Regeringen og DF er i mål med en finanslov - her er hovedpunkterne

Udlændingestramninger og satspuljesystemet er blandt de store temaer i årets finanslovsaftale, der netop er faldet på plads.

Så er der hvid røg fra Finansministeriet. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en finanslovsaftale for 2019.

Dansk Folkeparti har fået sit "paradigmeskifte" på udlændingeområdet, og satspuljesystemet skal afskaffes til gavn for pensionisterne, lyder det. 

Det er ikke kun statens husholdningsbudget for det kommende år, der er blevet forhandlet om. I alt indeholder årets finanslovsaftale hele tre aftaler, siger finansminister Kristian Jensen (V): 

  • En markant stramning af udlændingepolitikken
  • En stor pensionsreform, der betyder, at 1,1 million pensionister får mere ud af deres pension. 
  • Og en finanslov, der sikrer de velfærdsløft, indsatser overfor natur og klima og forbedringer for erhvervslivet samt sænkelser af afgifter, som Regeringen lagde op til i sit finanslovsforslag samt en række ting, som DF har bragt med til forhandlingsbordet. 

Artiklen fortsætter under grafikken her.  

Årets finanslov i grove træk

Udlændingestramninger

Der gennemføres ”markante udlændingestramninger”. Et ophold i Danmark skal være midlertidigt – også i praksis. Fokus ændres fra integration til hjemsendelse. Det betyder i praksis: 
  • Integrationsydelse laves om til hjemsendelsesydelse og sættes ned med 2000 kroner.
  • Der indføres loft over familiesammenføringer med inspiration fra Tyskland. Loftet skal kun aktiveres i tilspidsede situationer. 
  • Regeringen opretter et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Stege bugt. 
  • Tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber skal ikke veje så tungt som i dag ved vurdering af opholdstilladelse. 
  • Børns tilknytning til Danmark skal ikke tillægges betydning de første otte år af barnets liv.

Pension

1,1 million pensionister vil få flere penge imellem hænderne.
  • Grænsen for, hvor meget man må tjene, før man bliver modregnet i folkepensionen, hæves med 15.000 kroner. 
  • Ældre belønnes med 30.000 kroner i 'seniorpræmie' for at blive et ekstra år på arbejdsmarkedet.
  • Grænsen for, hvor meget man må få udbetalt i arbejdsmarkedspension, før man bliver modregnet i pensionstillæg og ældrecheck, hæves også. 
  • Tvungen pensionsopsparing for folk på overførselsindkomst. 
  • Folkepensionen fra 2020 skal følge lønudviklingen.
  • Folkepensionens grundbeløb stiger i 2019. 

Satspulje

Satspuljesystemet, som vi kender det, skal afskaffes. Satspuljeforliget opsiges med virkning fra det kommende folketingsvalg. Der afsættes samtidig en særskilt pulje til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. 

Tryghed og sikkerhed

  • Der er afsat penge til at forlænge den midlertidige grænsekontrol
  • Øget politi- og toldkontrol mod kriminelle udlændinge
  • Øget lufthavnskontrol 
  • Midler til SØIKs indsats i forhold til bekæmpelse af hvidvask
  • Der skal etableres en fængselsbetjentuddannelse i Vestdanmark 

Klima og miljø

  • Finansloven indeholder initiativer, der peger frem mod at opfylde Danmarks klimamål i EU i 2030, og som forbedrer luftkvaliteten og miljøet i Danmark.
  • Blandt andet bliver det muligt at skærpe kravene i miljøzoner for at få mere ren luft i de store byer.
  • Med aftalen bliver der også bedre kystbeskyttelse i Vestjylland. 

Lavere afgifter

Der er afsat 500 millioner årligt til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet. Blandt andet fjernes kommunernes administrationsgebyr på erhvervsaffald. 
Alkohol bliver billigere. Det gør både også. 
 

