'Paradigmeskifte', siger DF, men hvad vil det sige? Her bliver der strammet i dansk udlændingepolitik

Dansk Folkeparti forventer, at stramningerne vil få "markant betydning". Der er dog ikke sat tal på konsekvenserne af de nye tiltag.

Et loft over antallet af familiesammenføringer, en afskaffelse af retskravet på permanent bolig og en lavere integrationsydelse.

Glæden var stor hos Dansk Folkeparti, da der fredag landede en finanslov med flere udlændingestramninger, men det er endnu svært at sige, hvor stor betydning ændringerne får.

Sådan lyder det fra Louise Holck, der er vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder.

-  Det er svært at vurdere konsekvensen af flere af de her tiltag, fordi de ikke er foldet fuldt ud endnu, siger Louise Holck til TV 2.

- Men Danmark har i forvejen en meget stram udlændingepolitik, og ved denne her aftale lægger man op til yderligere stramninger på en række punkter, tilføjer hun.

Herunder kan du se nogle af de mest markante udlændingestramninger.

I dag
VS
Fremover
Lavere integrationsydelse
Enlige forsørgere på integrationsydelse får i dag 11.993 kroner om måneden, mens samboende og gifte forsørgere får 8393 kroner hver.
Ydelsen sættes ned med 2000 kroner for enlige forsørgere og 1000 kroner for samboende og gifte. Ydelsesreduktionen træder i kraft, når modtageren har optjent ret til halve børne- ungeydelser efter tre års ophold.
Flygtninge skal have klar besked om midlertidighed
I dag hedder det, at opholdstilladelser til konventionsflygtninge og udlændinge med beskyttelsesstatus bliver givet ”med mulighed for varigt ophold”. Opholdstilladelser til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus bliver givet ”med henblik på midlertidigt ophold”.
Opholdstilladelser til alle flygtninge og familiesammenførte skal kun gives med henblik på midlertidigt ophold. Ved ankomsten vil der løbende blive sendt signaler om, at opholdet er midlertidigt.
Ændring af integrationsloven
I integrationsloven står der, at formålet er at sikre, ”at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse”.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fjerne den formulering. I stedet skal der stå, at rammerne for opholdet i Danmark defineres af den enkeltes opholdsgrundlag, og at retten til ophold er midlertidig.
Inddragelse af opholdstilladelser
Myndighederne kigger i dag på flere parametre, når de vurderer, om flygtninge og familiesammenførtes opholdstilladelser kan inddrages. Især Dansk Folkeparti har kritiseret, at myndighederne ikke går langt nok i forhold til at udfordre de internationale konventioner, Danmark har underskrevet.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil have myndighederne til at gå til grænsen af konventionerne, når de overvejer at inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse. Det betyder, at tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber skal tillægges mindre betydning.
Børns tilknytning
Når myndighederne skal vurdere, om opholdstilladelser skal inddrages eller ikke forlænges, lægges der vægt på barnets selvstændige tilknytning til Danmark.
Fremover vil den tilknytning, et barn har opnået i Danmark, indtil det er fyldt otte år, som udgangspunkt ikke betyde noget, når barnets eller familiemedlemmers opholdstilladelser vurderes.
Retskrav på bolig
Kommunerne skal som udgangspunkt anvise bolig til en flygtning,. Dansk Folkeparti har blandt andet kritiseret, at det kan gå ud over danskeres mulighed for at få en bolig.
Flygtninges såkaldte retskrav på permanent bolig afskaffes, så kommunerne fremover får mulighed for kun at anvise til et midlertidigt opholdssted.
Loft over familiesammenføring
Flere af de konventioner, som Danmark har tiltrådt, indeholder bestemmelser om, at en familie ikke må adskilles.
Der skal indføres et loft, der begrænser antallet af familiesammenføringer. Antallet er ellers faldende, men især DF ønsker mulighed for et stop, hvis udviklingen igen vender. Regeringen og DF har ikke oplyst, hvor mange familiesammenføringer der i fremtiden må gives. Loftet skal kunne aktiveres af integrations- og udlændingeministeren, med mindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.
Øen Lindholm
I dag sidder en gruppe kriminelle udlændinge på udvisningscenter Kærshovedgård ved Ikast i Midtjylland. De kan ikke sendes hjem, og dele af lokalbefolkningen føler sig utrygge, når de går ud fra centeret.
Fremover skal en del af de udviste kriminelle udlændinge flyttes til et nyt udrejsecenter på den ubeboede ø Lindholm ved Stege Bugt. En færge forbinder øen med Sjælland, men der vil formentlig ikke være mange daglige afgange. Centeret skal være klar i slutningen af 2021.

