BLOG: Karavanen af lykkejægere

16x9

BLOG:

Synet af den kilometerlange migrant-karavane, der er på vej gennem en række mellemamerikanske lande mod USA, giver stof til eftertanke. Blandt de mange tusinde mennesker er der gravide kvinder og små børn, der bærer på tunge tasker og rygsække.

Det skær i hjertet, og man skal være lavet af sten, hvis ikke man bliver påvirket af dette syn. Men når man så lige trækker vejret og lytter til, hvad mange af migranterne selv fortæller, så bliver jeg alligevel skeptisk og tænker, at de først og fremmest er lykkejægere på jagt efter en bedre fremtid i et andet land. Selv siger de, at de flygter fra fattigdom og narkobander, dårlige leveforhold og manglende fremtidsudsigter. Men hvorfor er det USA, der skal redde disse menneskers videre liv? Hvorfor bliver de ikke hjemme i deres respektive lande, og tager kampen op mod korruption, narkokarteller og elendige politikere og samfundsforhold. Det er blevet for nemt for denne type migranter bare at pakke sydfrugterne og drage nordpå og forvente, at tv-billeder af trætte børn og ømme fødder vil skabe tilpas megen forargelse, så det presser politikere til at bøje sig.        

Man kan jo egentlig ikke bebrejde de mennesker i karavanen, at de søger bedre vilkår for deres børn. Men det er ikke rimeligt, at de blot venter på, at barmhjertigheden skal tage over og de får hjælp udefra. Jeg må sige, at jeg forstår den amerikanske regering, som har sendt op imod 15.000 soldater til den mexicanske grænse – og truer nu med helt at lukke grænsen til nabolandet, for at forhindre de tusindvis af migranter vælter ind over grænsen til USA. Nogen må stå fast på principper og landegrænser, ellers hører alt jo op. Så er der ikke længere nogen nationalstater.

Vi så det samme her i Europa for et par år siden, da flygtninge fra fortrinsvis Syrien – men også økonomiske migranter fra Mellemøsten og Nordafrika - i hundredtusindvis gik på de europæiske landeveje, og mange nåede de danske motorveje. Krigsflygtninge skal vi tage os af - midlertidigt. Men de økonomiske migranter må altså søge arbejds- eller opholdstilladelse som alle andre. Vi skal ikke ligge under for de kyniske menneskesmuglere, der lukrerer på den folkelige opinion og på, at den kristne barmhjertighed bliver påvirket af tv-billeder.

Spørgsmålet om migranters og asylsøgeres adgang til andre lande afgøres lidt for nemt i medierne af den folkelige forargelse, når der krydsklippes mellem migranternes strabadser i varmen og USA’s præsident Trumps budskab om at sende soldater til den mexicanske grænse for at stoppe karavanen. Ingen stiller spørgsmålet, om det er rimeligt, at menneskers hjemlige problemer skal løses af andre lande. I dette tilfælde USA. Jeg spørger mig selv hvor reportagerne fra Honduras, El Salvador og Guatemala er? Hvorfor er der ingen medier, der rejser til migranternes hjemlande, og stiller kritiske spørgsmål til disse landes regeringer? Det er jo dem, der er skyld i, at deres befolkninger skaber problemer i andre lande. Det må de stå til ansvar for.

Så mit råd til karavanen er: Bliv hjemme og tag kampen op!