BLOG: Stop udplyndringen af verdens fattigste lande

16x9
Verdens fattigste lande skal ikke udplyndres, mener Rasmus Nordqvist. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

BLOG: Regeringen har mulighed for at hjælpe verdens fattigste lande

Regeringen har mulighed for at hjælpe verdens fattigste lande med at styrke skatteopkrævningen fra nogle af verdens største selskaber, der udnytter skattely og smuthuller.  

Når regeringen forhandler i EU om at bekæmpe skattely og skabe større gennemsigtighed i multinationale selskabers regnskaber, så har de fattigste landes interesser ikke været med i regnestykket. Fra Alternativets side er vi ikke i tvivl - selvfølgelig skal vi hjælpe udviklingslandene til selv at kunne opkræve skatter fra store selskaber i deres lande.

Skattely er en af de største hindringer for udvikling i verdens fattigste lande, der årligt går glip af milliarder af kroner, som kunne være brugt på skoler, hospitaler og infrastruktur. Og offentlig land-for-land rapportering for multinationale selskaber ville give udviklingslande mulighed for at følge pengestrømmene ud af deres lande. Men det kræver, at det EU direktiv som man forhandler om, kræver at de store selskaber skal aflægge regnskab for alle lande uden for EU, også udviklingslandene og skattelylandene.

Når et stort mineselskab i Zambia sender profitten videre gennem Mauritius, Cayman-øerne og Luxembourg, så vil obligatoriske regnskaber fra hvert eneste land give indsigt i, hvordan selskaberne handler med egne datterselskaber og om det er rimeligt, eller de flytter overskuddet i skattely.

Dobbelt så meget som udviklingsbistand

FN’s High Level Panel on Illicit Financial Flows anslår “meget konservativt”, at Afrika snydes for mere end 300 milliarder kroner årligt i ulovlig skatteunddragelse. Det er mere end dobbelt så meget, som kontinentet modtager i udviklingsbistand.

UNCTAD, FN’s organisation for handel sætter tallet meget højere og anslår, at alene ulovlig transfer pricing koster udviklingslande mere end 750 milliarder kroner årligt.

OECD estimerer konservativt, at skatteindtægter for mellem 750 og 1.800 milliarder kroner mistes årligt i virksomheders skatteplanlægning, der udnytter huller i skattelovgivningen til kunstigt at flytte overskud til jurisdiktioner med lav skat. Det svarer til 4-10 procent af verdens samlede selskabsskatter. Og det er lige præcis den slags uetisk skatteplanlægning, som offentlig land-for-land rapportering vil give indsigt i.

I øjeblikket er regerings position at arbejde for offentlig land-for-land rapportering i EU og for de lande, der er på EU’s skattelyliste. Men hvis vi skal hjælpe verdens allerfattigste lande med at opkræve deres retmæssige skatter, så skal det offentlige rapporteringskrav gælde for multinationale virksomheders aktiviteter i alle lande i verden.

Et samlet Folketing

Det ligger i øvrigt fint i tråd med, at et samlet Folketing sidste år vedtog at oprette et nyt center for bekæmpelse af international skatteunddragelse. Centrets opgave er bl.a. at sætte fokus på skatterådgiveres ansvar og sikre, at udviklingslande ikke snydes af skattely:

“Danmark skal arbejde for, at udviklingslande i stigende grad gives mulighed for at mobilisere egne ressourcer gennem opbygning af nationale skattesystemer og bekæmpelse af skattely, jf. regeringens udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030,” lyder aftaleteksten.

Landene i EU har siden 2016 forhandlet om en opdatering af det vigtige direktiv om offentlige regnskaber, men på det seneste har forhandlingerne været gået i stå. En klar udmelding fra den danske regering har mulighed for at sætte skub i forhandlingerne igen og leve op til det efterhånden store folkelige pres på Europas politikere for at svare på de seneste mange års skandaler som LuxLeaks, Panama Papers, Paradise Papers m.fl.

Store danske selskaber rapporterer i stigende grad frivilligt elementer af land-for-land rapportering og danske institutionelle investorer begynder at stille disse krav til deres investeringsobjekter. Tiden er moden til, at Danmark og EU viser lederskab ved at vedtage forslaget om offentlig land-for-land rapportering.