spørgeskema, har bevidst givet politiske journalister fortrolige oplysninger for at fremme dem selv eller partiet.

Mindre end en fjerdedel har dog deltaget i spørgeskemaet - 41 medlemmer. Og det viser sig også at være svært at få samtalen om forholdet åbnet helt op.

Kan du give et konkret eksempel på en fortrolig samtale, der har været til gavn for dig?

- Det kan jeg ikke huske, siger Holger K. Nielsen.

Det ligger heller ikke lige på tungen for de to andre.

Men de ting, Holger K. Nielsen ikke skulle have sagt til en journalist, står klarere i hukommelsen.

Det handler om at få dem til at forstå, at det ikke bare er sådan og sådan

Søren Espersen, Dansk Folkeparti

Det ærlige, det strategiske – og svipserne

Da euroen var til debat tilbage i 2000, gav han som daværende SF-formand og parlamentarisk grundlag for Nyrups SR-regering et interview til en avis.

- Journalisten vidste jo godt, at jeg havde et anstrengt forhold til Poul Nyrup. Så jeg kom til at sige nogle frygtelige ting om, at han spillede dobbeltspil, og at jeg ikke stolede på ham.

Ups.

- Så jeg kom til at sige nogle frygtelige ting, siger Holger K. Nielsen, der i følge ham selv har har haft tungen for meget på gled over for en politisk journalist flere gange.
- Så jeg kom til at sige nogle frygtelige ting, siger Holger K. Nielsen, der i følge ham selv har har haft tungen for meget på gled over for en politisk journalist flere gange. Foto: Anders Helmer / TV 2

Men man kunne måske fristes til at spørge, om det ikke var til din fordel alligevel at få det synspunkt frem?

- Nej. Jeg stod sgu midt i barnegråd og aftensmad og forhandlede med journalisten om mine citater. Der havde jeg talt over mig.

Men bordet fangede. Artiklen blev trykt.

Og det skal den også blive, mener Britt Bager.

- Jeg har aldrig sagt noget hø til en journalist og så tænkt, at vi har så godt et venskab, at det undlader journalisten.

- Så ville jeg jo få særbehandling, og det skal jeg aldrig have.

Men Søren Espersen, der er pressestrategisk nestor i Dansk Folkeparti, kan godt finde på, med åbne øjne, at lække skidtsnak ud om sit eget parti.

square to 16x9
Alle Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer får et begynder-kursus i pressehåndtering, når de bliver valgt ind i Folketinget. Det står Søren Espersen for. Foto: Anders Helmer / TV 2

Han gør det dog helst ikke.

- Men jeg vil gerne have, at den journalist, der eksempelvis laver en politisk analyse, ved, hvad han snakker om.

- Så selvom det kan vise sig at komme på tværs og være noget, vi helst ikke vil have ud, så er jeg ærlig, siger han.

Han vil dog ikke give et konkret eksempel.

Og pressen får da heller ikke fodret historier med flad hånd i utide.

Én gang om ugen mødes Søren Espersen, der i 10 år var pressechef for partiet, med resten af DF’s ledelse – Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Martin Henriksen.

Det er et skuespil meget af det

Holger K. Nielsen, SF

Her diskuterer de blandt andet pressestrategi – hvornår skal de gå ud med hvad til hvem. Og hvilke gode historier kan ligge klar i skuffen til at tage ”brodden af de dårlige”, som Søren Espersen udtrykker det.

Og så diskuterer de selvfølgelig det politiske – hvilke aftaler går de med i, og hvordan.

For selvom der ofte berettes om dramatiske forhandlinger bag lukkede ministerielle døre – så er meget aftalt på forhånd.

- Det er et skuespil meget af det, siger Holger K. Nielsen.

Til ære for pressen, og til gavn for politikerne.

­

Ligesom i ethvert andet spil skal man øve sig for at blive god politisk og pressestrategisk. Både Søren Espersen og Britt Bager har en fortid i kommunikationsbranchen.
Ligesom i ethvert andet spil skal man øve sig for at blive god politisk og pressestrategisk. Både Søren Espersen og Britt Bager har en fortid i kommunikationsbranchen. Foto: Anders Helmer / TV 2

Hvad tid bliver vi enige?

Målet er klart – der skal markeres mærkesager over for vælgerne.

Selvom politikerne i en forhandling måske er enige bag lukkede døre, kan de derfor godt gå i pressen og prædike store ønsker, der umiddelbart skaber langsom proces.

- Meget af dramaet er jo aftalt på forhånd. Ikke alt. Men meget af det er, siger Holger K. Nielsen, der blandt andet har forhandlet flere finanslove som parlamentarisk grundlag for skiftende røde regeringer.

I en bog om den politiske hverdag på Christiansborg bakker forfattertrekløveret Henrik Dahl (LA), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Nick Hækkerup (S) op .

