Regeringen og DF afskaffer satspuljen

Satspuljen blev skabt ved et forlig i 1990.

Regeringen og Dansk Folkeparti satte i dag slutspurten ind for at nå en aftale om finansloven for 2019.

Fredag klokken 15.30 kom aftalen i hus i Finansministeriet, og det betød blandt andet, at den omstridte satspulje nu bliver afskaffet.

- Vi afskaffer satspuljen og det tyveri af pensionisternes penge, som nogle har kaldt det, som satspuljen har medført gennem årene. Nu får pensionisterne deres egne penge. Og det er kun ret og rimeligt, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF)

Især Dansk Folkeparti  - og Enhedslisten i øvrigt - har længe ment, at satspuljen burde afvikles og i stedet lægges ind i finansloven.

Ældre fritaget

Som det er i dag, kommer pengene til satspuljen fra overførselsindkomsterne og dermed også fra folkepensionen og førtidspensionen. 

Men det skal altså ændres nu. Dansk Folkeparti gik til forhandlingerne med et krav om enten at få afskaffet systemet helt - eller som minimum at få de ældre fritaget for det.

Med afskaffelsen af satspuljen skal pensionister og andre overførselsgrupper ikke længere bidrage. Folkepensionen vil fra 2020 dermed følge lønudviklingen, og folk på eksempelvis dagpenge og kontanthjælp vil i stedet få pengene indbetalt på en obligatorisk pensionsopsparing, lyder det i aftalen.

- Vi gør nu op med satspuljen, og det er vi meget glade for i Liberal Alliance, og samtidig opfylder det en af vores gamle drømme. Nemlig at lave obligatoriske pensionsopsparinger for alle de øvrige overførselsindkomstmodtagere, siger økonomi og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Enhedslisten delvist tilfreds

Puljen blev skabt i 1990 ved et forlig mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Under VK-regeringen gik Dansk Folkeparti med i satspuljen. Kun Enhedslisten stod udenfor. 

Derfor glæder dagens aftale også Enhedslisten – delvist.

Fakta om satspuljen

Puljen på cirka én milliard kroner, uddeles årligt til særlige indsatser.

Den er især målrettet udsatte grupper og borgere på overførselsindkomst med behov for at blive hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet.

Ordningen blev oprettet ved et forlig i 1990. Siden da har flere partier tilsluttet sig og nu tildeles pengene af alle Folketingets partier på nær EL. Det sker hvert efterår som et delforlig til finanslovsaftalen. 

Det præcise beløb afhænger af reguleringen af overførselsindkomster. Som udgangspunkt bliver 0,3 procent af reguleringen dedikeret til SATS-puljen.

Kilde: Børne- og Socialministeriet

- Det er skønt, at folkepensionister kan se frem til, at den svækkede købekraft stopper. Og det er dejligt, at pengene går til andre på overførselsindkomst. Men det er jo ikke penge, man får i hånden, da de kommer ind i en opsparing, og det er jeg ikke sikker på, at alle synes er lige sjovt, da det er meget hårdt at være på eksempelvis kontanthjælp, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

Pernille Skipper understreger, at aftalen er bedre end den nuværende, men savner finansiering til de socialt udsatte:

- Der mangler løsning på, hvor de socialt udsatte skal få penge. Hvert år fik de 500-550 millioner, og de vil ikke være der længere. For mig at se er det idiotisk, at man har lavet den byttehandel. Før betalte pensionisterne for de socialt udsatte, nu er det de socialt udsatte, der betaler for pensionisterne. Hvornår begynder det at være dem med mange penge?

Enhedslisten er delvist glade for, at satspuljen er afskaffet. Men de mangler svar på, hvor pengene til de socialt udsatte så skal komme fra. Video: Thomas Lee Christensen

Har længe skabt debat

Satspuljesystemet har i årevis - siden det blev etableret i 1990 - været kritiseret, og med svindelanklagerne mod Britta Nielsen på 111 millioner kroner, er der kommet yderligere incitamenter til at ændre og afskaffe det nuværende system.

Det fortæller politisk kommentator Hans Engell til TV 2.

- Det har jo givet medvind i diskussionen. Man har i den grad fået highlightet, hvordan denne satspulje egentlig fungerer, siger han og minder om, at børne- og socialminister Mai Mercado (K) torsdag var i samråd om sagen. Her blev det blandt andet afdækket, hvordan rigsrevisionen og statsrevisorerne gennem de seneste mange år har påpeget store problemer med satspuljeordningen.

- Så jeg vil ikke sige, at de løber en åben dør ind, men det er lige før, siger Hans Engell.

Hvad er satspuljen?

Overførselsindkomsterne i Danmark stiger hvert år en smule mindre end lønnen.

Hvem styrer Satspuljen i dag?

Tilskudsadministrationen har i perioden 2002 til 2018 været organisatorisk placeret forskellige steder i både departementet og i forskellige styrelser. Siden den 17. august 2015 har tilskudsadministrationen været placeret i Socialstyrelsen.

Ifølge Finansministeriet er der 831 permanente og midlertidige projekter i gang under satspuljen lige nu.

Kilde: Socialstyrelsen.

Det betyder, at folk på overførselsindkomst har mindre at leve af, end de ville have haft, hvis overførslerne var steget så meget som lønningerne. Til gengæld bliver der på den måde penge til en lang række sociale projekter.

Og det er på grund af satspuljen.

Pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomster, som stiger 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling, oplyser Socialministeriet. Puljen er altså en kompensation for, at offentlige ydelser som pensioner og kontanthjælp stiger med en langsommere takt end lønninger.

square to 16x9

Hvis lønnen stiger mindre end to procent, stiger overførselsindkomsterne dog lige så meget det år.

Puljen kaldes også de svages finanslov og finansierer blandt andet store dele af psykiatrien og støtter projekter for udsatte grupper. Satspuljen går til indsatser og projekter på social-, sundhed- og arbejdsmarkedsområdet. Kommuner og private foreninger kan ansøge om midlerne, som både kan være permanente og midlertidige.

Pengene i Satspuljen blev fordelt af de partier, der er med i aftalen.

Forliget om satspuljen fra 2015 opsiges med virkning fra næste folketingsvalg.