Sundhed

Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter i alt 536 millioner over de kommende fire år til sundhedsområdet. 
De skal blandt andet gå til: 
  • Stop for egenbetaling på kommunale akutpladser 
  • Homoseksuelle mænd skal kunne donere blod 
  • Effektivitet og mindre ventetid på høreområdet
  • Styrket vaccinationsindsats. Blandt andet skal drenge fremover tilbydes gratis HPV-vaccine ligesom piger. 
  • Øget indsats overfor fødselsdepressioner
  • God lægedækning i hele landet

Psykiatri

Der er afsat 100 millioner kroner årligt de kommende fire år på finansloven til at styrke indsatsen for borgere med de sværeste psykiske lidelser. Pengene skal gå til: 
  • Flere sengepladser i voksenpsykiatrien
  • Nye børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams

Børn

Der er afsat en milliard kroner over de kommende fire år til at sikre børn en bedre start på livet. Særligt børn fra sårbare familier. 
Håbet er at mindske den sociale arv med blandt andet flere besøg fra sundhedsplejersken, mere vejledning i hjemmet og flere pædagoger i vuggestuer med børn fra sårbare familier. 
Pengene skal gå til: 
  • Flere uddannede pædagoger i daginstitutioner med en høj andel 0-2-årige børn fra sårbare og udsatte familier
  • Kompetenceløft til ansatte i daginstitutioner og dagplejere
  • Flere hjemmebesøg i barnets første 1000 dage, der skal indeholde screening for mistrivsel og vejledning af forældre
  • Flere besøg af sundhedsplejersken

Til kanten af konventionerne

Aftalen vil betyde en "mærkbar forandring" for de flygtninge, der kommer til Danmark, siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup. 

- Vi ændrer hele fokus til at handle om hjemsendelse i stedet for integration. Vi ændrer hele måden at tænke på. Det, vi kalder integrationsydelse i dag, kommer til at hedde hjemsendelsesydelse. Skal vi sikre ikke at få en underdrejning af dansk velfærd, så er vi nødt til at vende bøtten, og det gør vi med det her, siger Peter Skaarup. 

Både han og finansminister Kristian Jensen (V) medgiver, at de går helt til kanten af, hvad man kan indenfor de internationale konventioner. Og måske endda over. 

- Vi kan ikke have et system, hvor flygtninge bliver til indvandrere, fastslår Kristian Jensen og erklærer sig klar til at løbe en såkaldt procesrisiko. 

Altså risikoen for, at nogle af tingene ikke holder, hvis det kommer til en sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Store knaster i forhandlingerne 

Finanslovsaftalen er landet efter en intens slutspurt. Parterne mødtes klokken 14 torsdag og forlod først Struenseeværelset klokken seks fredag morgen. 

Finansminister Kristian Jensen (V) har ikke sovet i nat - overhovedet. 

En af de største knaster i årets finanslovsforhandlinger har - ligesom sidste år - været Dansk Folkepartis ønske om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Og med det mener partiet, at fokus skal ligge på hjemsendelse i stedet for integration. Flygtninge skal kun være i Danmark midlertidigt. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nærmede sig en imødekommelse af DF's krav, da han tidligere på måneden pointerede, at det også er Venstres politik: 

- Vi skal ikke gøre flygtninge til indvandrere, sagde statsministeren på Venstres landsmøde.

Konkret har Dansk Folkeparti blandt andet krævet et loft over familiesammenføringer, ligsom det Tyskland indførte 1. august. 

I Tyskland kan der nu maksimalt ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland. I dansk målestok vil det ligge omkring 70. 

Og det er blevet diskuteret, om man kan skrue på, hvornår man er så tilknyttet til Danmark, at man ikke kan sendes tilbage til sit hjemland. 

Satspuljesystemet på bordet 

Derudover har satspuljesystemet også fyldt meget i forhandlingerne. Systemet har længe - også længe før svindelanklagerne mod Britta Nielsen - været en torn i øjet på Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

DF gik til forhandlingerne med et krav om enten at få afskaffet hele systemet, der har eksisteret siden 1990, eller som et minimum at få de ældre fritaget fra det.

Som det er i dag, kommer pengene til satspuljen fra overførselsindkomsterne og dermed også fra folkepensionen og førtidspensionen. Men det skal altså ændres nu.