Vil holde øje med integrationsydelsen

En af de mest håndgribelige stramninger er nedsættelsen af integrationsydelsen.

Institut for Menneskerettigheder har for nyligt udgivet en rapport, som viser, at nogle af de nuværende modtagere af integrationsydelse lever for så få penge, at de eksempelvis har svært ved at få råd til medicin. Louise Holck vil ikke vurdere, om den kommende sænkning af ydelsesniveauet vil få flere i arbejde eller få flere til at rejse hjem.

- Men vi vil følge det tæt og se på, om der eventuelt kan opstå problemer med grundlovens eksistensminimum, siger Louise Holck.

Hun henviser til, at der i grundloven står, at staten skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.

Det nye udrejsecenter på øen Lindholm er ikke beskrevet så konkret i aftaleteksten, og Louise Holck vil heller ikke her vurdere, om det kan få flere udviste kriminelle på tålt ophold til at rejse hjem. Men hun siger, at den konkrete udformning af centeret er værd at holde øje med.

- Personer på tålt ophold må ikke frihedsberøves, og før den endelige model forelægger, er det svært at vurdere, om det er tilfældet. Det afhænger af flere ting - blandt andet skal der være muligheder for at komme til og fra øen, siger Louise Holck.

DF: Det får markant betydning

Regeringen og Dansk Folkeparti lægger også vægt på, at flygtninge fremover skal have klar besked om, at deres ophold er midlertidigt. Det Dansk Folkeparti kalder et paradigmeskifte består ifølge parterne i, at der kommer større fokus på hjemsendelse og mindre på integration.

Tilknytning til arbejdsmarkedet og sprogkundskaber skal også have mindre betydning, når myndighederne vurderer, om en opholdstilladelser skal forlænges. Men i finanslovsaftalen er der ingen tal for, hvor mange færre flygtninge, det vil betyde.

Ifølge Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, er der dog ingen tvivl om, at de nye stramninger vil få "markant betydning" i forhold til antallet af flygtninge i Danmark.

Han nævner selv, at tilstrømningen til Danmark er nedadgående, men mener, der er behov for handling, fordi ni ud af ti flygtninge på midlertidigt ophold ikke vender hjem.

- Mange af dem, der i dag får forlænget deres midlertidige opholdstilladelse i Danmark, bliver hængende. Fremover bliver de sendt hjem og må få en tilværelse op at stå i det område, hvor der er blevet fredeligere forhold.

Hvad er det for en type flygtning, der vil blive sendt hjem i 2019, som ikke bliver sendt hjem i år?

- Det er dem på midlertidig opholdstilladelse, som i dag får at vide, når de kommer til Danmark, at nu skal man integreres og blive i Danmark resten af ens liv. I det nye system får man fra dag ét at vide, at man skal hjem igen og sørge for, at det land, man kom fra, bliver hjulpet på fode igen, siger Peter Skaarup.

Det er blandt andet syriske flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, som aftalen sigter imod. Her er det flere steder fortsat ikke sikkert at vende hjem, og regeringen har ikke offentliggjort tal for, hvor mange flere de forventer vil vende hjem med aftalen. Ifølge Louise Holck er det svært at spå om.

- Generelt er det sådan i flygtningeretten, at man skal have beskyttelse, så længe man har behov for det. Hvis forholdene ændrer sig væsentligt, vil man kunne sendes tilbage, siger hun.

Engell: Svært at vurdere effekten

Ifølge politisk kommentator Hans Engell er det svært at sige, hvor meget stramningerne i praksis betyder for antallet af flygtninge og familiesammenførte.

- Meget afhænger af, hvordan udviklingen bliver. I øjeblikket er der jo ikke noget stort pres på vores asylsystem og heller ikke på omfanget af familiesammenføringer. Men det er klart, at det øjeblik udviklingen pludselig ændrer sig, så vil det blive nogle helt andre tal, siger Hans Engell.