De skriver, at politikerne er ”vildt uenige” foran vælgerne, mens der i forhandlingslokalet er styr på processen.

Her ”ved de alle sammen, hvor kompromisset sådan cirka ligger”.

Der er jo ingen tvivl om, at jeg kommer med det positive om alle regeringens og Venstres fortræffeligheder

Britt Bager, Venstre

Men hvad er meningen med at skabe et drama udadtil, hvis der i virkeligheden er ro på de indre linjer?

- Det er at medierne har noget at skrive om. For det er vigtigt for politikerne at komme i pressen og markere over for deres vælgere, at de kæmper for deres sag, siger Holger K. Nielsen.. 

Søren Espersen er dog ikke helt enig.

- Der har været ting nu her, som var dramatiske, siger han om de finanslovsforhandlinger, der netop er afsluttet, og hvor Dansk Folkeparti har siddet med.

- Noget var selvfølgelig fastlagt på forhånd. Men det har slet ikke været i samme stil, som i 00’erne, siger han.

Det er det, Dansk Folkeparti kalder et paradigmeskifte, der gav problemer i år.

Hvor langt kunne og ville regeringen strække sig inden for internationale konventioner for at imødekomme Dansk Folkepartis ønske om at sende alle flygtninge ud af Danmark, så snart freden har sænket sig i hjemlandet?

98.. 99..100! 101..
98.. 99..100! 101.. Foto: Anders Helmer / TV 2

- Men de spiller jo i hvert fald også på dramaet, siger Holger K. Nielsen.

- Ja, det er rigtig nok, siger Espersen.

- Det er væsentligt at få understreget over for vælgerne, at denne her del – det er noget, vi har ønsket.

På samme måde kan forhandlingerne godt trække kunstigt ud, hvis enigheden har meldt sig på et kedeligt tidspunkt.

- Skal vi gå ud med en stor aftale klokken fire om morgenen, hvor hele Danmark snorksover? Nej, der er det meget logisk at vente, til der er noget presse på, siger Søren Espersen.

Og en god regering giver sit støtteparti plads til at markere sig i pressen, understreger Espersen.

Det er en fordel for alle parter

Holger K. Nielsen, SF

Britt Bager, der repræsenterer et regeringsparti rundt om bordtennisbordet, indrømmer da også, at hun ville lade Espersen vinde en symbolsk runde, hvis kampen var en politisk forhandling.

Det er åbenlys praksis for dem alle. Konkreterne forbliver dog usagte. Til citat.

Så hvad kan vælgerne egentlig bruge hemmelighedskræmmeriet til?

Og vinderen er: Demokratiet?

Svaret lyder ens fra både Nielsen, Bager og Espersen: forståelse.

- Jeg er jo meget mere inde i sagerne, end journalisterne er. Så det handler om at få dem til at forstå, at det ikke bare er sådan og sådan, siger Espersen.

Selvom meget information altså aldrig når i æteren eller avisernes spalter, mener 48 procent i spørgeundersøgelsen, at relationen mellem det politiske pressekorps og politikerne gavner demokratiet.

Det er ren give and take, mener Britt Bager. Ping-pong, om du vil.

- Der er jo ingen tvivl om, at jeg kommer med det positive om alle regeringens og Venstres fortræffeligheder. Og så trykprøver journalisterne det, siger hun.

Britt Bager mener ikke, at kontakten til pressen kan blive så tæt, at de kritiske spørgsmål udebliver.
Britt Bager mener ikke, at kontakten til pressen kan blive så tæt, at de kritiske spørgsmål udebliver. Foto: Anders Helmer / TV 2

77 procent af politikerne bliver mindst en gang om måneden kontaktet af journalister, der vil tale til baggrund eller have indblik i kommende politiske udspil og aftaler.

35 procent i spørgeundersøgelsen svarer, at de i større eller mindre grad leverer på forespørgslerne.

- Det er en fordel for alle parter, siger Holger K. Nielsen.

De siger alle tre, at de har ladet den politiske bevidsthed blive uden for samtalen her. Ingen agenda.

- Jeg har prøvet at være ærlig, siger Britt Bager.

- Men jeg har selvfølgelig holdt nogle ting for mig selv.

Hun mener, det er vigtigt, at der er et fortroligt rum mellem hende og journalisterne på Christiansborg.

Ikke alt egner sig til at blive delt officielt, forklarer hun.

Det er en del af spillet, hvis pressen vil være med. Ligesom politikerne spiller med på pressens præmisser.

Eksempelvis var der nok ikke blevet spillet meget bordtennis i parlamentet, hvis TV 2 var blevet væk.

Men lad det være vores hemmelighed.

square to 16x9
- Det er et skuespil meget af det, siger Holger K. Nielsen om den politiske pressedækning. Men Espersen er uenig: - Det vil jeg ikke kalde det. Foto: Anders Helmer / TV 2