'Paradigmeskifte', siger DF, men hvad vil det sige? Her bliver der strammet i dansk udlændingepolitik
Dansk Folkeparti forventer, at stramningerne vil få "markant betydning". Der er dog ikke sat tal på konsekvenserne af de nye tiltag.
Et loft over antallet af familiesammenføringer, en afskaffelse af retskravet på permanent bolig og en lavere integrationsydelse.
Glæden var stor hos Dansk Folkeparti, da der fredag landede en finanslov med flere udlændingestramninger, men det er endnu svært at sige, hvor stor betydning ændringerne får.
Sådan lyder det fra Louise Holck, der er vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder.
- Det er svært at vurdere konsekvensen af flere af de her tiltag, fordi de ikke er foldet fuldt ud endnu, siger Louise Holck til TV 2.
- Men Danmark har i forvejen en meget stram udlændingepolitik, og ved denne her aftale lægger man op til yderligere stramninger på en række punkter, tilføjer hun.
Herunder kan du se nogle af de mest markante udlændingestramninger.
Vil holde øje med integrationsydelsen
En af de mest håndgribelige stramninger er nedsættelsen af integrationsydelsen.
Institut for Menneskerettigheder har for nyligt udgivet en rapport, som viser, at nogle af de nuværende modtagere af integrationsydelse lever for så få penge, at de eksempelvis har svært ved at få råd til medicin. Louise Holck vil ikke vurdere, om den kommende sænkning af ydelsesniveauet vil få flere i arbejde eller få flere til at rejse hjem.
- Men vi vil følge det tæt og se på, om der eventuelt kan opstå problemer med grundlovens eksistensminimum, siger Louise Holck.
Hun henviser til, at der i grundloven står, at staten skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.
Det nye udrejsecenter på øen Lindholm er ikke beskrevet så konkret i aftaleteksten, og Louise Holck vil heller ikke her vurdere, om det kan få flere udviste kriminelle på tålt ophold til at rejse hjem. Men hun siger, at den konkrete udformning af centeret er værd at holde øje med.
- Personer på tålt ophold må ikke frihedsberøves, og før den endelige model forelægger, er det svært at vurdere, om det er tilfældet. Det afhænger af flere ting - blandt andet skal der være muligheder for at komme til og fra øen, siger Louise Holck.
DF: Det får markant betydning
Regeringen og Dansk Folkeparti lægger også vægt på, at flygtninge fremover skal have klar besked om, at deres ophold er midlertidigt. Det Dansk Folkeparti kalder et paradigmeskifte består ifølge parterne i, at der kommer større fokus på hjemsendelse og mindre på integration.
Tilknytning til arbejdsmarkedet og sprogkundskaber skal også have mindre betydning, når myndighederne vurderer, om en opholdstilladelser skal forlænges. Men i finanslovsaftalen er der ingen tal for, hvor mange færre flygtninge, det vil betyde.
Ifølge Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, er der dog ingen tvivl om, at de nye stramninger vil få "markant betydning" i forhold til antallet af flygtninge i Danmark.
Han nævner selv, at tilstrømningen til Danmark er nedadgående, men mener, der er behov for handling, fordi ni ud af ti flygtninge på midlertidigt ophold ikke vender hjem.
- Mange af dem, der i dag får forlænget deres midlertidige opholdstilladelse i Danmark, bliver hængende. Fremover bliver de sendt hjem og må få en tilværelse op at stå i det område, hvor der er blevet fredeligere forhold.
Hvad er det for en type flygtning, der vil blive sendt hjem i 2019, som ikke bliver sendt hjem i år?
- Det er dem på midlertidig opholdstilladelse, som i dag får at vide, når de kommer til Danmark, at nu skal man integreres og blive i Danmark resten af ens liv. I det nye system får man fra dag ét at vide, at man skal hjem igen og sørge for, at det land, man kom fra, bliver hjulpet på fode igen, siger Peter Skaarup.
Det er blandt andet syriske flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, som aftalen sigter imod. Her er det flere steder fortsat ikke sikkert at vende hjem, og regeringen har ikke offentliggjort tal for, hvor mange flere de forventer vil vende hjem med aftalen. Ifølge Louise Holck er det svært at spå om.
- Generelt er det sådan i flygtningeretten, at man skal have beskyttelse, så længe man har behov for det. Hvis forholdene ændrer sig væsentligt, vil man kunne sendes tilbage, siger hun.
Engell: Svært at vurdere effekten
Ifølge politisk kommentator Hans Engell er det svært at sige, hvor meget stramningerne i praksis betyder for antallet af flygtninge og familiesammenførte.
- Meget afhænger af, hvordan udviklingen bliver. I øjeblikket er der jo ikke noget stort pres på vores asylsystem og heller ikke på omfanget af familiesammenføringer. Men det er klart, at det øjeblik udviklingen pludselig ændrer sig, så vil det blive nogle helt andre tal, siger Hans Engell.