Den nye indfødsretsprøve er her: Test dig selv - kan du få dansk statsborgerskab?

Hvis du søger om dansk statsborgerskab, skal du svare rigtigt på mindst 32 af de 40 spørgsmål i indfødsretsprøven. Test dig selv nederst i artiklen.

4537 personer med drømmen om dansk statsborgerskab var tilmeldt indfødsretsprøven, der blev afholdt onsdag.

FAKTA: Indfødsretsprøven

Indfødsretsprøven blev indført i 2015 som resultatet af en aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Det er en betingelse for at blive dansk statsborger, at man skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved at bestå indfødsretsprøven.

Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet

En bestået prøve er et af kravene for at få et rødbedefarvet pas. Prøven består af 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, kultur og historie. Der skal svares rigtigt på mindst 32 for at bestå. 

For et år siden bestod lidt mere end halvdelen (54 procent) af de 3545 personer, der tog prøven. 

Gode chancer til ældre, kvinder og dem med arbejde

Udlændinge- og Integrationsministeriet har for første gang set nærmere på, hvem der består og ikke består. Og der er nogle klare tendenser: 

  • Otte ud af 10 udlændinge med vestlig oprindelse bestod prøven i november 2017. Kun halvt så mange (fire ud af ti) personer med ikke-vestlig oprindelse bestod. 
  • Jo ældre prøvedeltageren er, des højere er beståelsesprocenten. Særligt unge under 25 år havde en lav beståelsesprocent. 
  • Kvinder består i højere grad end mænd. (56 procent af kvinderne består mod 51 procent af mændene). 
  • Folk med længere uddannelser består oftere end folk med ingen eller korte uddannelser. 
  • Det skader heller ikke at kunne tale dansk. Jo bedre personerne talte dansk, des højere beståelsesprocent. 
  • Der var også tendens til, at folk i arbejde havde nemmere ved prøven end folk, der ikke er i arbejde. 

Det var især tyskere og briter, der bestod prøven for et år siden. Og det tolker kritikere som, at prøven er opbygget, så den favoriserer vestlige udlændinge med en lang uddannelse. 

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser, at det er hensigten. 

- Der er jo ingen tvivl om, at vestlige indvandrere er nemmere at integrere, og det er jo det, det her afspejler. Det her viser, at man skal gøre noget ud af det for at blive dansk statsborger, og det var også meningen, siger hun til TV 2. 

- Hensigten er, at man kun skal have et dansk statsborgerskab, hvis man er velintegreret, hvis man har gjort sig umage og så selvfølgelig har forsørget sig selv og holdt sig uden for kriminalitet. 

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om indfødsretsprøven.

Man kan læse op til prøven

Indfødsretsprøven afholdes to gange om året på sprogcentre over hele landet. Den varer 45 minutter og er uden hjælpemidler.

35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, som deltagerne har fået udleveret på forhånd, så de kan læse op til prøven. De sidste fem spørgsmål handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.

En bestået indfødsretsprøve gør det ikke alene. Man skal også leve op til en række andre krav - som for eksempel at kunne forsørge sig selv og ikke have gæld til det offentlige - for at komme i betragtning til dansk statsborgerskab. 

Her kan du teste dig selv i den nye prøve. Nedenunder kan du læse mere om de øvrige betingelser for at blive dansk statsborger.

Her er den nye indfødsretsprøve: Kan du få statsborgerskab?
Afstemning
Betingelser for at blive dansk statsborger
Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har fastsat en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere.